Nina Bang

Nina Bang, Nina Henriette Wendeline Bang, 6.10.1866-25.3.1928, undervisningsminister, historiker. Født i Kastellet i Kbh, død på Rigshospitalet sst., urne på Bispebjerg kgd. Da B. var 4 år blev faderen forflyttet til Helsingør og her tilbragte hun sin barndom og ungdom. 1889 blev hun student, privat dimitteret, og indledte s.å. historiestudiet ved Kbh.s universitet. Sammen med Gustav Bang skrev hun 1892 en lille, elementær Lærebog i Danmarks Historie. B. tog magisterkonferens i historie 1894. I sin studietid beskæftigede hun sig bl.a. med 1500-tallets handelshistorie og erhvervede herved indsigt i det enestående og værdifulde kildemateriale der indeholdtes i Rigsarkivets regnskaber over Øresundstolden til belysning af Østersømagternes, Englands og Hollands handelshistorie. Med støtte fra Carlsbergfondet indledte hun en bearbejdelse og udgivelse af dette materiale. 1906 udkom bind I af Tabeller over Skibsfart og Varetransport gennem Øresund. 1911–12 tilvejebragtes ved bidrag fra en række stater, byer, handelsorganisationer m.fl. et fond der sikrede arbejdets videreførelse. 1922 udkom bind II. Til sin død fortsatte B. arbejdet med regnskaberne ved siden af sin stadig mere omfattende politiske virksomhed. Efter hendes død blev udgivelsen videreført af Knud Korst. B. betragtede i overensstemmelse med sin marxistiske historieopfattelse udgivelsen af Øresundstoldregnskaberne i et bredt perspektiv som egnede til at belyse de økonomiske forhold, der "nu mere og mere anerkendes for at være grundlæggende for hele Samfundslivet, ikke blot i dets materielle, men ogsaa i dets aandelige Foreteelser" (Lidt af det meget, Øresundsregnskaberne fortæller. Tilskueren 1926 II 316–25). Politisk sluttede B. sig tidligt til socialdemokratiet. Gennem selvstændige studier af Karl Marx' værker og i snævert samarbejde med Gustav Bang tilegnede hun sig i midten af 1890'erne en marxistisk samfundsopfattelse. Hun blev i mindre grad end Gustav Bang teoretiker og samlede sin politiske virksomhed omkring udviklingen af en socialistisk journalistik. Fra 1898 var hun medarbejder ved Social-Demokraten og skrev her regelmæssigt analyser af udenrigspolitiske og økonomiskpolitiske emner. Særlig opmærksomhed viede hun sine kritiske undersøgelser af aktieselskabs-regnskaber, af kapitaliserings- og udbytteforhold hvor hun ofte påviste spekulation. B. oversatte det vigtige Marx-skrift Lønarbejde og Kapital (Socialistiske skrifter 16, 1900), skrev Karl Marx, hans Liv og Virke, 1918, og udgav sammen med Emil Wiinblad Arbejderklassens Liv og dens Kamp, udvalgte Artikler af Gustav Bang I-II, 1915. Hun skrev jævnligt i Tilskueren og det tyske socialdemokratis tidsskrift Die neue Zeit. Fra 1903 til sin død var hun medlem af socialdemokratiets hovedbestyrelse. 1913–18 var hun medlem af Kbh.s borgerrepræsentation hvor hun behandlede et bredt spektrum af sociale og økonomiske spørgsmål. Hun deltog i adskillige kongresser i 2. internationale og spillede under 1. verdenskrig en aktiv rolle ved forsøget på at etablere en socialistisk fredskonference, Stockholm-konferencen i 1917, hvor hun i en periode fungerede som stedfortræder for Th. Stauning (1873–1942). Efter 1. verdenskrig arbejdede B. ivrigt for genoprettelsen af en socialdemokratisk internationale ved kongressen i Geneve 1920. Hun opretholdt i hele sin politisk aktive tilværelse en bred kontaktflade til ledende internationale socialister. 1918 indvalgtes B. i landstinget for 1. kreds og hun blev genvalgt 1920 og 1924. Hun blev medlem af tingets finansudvalg og var ordfører i sager om banklov, aktieselskabslov o.l. 1922–24 var hun medlem af toldrådet. Ved dannelsen af den første socialdemokratiske regering 23.4.1924 udnævntes hun til undervisningsminister som den første kvindelige minister. Det var næppe uden sammenhæng hermed at hendes virke som minister blev genstand for offentlighedens mere end almindelige bevågenhed ofte i kritisk ironiserende form. Hendes arbejde i ministeriet var præget af stor indsigt i alle sagsområder og en beskæftigelse med disse helt ned til de administrative detaljer. Det blev et hovedmål for hende at virkeliggøre resultaterne fra den store skolekommission af 1919 med forslag om dels en revideret læreruddannelse dels en vis demokratisering af skolevæsenets styrelse. Ingen af disse forslag nåede frem til vedtagelse i B.s ministertid. Kort efter ministeriets afgang 14.12.1926 ramtes hun af sygdom hun aldrig helt forvandt og som svækkede hendes arbejdsevne.

Skønt B. var en af de første aktive kvinder i dansk politik var hun uinteresseret i den almindelige kvindesag. Hun betragtede de særlige kvindeproblemer som et led i den almindelige politiske kamp (jvf. artikler og polemik i Tilskueren 1899 575–85 681–84 og 1900 637–41). B.s videnskabelige og politiske virke var præget af en uhyre flid og arbejdsevne forenet med viljestyrke og et personligt engagement og temperament der dog ofte skjultes af en distancerende, beskeden ydre form. B. udøvede utvivlsomt i kraft af sin alsidige viden og venskaber med sin generations ledende socialdemokrater en stor indflydelse på socialdemokratiet i en periode, hvor det udviklede sig til landets ledende politiske faktor.