Slægtstavle over slægten Kampmann.

.
Licens: Brukerspesifisert

Kampmann, Navnet Kampmann føres tilbage til rådmand i Ålborg Henrik Campmand, der 1571 blev gildesbroder og som anføres som værende fra København. En datter af ham er formentlig Karen Campmand (død 1651) hvis datter med Niels Hansen Kræmer, Ida Nielsdatter Campmand, var gift med Peder Jensen Gjerding, sognepræst i Skibsted-Lyngby. Dette ægtepars efterkommere fører for en dels vedkommende navnet Kampmann.

Arkitekt Hack Kampmann var gift med Johanne Holm, datter af arkitekt Hans J. Holm. Ingeniør Per Kampmann var gift med Else Benzon, datter af apoteker Alfred Benzon (1855–1932).

En anden slægt Kampmann føres tilbage til lærer i Tornemark, Fuirendal sogn, Peder Amdi Kampmann (1742–1814). Til denne slægt hører statsminister Viggo Kampmanns adoptivfar, kaptajn Conrad Kampmann (1870–1948); se slægten Fischer.

Bibliografi

N.Ø. Kampmann: Slægten Kampmanns stamtavle, 1884 med suppl. v. Axel Nørlit, 1965 og Leila Hansen, 1977.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig