Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ritt Bjerregaard

Oprindelige forfattere MeHa og VDyb

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Ritt Bjerregaard, Jytte Ritt Bjerregaard, f. 19.5.1941, undervisningsminister, overborgmester. Ritt Bjerregaard er født i et københavnsk arbejderhjem. Forældrene var aktive kommunister; men Ritt Bjerregaard blev ikke engageret i egentlig politisk arbejde før efter afsluttet uddannelse. Efter realeksamen tog hun lærereksamen (Emdrupborg) 1964 og klassisksproglig studentereksamen 1966 (Statens kursus). Allerede inden da var hun 1964 blevet ansat som folkeskolelærer i Rødovre. 1966 blev hun ansat i Stenløse-Fangel (nu Odense), og 1970 blev hun seminarieadjunkt ved Odense seminarium. Hun har været medudgiver af flere skolebøger i bl.a. dansk, regning og botanik.

1969 blev Ritt Bjerregaard af socialdemokratiet opstillet til folketinget i Bogensekredsen, to år senere i Otterupkredsen hvor hun valgtes samme år og siden blev valgt frem til 1995; 2001-05 var hun valgt i Lejrekredsen. Hun placerede sig straks centralt i folketingsarbejdet ved at komme i finansudvalget (1971–73 og 1974–75) Selv om Ritt Bjerregaard hurtigt gjorde sig gældende ved præcision og energi i sit arbejde var det en overraskelse da hun i september 1973 som 32-årig blev undervisningsminister i ministeriet Anker Jørgensen II; udnævnelsen blev opfattet som en reverens over for det der kaldtes partiets venstrefløj: Ritt Bjerregaard havde været EF-modstander og talt med sympati om studenteroprøret. Ritt Bjerregaard afgik med regeringen dec. 1973 men vendte 1975 tilbage til undervisningsministeriet da Anker Jørgensen på ny dannede regering. Det blev en periode med store sager der optog offentligheden. Den længe planlagte folkeskolereform blev gennemført 1975, 1976 kom en ændret styrelseslov for universiteterne der indførte forholdstalsvalg og dermed mindretalsbeskyttelse, og samme år en lov der åbnede mulighed for adgangsregulering ved universiteterne m.m. Den bestandige uro omkring Roskilde universitetscenter førte i december 1975 til en lov der suspenderede centrets selvstyre for en treårig periode.

I dec. 1978 måtte Ritt Bjerregaard træde tilbage som undervisningsminister efter en strid om hoteludgifter til en UNESCO-rejse. Hun vendte imidlertid hurtigt tilbage og var 1979-81 socialminister i Anker Jørgensens fjerde regering.

Annonce

Ritt Bjerregaard var en skarp oppositionspolitiker 1982-93 i den socialdemokratiske folketingsgruppe, hvor hun var formand 1981-82 og 1987-91. Da Poul Nyrup Rasmussen i 1993 dannede regering, blev hun tilbudt posten som trafikminister, men hun takkede nej ud fra ønsket om en mere indflydelsesrig ministerpost. 1981-95 var hun medlem af det udenrigspolitiske nævn og 1982-94 statsrevisor.

I 1994 blev hun udpeget til posten som Danmarks kommissær i EU-kommissionen, hvor hun 1995-99 var kommissær med ansvar for miljø. I 1999 trådte den samlede EU-kommission tilbage efter kritik, og B. vendte tilbage til dansk politik. Her var hun 2000-01 fødevareminister i regeringen Nyrup Rasmussen.

Ved kommunalvalget i 2005 stillede Ritt Bjerregaard op som socialdemokraternes kandidat til overborgmesterposten i København, og med et stort antal personlige stemmer kunne hun 1.1.2006 lade sig konstituere som overborgmester. Denne post beklædte hun frem til 1.1.2010, idet hun ikke ønskede genvalg.

Ritt Bjerregaards politik har ofte, navnlig i begyndelsen, på en usaglig måde været sammenblandet med hendes udseende og adfærd som kvinde. Den sikre indsigt i ministeriets sagområde, energien og selvstændigheden har dog givet hende en sikker plads i det politiske liv. Hendes politik har i høj grad været præget af det muliges kunst; dette har også medvirket til at efterlade indtrykket af en gliden mod højre i forhold til Ritt Bjerregaards tidlige politiske fremtræden. En række principielle udtalelser peger dog på at grundholdningen ikke er ændret. I højere grad end sædvanligt for ministre har hun taget del i den almindelige polemik, navnlig om skole- og forskningspolitik. Synspunkterne har ofte ført til en omfattende offentlig debat med modstand både fra højre- og venstrefløjen i dansk politik, men jævnligt på lidt længere sigt med en stiltiende opslutning om Ritt Bjerregaards opfattelse.

I efteråret 1977 kom under Ritt Bjerregaards redaktion debatbogen Rapport fra en kaffeklub der satte spørgsmålstegn ved om den kulturpolitik socialdemokratiet fører svarer til behovet hos partiets vælgere. Som taler og debattør er Ritt Bjerregaard bemærkelsesværdig velskolet – hendes store taler i folketinget er i stil og opbygning præget af klassiske, retoriske virkemidler – dette og deres saglige tyngde kan undertiden svække den folkelige appel.

Ud over politiske bøger har Ritt Bjerregaard udgivet Mine æbler, 2003, hvori hun fortæller om sin interesse som frugtavler. 2005 fulgte bogen Mit København. Bær i haven og køkkenet, 2013 udg. sammen med Jørgen Vittrup indeholder bl.a. opskrifter med bær. Sammen med ægtefællen Søren Mørch har hun bl.a. skrevet Fyn med omliggende øer, 1989; i 2009 kom samtalebogen Ritt & Søren : samtaler om krig og kærlighed.

Familie

Ritt Bjerregaard er født i København.

F: snedkersvend, senere snedkermester Gudmund B. (1918-98) og regnskabsfører Rita Hærslev (født 1920). Gift 22.7.1966 i Kbh. (b.v.) med afdelingsleder, mag. art. Søren Mørch, født 2.12.1933 i Kbh., søn af skibsfører ved Kgl. grønlandske handel Erik Trier Mørch (1901–54) og farmaceut Else Lindhard (1904-96).

Ikonografi

Maleri af T. Storkholm. Maleri af Roald Als, 2010. Foto.

Bibliografi

Søndags B.-T. 11.8.1977. Berl. tid. 5.10.1975. Aktuelt 16.5.1976. Politiken 23.8.1977. Louise Detlefsen og Christina Lopes: Ritt Bjerregaard : en biogafi om kvinden og politikeren, 1997. Mette Højbjerg og Sandy French: Ritt : en biografi, 2007.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Vagn Dybdahl: Ritt Bjerregaard i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287089