Jens Yde

Jens Yde, Jens Mathias Yde, 3.4.1906-23.11.1976, etnograf, museumsinspektør. Født i Thisted, død på Skt. Elisabeth hospital, urne på Bispebjerg kgd. 1924 tog Y. matematisk studentereksamen fra Ordrup gymnasium, og 1930 blev han cand.mag. i naturhistorie, geografi og kemi fra Kbh.s univ., 1965 dr.phil. sst. på disputatsen Material Culture of the Waiwái. Tidligt lagde Y. grunden til sit virke som internationalt anerkendt amerikanist med særlig forkærlighed for syd- og mellemamerikanske indianerkulturers livsmønstre. 1931-33 var han på studieophold på Harvard University, 1945-46 i Stockholm og Göteborg, 1947 på ny i USA, bl.a. med henblik på studier af puebloindianerne i New Mexico, og 1949 i London. 1940 ansattes han som museumsinspektør II ved Nationalmuseets etnografiske samling hvor hans ansvarsområde var de amerikanske indianere og hovedparten af Afrikasamlingen; 1955-70 var han museumsinspektør I. 1935 deltog Y. i Nationalmuseets og Tulane University's videnskabelige ekspedition til Syd- og Mellemamerika hvorfra han både dengang og på sine senere rejser 1954-55 (sammen med Niels Fock) og 1958-59 med Gottfried Polykrates har hjembragt fornemme samlinger til Nationalmuseet. Y.s største indsats som amerikanist var vel hans grundige undersøgelser af den materielle kultur hos waiwái-indianerne i Acaraibjergene på grænsen mellem det daværende British Guiana og Brasilien. 1938 var han sekretær ved den internationale antropolog- og etnologkongres i Kbh., og Y.s placering som højt estimeret indianerforsker gjorde det naturligt at han 1956 var generalsekretær for den 32. amerikanistkongres i Kbh. Derudover var han medlem og korresponderende medlem af flere videnskabelige selskaber, grundlægger af Dansk etnografisk forening, bestyrelsesmedlem 1952-63, og 1959 medstifter af dennes tidsskrift Folk. Y. ønskede også at få bredere kredse i tale gennem afholdelse af populærvidenskabelige foredrag, deltagelse som dommer i fjernsynets kvit-eller-dobbelt-udsendelser samt artikler til diverse tidsskrifter.

Y.s betydelige videnskabelige forfatterskab omfatter bl.a. Den peruanske Indianer Poma de Ayala's Manuskript paa Det kongelige Bibliotek (Geografisk Tidsskrift XXXVII, 1934); An archaeological Reconaissance of Northwestern Honduras (Acta Archaeologica IX, 1938); The Regional Distribution of South American Blowgun Types (Journal de la Société des Americanistes, 1948); The Agricultural Level of the Waiwai Indians (Timehri, No. 36, Oct. 1957) samt disputatsen 1965. Den myreflittige Y. skrev adskillige artikler til Nationalmuseets Arbejdsmark, ligesom han leverede bidrag om indianske og centralafrikanske etnografika til monografien Danmarks Nationalmuseum, 1957. Hans sidste udgivelse var pragtbogen Art of Central Africa, 1972 som han skrev sammen med vennen Johannes Nicolaisen. En blodprop i hjernen 1962 besværliggjorde Y.s sidste år, og han blev på grund af sygdom dr.phil. uden mundtligt forsvar. 1970 tog han af samme grund sin afsked fra museet. Sin invaliditet til trods var Y. lige til sin død optaget af oversættelsen af Poma de Ayalas manuskript til engelsk, men nåede ikke at fuldføre det store arbejde.