Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ahlefeldt

Oprindelig forfatter NGB

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Ahlefeldt, Holstensk uradel

Benedict Ahlefeldt (-1348–1404-) var gift med Catharine, der muligvis var datter af drosten Claus Limbek. Joachim Ahlefeldts (1646–1717) datter Mette Catharine var gift med gehejmeråd Ferdinand Anton greve Danneskiold-Laurvig. Cai Ahlefeldt (1591–1670) var gift 2. gang med Sophie Rantzau, der var datter af statholder Gert Rantzau og som var gift 1. gang med officeren Wolf Heinrich Baudissin. Hans datter Margarethe Øllegaard Ahlefeldt var gift med landråd Ditlev Brockdorff. Claus Ditlev (1614–74) var gift 2. gang med Elisabeth Sophie Gyldenløve, datter af Christian IV og Vibeke Kruse. Hans Ahlefeldt (ca. 1440–1500) var gift 1. gang med Elsebe Rosenkrantz, datter af hofmester Erik Ottesen Rosenkrantz. Frederik greve Ahlefeldt (1623–86) var gift 1. gang med Margrethe Dorothea rigsgrevinde Rantzau, datter af overstatholder Christian rigsgreve Rantzau. Hans søstre Mette Ahlefeldt og Bertha Ahlefeldt var gift med hhv. gehejmeråd Godske Buchwald og officeren Hans von Løwenhielm. Hans datter Sophie Amalie Ahlefeldt var gift med hertug Frederik Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg. Frederik greve Ahlefeldt (1662–1708) var gift 1. gang med Christiane grevinde Gyldenløve, datter af Christian V og Sophie Amalie Moth, og gift 2. gang med Ermegaard Margrethe komtesse Reventlow, datter af storkansler Conrad greve Reventlow. Carl greve Ahlefeldt (1670–1722) var gift med Ulrikke Antoinette grevinde Danneskiold-Laurvig, datter af statholder Ulrik Frederik Gyldenløve. Frederik greve Ahlefeldt (1702–73) var gift med Bertha von Holstein, datter af overhofmarskal Chr. Fr. von Holstein. Carl William greve Ahlefeldt-Laurvig var gift med Elisabeth komtesse Danneskiold-Samsøe, datter af teaterchef Christian greve Danneskiold-Samsøe.

Tavle I

Annonce

Ahlefeldt_1_rettet.jpg

Tavle II

Ahlefeldt_2_stor.jpg

Tavle III

Ahlefeldt_3_stor.jpg

Bibliografi

Louis Bobé: Slægten Ahlefeldts historie I-VI, 1897–1912. Danmarks adels årbog XLVI, 1929 II 15–208.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils G. Bartholdy: Ahlefeldt i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=285766