Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bild

Oprindelig forfatter TJx

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Slægtstavle over slægten Bild.

Slægtstavle over slægten Bild.

Bild, Uradel. Slægten har ligesom Bille'rne ofte anvendt slægtsnavn i middelalderen. Stavemåder som Biler, Bilre, Bilde og Bille fører let til sammenblanding af de to slægter, hvis våben dog var afgørende forskellige. Bild'ernes enkle, tværdelte skjold anvendes også af slægterne Frost og Strangesen. Der er muligvis tale om fælles oprindelse, idet visse slægtforbindelser kan påvises. Slægten Bild kan med rimelighed føres tilbage til slutningen af 1200-tallet, idet drosten Niels Olufsen Bild må regnes til den, selv om forbindelsen mellem ham og den senere slægt ikke kan påvises. Slægten var især knyttet til Fyn og dens sidste mand er Niels Bild til Ravnholt (1553–1622).

Bibliografi

Danmarks adels årbog, V, 1888 58–61, 65f., 70–74; med rett. i flg.årg. Danmarks gamle personnavne II, 1949–53 70–71.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thelma Jexlev: Bild i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286939