Carl Dalager

Carl Dalager, Christopher Carl Dalager, 8.4.1726-1.1.1799, grønlandsk pionér. Født på Dragsminde ved Rødby, død på Arveprinsens Ejland, Diskobugten, begravet sst. Nitten år gammel trådte D. i sin fætter og svoger Jacob Severins tjeneste ved handelen i Grønland og blev 12.6.1745 assistent i Jakobshavn. Her gjorde han sig hurtigt gældende som en særdeles dygtig og driftig handelsmand, og hans sprognemme og vennesæle væsen gjorde ham afholdt af den indfødte befolkning. Allerede 1746 fik han overdraget bestyrelsen af Nordgrønlands ældste koloni, Christianshåb. Ved Severins tilbagetræden gik D. over i Det almindelige oktrojerede Handelskompagnis tjeneste og afløste 1752 sin bror som købmand i Frederikshåb. 1755 overdroges det ham at anlægge en ny koloni som døbtes Ritenbenk og placeredes ved Sarqaq på Nugssuaq-halvøens sydside (flyttet 1781 til nordvestsiden af Arveprinsens Ejland; forladt 1960). Herfra foretog D. med stor foretagsomhed dristige handelstogter helt op i Umanakbugten som han delvis "opdagede". Det skyldtes hans forslag at der besluttedes nyanlæg her, og grundlæggelsen af kolonien Umanak 1758 foretoges fra Ritenbenk og under hans overledelse. Ligeledes skyldtes det D.s gentagne forestillinger at der fra 1768 foretoges rekognosceringer længere nordpå hvilket resulterede i anlæggelsen af kolonien Upernavik 1771. Fra sommeren 1770 havde D. personlig ledet rekognosceringen og forberedelserne til anlægget på den foreløbige overvintringsplads kort nord for Svartenhuk-halvøen. 1771 overtog han Jakobshavn hvor han etablerede hvalfangstanlæg, og endelig 1783 anlagde han hvalfangstpladsen Klokkerhuk på sydvestpynten af Arveprinsens Ejland. Dette anlæg stod og faldt med ham der var en meget stærk personlighed og styrede både anlæg og familie med fast hånd til sin død. Stedet sygnede derefter langsomt hen.

D. var i besiddelse af en efter forholdene stor bogsamling, så alsidig at inspektør Børge Johan Schultz opfordrede ham til at lade den fungere som en slags lånebibliotek i Disko bugt; men det blev ved opfordringen. Selv førte D. en livlig pen, og hans belæsthed fremgår tydeligt af hans breve og indberetninger. Han yndede at krydre sine meninger med sarkasmer der dog sjældent blev modtaget vel. D. var yderst kritisk over for organisationen af hvalfangsten efter 1776 og af handelen efter 1781-82, og synes at basere sin kritik på samtidens økonomisk-liberalistiske ideer som han ved læsning må have sat sig ind i. Han levede uafbrudt i 54 år i Grønland og døde måske som en skuffet mand. I hvert fald udtrykte han 66 år gammel at "Natuuren haver Troed, at Vi (hans kone og han) kunde være dannede til noget bædre i Værden. Men vores Skiæbne har Slet jkke Troed det!!!" Gennem sit grønlandske ægteskab blev han stamfar til den grønlandske slægt Dalager.

En af sønnerne, Matthias Ferslew Dalager (jan. 1769-9.2.1843) blev sendt til skolegang i Helsingør i Danmark, hvor han efter en mislykket handelsuddannelse gik på kunstakademiet et par år. Talentet var imidlertid meget lille, så han måtte senere ernære sig som tegnelærer og lokal "kunstmaler", til sidst i Trondheim.