Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Joh. Petersen

Oprindelig forfatter MLid
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Joh. Petersen, Johan Christian August (grønl. Ujuât) Petersen, 12.3.1867-7.12.1960, Grønlandspioner. Født i Sagd-lît, Julianehåbs distrikt, Sydgrønland, død i Kbh. (Simon Peters), urne på Bispebjerg kgd. P. voksede op i et dansk-grønlandsk hjem. Moderen var søster til Hansêraq (Johannes Hansen) der ledsagede Gustav Holm til Østgrønland. Barndomshjemmet lå i Sagdlît nær landets sydspids, og her kom mange østgrønlændere forbi på vej til det sydlige Vestgrønland for at handle eller bosætte sig. P. fik derfor ikke blot lært vestgrønlandsk, men blev også fortrolig med det meget specielle østgrønlandske sprog. -Efter en to års permission 1872-74 kom P. 1878 med forældrene til Danmark og blev sat i skole i Helsingør da faderen havde købt en lille landejendom syd for byen. Indtil da havde P.s skolegang været meget spredt, og allerede som 14-årig kom han ud af skolen og gik faderen til hånde ved landbruget og havde planer om at gå til søs. Men da Gustav Holm planlagde sin ekspedition til Østgrønland for at prøve at nå frem til det ukendte folk bag storisen blev han gjort opmærksom på drengen der talte østgrønlandsk og dennes ældre bror, Hendrik Theodor P. (senere assistent og fung. kolonibestyrer i Grønland, død 1907 i Kbh.), og begge kom da med på ekspeditionen 1883-85. P. var kun 16 år gammel. Under overvintringen ved Angmagssalik sammen med Holm, Hansêraq og den norske geolog Hans Knutsen fungerede P. som tolk og oversatte de østgrønlandske sagn som ekspeditionen hjembragte til dansk, ligesom han var en uvurderlig hjælp ved indsamlingen af etnografiske og kulturhistoriske data. Han spillede således en væsentlig rolle for ekspeditionens heldige gennemførelse og især for dens imponerende videnskabelige resultater. Efter hjemkomsten blev han ansat i Den grønlandske handels tjeneste og blev 1888 udstedsbestyrer på Kronprinsens Ejland i Diskobugten. 1891-92 deltog han i C. H. Ryders ekspedition til Østkysten og 1893 i V. Gardes til Julianehåb distriktet hvor han bl.a. var med på en undersøgelsesvandring ind på indlandsisen. Da der 1894 skulle oprettes en handels- og missionsstation ved Angmagssalik var P. i kraft af sit kendskab til forholdene og sin indlevelse med befolkningen selvskrevet til at bestyre den nye station, og i 22 år havde han ansvaret for den nye koloni. Det var en meget vanskelig opgave, ikke blot fordi østgrønlænderne var et stenalderfolk der stod helt fremmed over for den europæiske kultur, men også fordi området var inde i en alvorlig erhvervsmæssig krise og havde været gennem en årrække med katastrofale sulteperioder og en sand epidemi af drab. Men i kraft af sin dybe forståelse for befolkningen, sine værdifulde personlige egenskaber og stor samvittighedsfuldhed lykkedes det P. at formidle overgangen på en sådan måde at han ikke blot vandt grønlændernes dybe hengivenhed, men også de hjemlige myndigheders respekt. Hans hustru var ham gennem alle årene en stor støtte, ikke mindst i forholdet til østgrønlænderne, og hun formåede med sin varme og levende personlighed at leve sig ind i deres verden og vinde deres fulde tillid. – 1904 udnævntes P. til kolonibestyrer, men rejste hjem 1916 pga. svigtende helbred. Han vendte dog tilbage som vikarierende bestyrer 1923-24 og ledede bosættelsen i Scoresbysund af en gruppe østgrønlændere 1925 og bestyrede den nye koloni til 1926, igen en pioneropgave, som han løste på forbilledlig måde trods en ødelæggende influenzaepidemi i de første måneder i kolonien. 1934–35 vikarierede han igen i Scoresbysund. I mellemtiden havde han 1924 deltaget i Poul Nørlunds arkæologiske ekspedition til nordboområderne i Sydgrønland og 1928-31 virket som forstander på Grønlænderhjemmet i København. – Under opholdet i Østgrønland var P. en værdifuld støtte ikke blot for de missionærer og andre embedsmænd, der kom til stedet og sprogligt var ude af stand til at fungere, men også for alle mulige ekspeditioner og enkeltpersoner der i videnskabeligt øjemed besøgte kolonien. – Sit otium tilbragte han i Danmark ved København. – 1944 udnævntes han til æresmedlem af grønlænderforeningen i Kbh. "peqatigit kalatdlit" og 1952 af det grønlandske selskab.

Resultaterne af P.s videnskabelige indsats foreligger i Meddelelser om Grønland XXXIX, 1914: Thalbitzer: The Ammagssalik Eskimo, især afsnit 5 med sagn og myter samt afsnit 7 om etnografiske samlinger. Sst. LXI, 1921, 2. del findes P.s og Holms beskrivelse af Angmagssalik distrikt og i LVIII, 1926 Otto Helms: The birds of Angmagsalik, based upon the collections and notes of J. P. Hans egne dagbøger samt en samling af sagn i hans oversættelse blev udgivet 1957 som Ujuâts dagbøger fra Østgrønland 1894-1935. Østgrønlændernes sagn og fortællinger (= Grønlandske selskabs skrifter XIX med en biografi af P. ved B. Rosenkilde Nielsen). – I Meteorologisk instituts årbøger 1895-1915 findes årlige oplysninger om vejr- og isforhold i Østgrønland ved P. Han udførte et pionerarbejde også ved disse vejrobservationer som var meget omhyggelige. -I tidsskriftet (samlingsværket) Danmark II, nr. 23, 1942 er trykt en afhandling af P.: Grønlændernes Sprog, Litteratur, Musik og Udskæringskunst.

Familie

Forældre: udstedsbestyrer, senere landmand Andreas Martin P. (1826-85) og Karen Margrethe Hansen (1835-88). Gift 1.9.1895 i Angmagssalik med Ane (Anna) Sørensen, født 2.8.1867 i Jersie, død 23. 12.1944 i Kbh. (Simon Peters), d. af gårdejer Jens S. (1841-1902) og Abelone Jørgensen (1845-1921).

Annonce

Udnævnelser

DU. 1916. R. 1926.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

J. P.: Ujuâts dagbøger 1894-1935, ved B. Rosenkilde Nielsen, 1957 = Det grønlandske selsk.s skr. XIX. Atuagagdliutit, Godthåb 1961 nr. 1 (Ujuât fortæller). Uddrag af dagbøgerne i Umingmaq, Scoresbysund 1962 nr. 4-6. – G. F. Holm og V. Garde: Den danske konebådsekspedition til Grønlands østkyst, 1887. V. Garde i Medd. om Grønland XVI, 1896 4 18 24. F. C. P Rüttel: Ti år blandt Østgrønlands hedninger, 1917. Ejnar Mikkelsen i Grønland, 1961 79f. Jørgen Fleischer i Atuagagdliutit, Godthåb s.å. nr. 2. – Dagbøger i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet. – W. Thalbitzer i Det grønlandske selsk.s årsskr. 1945, 1948 118-20 (nekrolog over Anna Petersen).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mads Lidegaard: Joh. Petersen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295676