J. Byskov

J. Byskov, Jens Byskov, 1.6.1867-3.7.1955, undervisningsminister. Født i Nørre Nissum, Ringkøbing amt, død i Charlottenlund, begravet Ordrup kgd. Bortset fra mindre bidrag til Tidsskrift for Matematik og enkelte filologiske afhandlinger kom B.s forfatterskab først i gang 1910 da han udgav sin Dansk Sproglære. Den erobrede snart den største del af seminarierne og blev fulgt af nogle mindre hjælpebøger til undervisningsbrug. 1911-12 udgav han sammen med C. Hansen lærebøger i algebra og aritmetik for seminarier, med grundlag i franske matematikpædagogers arbejde. 1913 udkom den inspirerende folkebog Modersmaålet, 1916 en biografi af Jean-Jacques Rousseau i serien Folkets Førere, 1918 hans Fremmed- og Retskrivningsordbog der opnåede syv udgaver. Jævnsides med forfatterskabet der nu omfattede talrige tidsskriftartikler udfoldede B. fra de samme år en tiltagende foredragsvirksomhed hvor han hævede niveauet, også honorarmæsigt. Som taler virkede B. med sine blå øjne og troværdige tonefald sokratisk-jysk. Det var hans styrke at optrævle uklarhed og afsløre uægthed - og få latteren på sin side. Samme evne træder frem i hans skrifter, undertiden lovlig bredt udpenslet og oftest med konservativt anstrøg. Foredragenes og afhandlingernes spændvidde afspejles i Talt og skrevet, 1927 og Tanker og Taler (udgivet 1958 af Line B.).

Det kom som en overraskelse at B. blev undervisningsminister i Madsen-Mygdals venstreministerium 1926. Han havde nok interesseret sig for tidens spørgsmål, men ikke for partipolitik. Han havde taget afstand fra afholdssagen: "Ethvert Menneske skal have sig en Skuddag engang imellem", fra de små begyndelsesbogstaver - og kronens fald. Hans pjece 1924 En ærlig Krone gjorde dybt indtryk trods omtvistet indsigt. B. var liberal i ordets gammeldags betydning. Han bifaldt Madsen-Mygdals nedskæringsprogram. Som minister var han ikke nogen reformmand er det skudsmål en af hans embedsmænd, A. Barfod, har givet ham. Dog lykkedes det ham, med støtte fra Th. Stauning, at få Nationalmuseet udvidet på sin gamle plads og få Det kongelige teater udvidet med Stærekassen på radioens bekostning. Ægte liberal var hans holdning da mange, også i hans eget parti, krævede forfatterunderstøttelsen til Thit Jensen og Harald Bergstedt inddraget på grund af deres anskuelser. B. afviste dette krav hvis konsekvens måtte blive censur. Han var dog lettet, da han efter ministeriets fald 1929 kunne vende tilbage til sit kære Gedved. Her genoptog han undervisning, foredragsvirksomhed og forfatterskab som han også fortsatte efter at han 1934 havde overladt seminariets ledelse til sønnen Tage og var flyttet til Charlottenlund. 1939 kom Sjælelivet, 1948 Oplevelser og Betragtninger, sindrigt sammenvævet. I de sidste år redigerede B., bl.a. sammen med Alfred Bindslev, en række populære samleværker, herunder eventyr han fortalte sine børnebørn: Eventyrets Verden I-VI, 1952-53. B. står som et lødigt eksempel på autodidakten der "fra ploven" banede sig vej til videnskabens kilder uden at sætte sin oprindelighed over styr. -R. 1920. K.² 1929. DM. 1936.