Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Basse

Oprindelig forfatter TJx

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Slægtstavle over slægten Basse.

Slægtstavle over slægten Basse.

Basse, Uradel. Gammel sjællandsk slægt, som fra ca. 1300 anvendte slægtsnavn med tilknytning til våbenmærket, et vildsvinehoved. Det er dog umuligt slægtsmæssigt at sammenknytte en række personer, der anvender navnet Basse. Gennem 1300-årene og frem til midten af 1400-tallet indtog slægten en fremtrædende plads blandt højadelen, men uddøde på mandslinjen allerede 1448. Fra Sofie Tygesdatter Basses sønnesøn genoptoges Basse-navnet i en hidtil navnløs sjællandsk slægt, hvortil Peder Basse hører.

Bibliografi

Danmarks adels årbog III, 1886 38–41. C. Klitgaard: Slægten Basse i Personalhistorisk tidsskrift 10V, 1938 65–68. Danmarks gamle personnavne II, 1949–53 43–46. Erik Ulsig: Danske adelsgodser i middelalderen, 1968 155 172f.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thelma Jexlev: Basse i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286559