Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dina Vinhofvers

Oprindelig forfatter COBA

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Dina Vinhofvers, Dina Skomagers, senest ca. 1620-11.7.1651, eventyrerske. Født i Kbh, død på pladsen foran Kbh.s slot. D.s forældre var af tysk herkomst; moderen, "en vakker, ærbar Kvinde" (Sperling), havde "noget været brugt udi Tugthuset" og synes at have haft forbindelse med Vibeke Kruse. D. levede efter sit giftermål nogen tid i Lübeck; herfra kom hun vel i slutningen af 1640erne tilbage til Kbh. sammen med sin elsker oberstløjtnant Jørgen Walter. Hun fik med sin ca. tiårige datter bolig i moderens og stedfaderens hus uden for Nørreport hvor hun gav sig af med at gumme og perse silketøj, men tillige "førte et letfærdigt Levned og for adskilligt var berygtet". Det var gennem Walter, og utvivlsomt på hans tilskyndelse, at hun ved juletid 1650 lod Frederik III vide at rigets hofmester Corfitz Ulfeldt, hvem hun tillagde faderskabet til det barn hun skulle føde Walter, og hans hustru Leonora Christina pønsede på giftmord mod ham. Beskyldningen vakte på baggrund af den mellem kongeparret og Ulfeldt herskende spænding stærkt røre ved hoffet, men først april 1651 lod Frederik III de oprindelige beskyldninger blive kendt og lod hende fængsle. Hun havde da skiftet taktik og åbenbaret Leonora Christina et planlagt attentat mod familien Ulfeldt. Om dette skete på Walters tilskyndelse eller for at skade ham er uvist. Ved fængslingen søgte hun forgæves at aflive sig ved gift. I den proces Ulfeldt anlagde mod hende ved Kbh.s byret frifandtes han 28.5. for D.s anklage, og 12.6. dømtes hun af rådstueretten til at straffes på sin hals, en dom som 3.7. stadfæstedes af herredagen. Det er givet at beskyldningerne savnede ethvert grundlag; D. tilstod da også dette både ved forhøret i retten og i fængslet hvor hun underkastedes tortur, og når hun genoptog dem i sine sidste dage og fastholdt dem på retterstedet har hendes motiv sikkert været håbet om benådning i sidste øjeblik, tillige måske ønsket om at redde Walter; på henrettelsesdagen skal hun i øvrigt (ifølge Sperling og Ulfeldt) have været stærkt beruset. D.s skæbne er digterisk behandlet af Oehlenschläger i tragedien Dina (1842) hvor hun uden hold i den historiske virkelighed skildres som en djærv og sværmerisk folkets datter i modsætning til det korrumperede hofmiljø.

Familie

Mor: Margrethe Vinhofvers (gift senest 1651 med silkevæver Samson Gertzen, død efter 11.3.1658). Gift i Holsten med David Schumacher, død senest 1650 i Tyskland.

Bibliografi

C. Rise Hansen: Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermødernes hist. i Fr.IIIs tid II, 1 1974. - Kort oc sandferdig beretning, om den merckelig sag, som paa en kort tid ved ordentlig process bleff udført met D. V. oc Jørgen Walter, 1651. C. Ulfeldt: Høytrengende aeris-forsuar, imod den publicerede v-sandferdig Kiøbenhaffns beretning, anlangende Dinæ oc Walters sag, 1652. Otto Sperling: Selvbiografi (1620-73) overs. S. Birket-Smith, 1885. J. A. Fridericia: Adelsvældens sidste dage, 1894.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
C. O. Bøggild-Andersen: Dina Vinhofvers i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288853