Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

J. Byskov

Oprindelige forfattere Rosko og MaKr
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

J. Byskov, Jens Byskov, 1.6.1867-3.7.1955, undervisningsminister. Født i Nørre Nissum, Ringkøbing amt, død i Charlottenlund, begravet Ordrup kgd. Bortset fra mindre bidrag til Tidsskrift for Matematik og enkelte filologiske afhandlinger kom B.s forfatterskab først i gang 1910 da han udgav sin Dansk Sproglære. Den erobrede snart den største del af seminarierne og blev fulgt af nogle mindre hjælpebøger til undervisningsbrug. 1911-12 udgav han sammen med C. Hansen lærebøger i algebra og aritmetik for seminarier, med grundlag i franske matematikpædagogers arbejde. 1913 udkom den inspirerende folkebog Modersmaålet, 1916 en biografi af Jean-Jacques Rousseau i serien Folkets Førere, 1918 hans Fremmed- og Retskrivningsordbog der opnåede syv udgaver. Jævnsides med forfatterskabet der nu omfattede talrige tidsskriftartikler udfoldede B. fra de samme år en tiltagende foredragsvirksomhed hvor han hævede niveauet, også honorarmæsigt. Som taler virkede B. med sine blå øjne og troværdige tonefald sokratisk-jysk. Det var hans styrke at optrævle uklarhed og afsløre uægthed - og få latteren på sin side. Samme evne træder frem i hans skrifter, undertiden lovlig bredt udpenslet og oftest med konservativt anstrøg. Foredragenes og afhandlingernes spændvidde afspejles i Talt og skrevet, 1927 og Tanker og Taler (udgivet 1958 af Line B.).

Det kom som en overraskelse at B. blev undervisningsminister i Madsen-Mygdals venstreministerium 1926. Han havde nok interesseret sig for tidens spørgsmål, men ikke for partipolitik. Han havde taget afstand fra afholdssagen: "Ethvert Menneske skal have sig en Skuddag engang imellem", fra de små begyndelsesbogstaver - og kronens fald. Hans pjece 1924 En ærlig Krone gjorde dybt indtryk trods omtvistet indsigt. B. var liberal i ordets gammeldags betydning. Han bifaldt Madsen-Mygdals nedskæringsprogram. Som minister var han ikke nogen reformmand er det skudsmål en af hans embedsmænd, A. Barfod, har givet ham. Dog lykkedes det ham, med støtte fra Th. Stauning, at få Nationalmuseet udvidet på sin gamle plads og få Det kongelige teater udvidet med Stærekassen på radioens bekostning. Ægte liberal var hans holdning da mange, også i hans eget parti, krævede forfatterunderstøttelsen til Thit Jensen og Harald Bergstedt inddraget på grund af deres anskuelser. B. afviste dette krav hvis konsekvens måtte blive censur. Han var dog lettet, da han efter ministeriets fald 1929 kunne vende tilbage til sit kære Gedved. Her genoptog han undervisning, foredragsvirksomhed og forfatterskab som han også fortsatte efter at han 1934 havde overladt seminariets ledelse til sønnen Tage og var flyttet til Charlottenlund. 1939 kom Sjælelivet, 1948 Oplevelser og Betragtninger, sindrigt sammenvævet. I de sidste år redigerede B., bl.a. sammen med Alfred Bindslev, en række populære samleværker, herunder eventyr han fortalte sine børnebørn: Eventyrets Verden I-VI, 1952-53. B. står som et lødigt eksempel på autodidakten der "fra ploven" banede sig vej til videnskabens kilder uden at sætte sin oprindelighed over styr. -R. 1920. K.2 1929. DM. 1936.

Familie

Forældre: husmand Ånders Olesen Futtrup (1826-1917) og Ellen Nielsen (1835-1905). Navneforandring 18.5.1905. -24.8.1900 i Hodde, Ribe amt med Ane Cathrine Johanne Bartholine (Line) Rasmussen, født 29.4.1874 i Vinding, Århus amt, død 27.3.1971 i Charlottenlund, d. af gårdejer Anders R. (1849-80) og Maren Jensen (1844-1926). B. der voksede op blandt ni søskende i et fattigt hedehjem kom som syvårig så hårdt til skade med en le at han blev halt og ikke som sine ældre brødre kunne blive smed. Som 15-årig tog B. på Staby højskole der om sommeren uddannede vinterlærere. Her delte han værelse og også seng med Jeppe Aakjær. Efter flere års virke i vestjyske biskoler blev B. 1886 optaget på Schmidts seminarium i København hvor han allerede året efter tog skolelærereksamen. Men det var i en periode med overproduktion af lærere, og B. blev atter vinterlærer og en kort tid friskolelærer i sit fødesogn. En af hans elever her, Markus Bjerre, har siden sagt: Han lærte os i alle fag lige så meget i to måneder, som forgængeren der slet ikke var nogen dårlig lærer, havde lært os i to år. Vinteren 1888-89 var B. lærer i dansk og regning på Klank landbrugsskole, og herfra kom han 1889 til Peter Bojsens "Gjedved Friseminarium", særlig som lærer i matematik og regning. Her blev han de næste 45 år. De første 20 år anvendte B. helt i seminariets tjeneste og til egen dygtiggørelse. Som autodidakt satte han sig grundigt ind i tysk og fransk for at kunne arbejde med matematikken. Til danskundervisningen fik han bistand fra P. K. Thorsen der selv var gammel gedvedseminarist. Sammen med ham gik han i lag med oldnordisk, gotisk og angelsaksisk. Samtidig udfoldede han administrativ dygtighed, og 1896 afløste han sammen med Martin Kristensen Bojsen som forstander. 1903 købte B. seminariet, men beholdt Kristensen som medforstander til 1912. Under deres ledelse vandt seminariet ry som et af landets bedste og opnåede stor søgning.

Annonce

Ikonografi

Mal. af Sand Holm, udst. 1941 (Gjedved seminarium). Foto.

Bibliografi

Kilder. P. K. Thorsen: Afhandlinger og breve, udg. J. B. og Marius Kristensen III, 1930 1-256 (breve til og fra J. B.). J. B. i Politiken 30.5.1937. J. B.: Oplevelser og betragtninger, 1948.

Lit. Jeppe Aakjær: Drengeår og knøsekår, 1929 33-38. Markus Bjerre.i Bonde og handelsmand. Af Jens Sandholms optegn., 1948 150. Max Lybeck Sørensen i Nationaltid. 25.5.1952. J. Lfjndskov) H[ansen] i Politiken 4.7.1955. R. G[andrup] i Århus stiftstid. s.d. A. Hjorth Hald i Horsens folkebl. 5.7.1955. Jens Futtrup i Hojskolebl., 1955 319f. Anders Uhrskov: En bog om B., 1960 (med bibliografi). Sv. Thorsen: De danske ministerier 1901-1929, 1972 458f 467f.

Papirer. Arkiv i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jes Rosenblad, Marius Kristensen: J. Byskov i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288004