Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Krabbe

Oprindelige forfattere HHW og NGB

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Slægtstavle I over slægten Krabbe.

Slægtstavle I over slægten Krabbe.

Krabbe, Af de tre anførte slægter er de to første nørrejysk uradel.

Blandt de borgerlige slægter Krabbe føres en med sikkerhed tilbage til provst i Voer herred, sognepræst i Kattrup, Ørridslev og Tolstrup Jens Pedersen Krabbe (ca. 1650–98).

I. Krabbe (af Østergård). Iver Krabbe (død 1561) var gift med Magdalene Banner, datter af rigsråd Erik Eriksen Banner. Deres datter Anne var gift 1. gang med rigsråd Axel Viffert. Gregers Krabbe var gift 2. gang med Dorthe Daa, datter af rigsadmiral Claus Daa.

Annonce

Slægtstavle II over slægten Krabbe.

Slægtstavle II over slægten Krabbe.

Gregers Krabbes datter af 1. ægteskab Birthe var gift med gehejmeråd Oluf baron Rosenkrantz. Gregers Krabbes søster Anne var gift med Gunde Lange. Tyge Krabbe var gift med Anne Rosenkrantz, datter af rigshofmester Niels Eriksen Rosenkrantz. Erik Krabbe (1510–64) var gift 1. gang med Karen Lykke, datter af rigsråd Joachim Lykke. Elsebe Krabbe var gift med rigsråd Peder Skram. Hendes søster Anne Krabbe var gift med rigsråd Eiler Rønnow (død 1565). Søsteren Olive Krabbe var gift 2. gang med lensmand Erik Gyldenstierne. Anne Krabbe var gift med Jacob Bjørn. Otte Krabbe var gift 1. gang med Dorothea Gersdorff, datter af rigshofmester Joachim Gersdorff og gift 2. gang med Catharine Cecilie Hahn, datter af gehejmeråd Vincents Hahn. Otte Krabbes datter af 3. ægteskab Charlotte Amalie var gift med søofficeren Ulrik Chr. Gyldenløve, greve af Samsø (1678–1719). Niels Krabbe (1603–63) var gift 2. gang med Mette Bille, datter af rigsmarsk Anders Bille. Niels Krabbes datter af 1. ægteskab Mette Sophie var gift med forfatteren Johan Monrad. Iver Krabbes (1602–66) og Niels Krabbes søster Karen var gift 2. gang med lensmand Holger Rosenkrantz (1586–1647). Iver Krabbes (1602–66) datter Karen var gift med diplomaten Just Høg (1640–94). Hans datter Margrethe Krabbe var gift 2. gang med gehejmeråd Erik Rosenkrantz (1612–81).

Slægtstavle III over slægten Krabbe.

Slægtstavle III over slægten Krabbe.

II. Krabbe (af Damsgård). Oluf Krabbes (1789–1864) datter Mathilde var gift med forfatteren Chr. K.F. Molbech. Knud H. Krabbe var gift med Thora Agnete Hindenburg, datter af juristen A. Hindenburg (1832–1913).

Bibliografi

(I) Danmarks adels årbog XLV, 1928 II 7–34. (II) Sst. 39–67. (III) Paul Hennings: En Krabbe-gådes løsning i Personalhistorisk tidsskrift 8 r. VI, 1927 161–68.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans H. Worsøe, Nils G. Bartholdy: Krabbe i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 11. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292883