Christopher Claudi, Christopher Berent Claudi, 7.7.1799-6.5.1880, stifter og leder af det jyske redningsvæsen. Født på Nygård i Brøndbyøster, død i Kbh. (Jac), begravet på Frbg. C. voksede op i et hjem på Jyllands vestkyst og blev tidligt vidne til strandinger, således 1811 da de to store engelske krigsskibe St. George og Defence forliste. Som voksen kom han først til handelen, men overtog i sit 25. år opsynet med den kgl. rysensteenske forstrand, fik 1828 bevilling som translatør i tysk og engelsk, blev 1838 strandingskommissionær, 1841 sandflugtskommissær og 1848 landvæsenskommissær. Han ejede en årrække gården Grydsbæk i Vandborg sg. og han havde rig lejlighed til at overvære strandinger hvoraf der sidst i 30erne forefaldt flere af stort omfang. Han blev klar over ufuldkommenheden af de hidtil benyttede redningsmetoder og satte sig i forbindelse med det engelske redningsvæsen for at lære af det, ligesom han fik sat igennem at enhver strandfoged kom i besiddelse af en line. 1845 rejste han på egen bekostning til England og studerede redningsmetoder, og efter sin hjemkomst indgav han et forslag til generaltoldkammeret om organisation af det danske redningsvæsen. Samtidig rejstes spørgsmålet i almenheden; stænderne androg 1846 regeringen om anskaffelse af apparater, og private institutioner skænkede et par redningsbåde. 1847 bevilgede regeringen en sum i lignende øjemed og sendte C. på en ny rejse til England. Efter denne overdroges det ham at give forslag om benyttelsen af de anskaffede apparater, og okt. 1849 nedsatte indenrigsministeriet en kommission på tre medlemmer, hvoraf C. var det ene, som skulle gøre forslag om redningsvæsenets ordning. Den afgav betænkning marts 1850, og i de følgende to år organiseredes redningsvæsenet efter dens forslag og med C. som midlertidig leder. Loven af 26.3.1852 stadfæstede i det hele det skete, og C. var siden, til han 1869 tog sin afsked, konstitueret inspektør for det nørrejyske redningsvæsen af hvis udvikling den energiske og uegennyttige mand har den største fortjeneste. Ved hans afgang indsamlede personalet en sum som han selv betydeligt forøgede, og hvorfor der stiftedes et legat med hans navn til fordel for gamle redningsmænd. - Kammerråd 1852. Justitsråd 1858.

Familie

Forældre: birkedommer i Rysensteen birk Bendix Ahlefeldt C. (1758-1826, gift 1. gang 1789 med Kirstine Feldt, 1772-93) og Anna Marie Birkholtz (født 1775). Gift 1. gang 14.3.1828 i Lemvig med Cathrine Ibsen, døbt 1.10.1808 i Humlum, død 28.11.1829 i Vandborg, d. af gårdejer Peder I. (1781-1848) og Ane Margrethe Breinholt (1776-1814). Gift 2. gang 12.11.1830 i Ljørslev med Louise Frederikke Holst, født 4.1.1801 i Ellidshøj, død 19.2.1887 i Kbh. (Johs.), d. af sognepræst, sidst i Højby, Odsherred, amtsprovst hon. Erik Begtrup H. (1766-1838) og Else Kirstine Erdmann (1765-1857).

Udnævnelser

R. 1852. DM. 1865.

Ikonografi

Træsnit 1880 efter foto.

Bibliografi

Max Grohshennig: Slægten Breinholt, 1907 60. Ove Hansen og E. Juel Hansen: Stamtavle over slægten Bom, 1925 16. Nationaltid. 8.5.1880. C. P. Eisenreich: Det nørrejydske redningsvæsen, 1927 15-21 30f. J. Gr. Pinholt i Vikingen XV, 1938, nr. 14 7-11.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig