Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Porse

Oprindelig forfatter TJx

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Porse, Pors. Adelig. Navnet som stammer fra porsplanten føres af flere af hinanden uafhængige slægter. Den der fortrinsvis anvender navneformen Pors er knyttet til hovedgårdene Vrandrup og Øllingsø og synes at have forbindelse til den yngre Hvide-slægt. Den mest kendte Porse-slægt stammer fra Halland og fører ligesom personer der kalder sig Kyrning, Pæp og Ribbing tre søblade i våbnet. Porse-genealogien er ret usikker, slægtens berømmelse beror i høj grad på dens indblanding i mordet på Erik Klipping. Som stamfar anses en i øvrigt ukendt Knud Porse; slægten uddøde allerede i 1300-tallet.

Porse_nyrettet.jpg

Bibliografi

Danmarks adels årbog XVIII, 1901 218-29. Danmarks gamle personnavne, udg. Gunnar Knudsen m.fl. II, 1954-64 (reproudg. 1979-80)828-30.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thelma Jexlev: Porse i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 13. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295860