Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Helge Larsen

Oprindelige forfattere MeHa og TKaa
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Helge Larsen, 25.4.1915-24.1.2000, undervisningsminister, rektor. Født i Vester Åby, begravet på Holmens kirkegård. L. kom som 13-årig i Glamsbjerg friskole og påvirkedes – skønt irreligiøs – blivende af det grundtvigske miljø. Skolegangen fortsattes i Odense katedralskole hvor en gruppe unge, progressive lærere ligesom skolens rektor H. S. Holbeck fik stor betydning for ham. L. er således et eksempel på en harmonisk overgang fra den grundtvigske skole til den "sorte" skole. Efter studentereksamen 1934 studerede han ved Kbh.s univ., især hos Erik Arup, Knud Fabricius, Albert Olsen og Sven Henningsen, og blev cand. mag. 1942 med historie som hovedfag, dansk og tysk som bifag. Allerede ca. 1930 blev han ud fra egne sociale iagttagelser og påvirket af hjemmet medlem af Vestfyns radikale ungdomsforening, hvis formand var Karl Skytte. 1 Kbh. var han 1936 og 1940–44 medlem af bestyrelsen for RU, ligesom han 1948–50 var medlem af hovedbestyrelsen for RUs landsforbund hvis medlemsblad han redigerede 1936–41 og 1943–50. 1942–43 var han sekretær hos redaktør Vald. Koppel mens denne arbejdede på Politikens historie, 1943–46 sekretær for det radikale venstres rigsdagsgruppe. Sideløbende hermed forberedte han sig til en gerning som gymnasielærer, tog pædagogikum, var 1944–45 årsvikar ved Østersøgades gymnasium, 1946–47 ved Gentofte statsskole, 1947–49 lærer ved Statens kursus til studentereksamen, 1949 adjunkt og 1964 lektor ved Nykøbing katedralskole og endelig 1965–68 rektor for Gladsakse gymnasium.

1952 opstilledes L. som folketingskandidat i Maribo amtskreds, i hvis forsamlingshuse han blev en ofte anvendt taler. Ved Svend Jørgensens død 1956 indtrådte L. i folketinget; 1959–68 var han medlem af radiorådet. Som folketingsmedlem fik han en intens træning i parlamentarisk arbejde, ikke mindst efter 1960 da han enten som ordfører eller gruppesekretær havde med alle vigtigere spørgsmål at gøre. L. var bl.a. ordfører i det for partiet vanskelige spørgsmål om enhedskommandoen, hvilket medførte at partiets anti-NA-TO-tilhængere 1961–62 rettede deres vrede især mod ham. Skuffet herover og over manglende støtte fra sine kolleger var L. indstillet på at træde ud af politik. Valget i 1964 løste forsåvidt dette problem, idet L. ikke opnåede genvalg bl.a. pga. afvandringen fra Maribo amt. 1965 udnævntes L. til rektor for Gladakse gymnasium, og da Nykøbing-kredsen 1968 så ud til igen at kunne give valg, frasagde L. sig den og blev i stedet opstillet i Hellerup. Ved VKR-regeringens dannelse 1968 ønskede Hilmar Baunsgaard, der stedse havde haft et snævert og godt samarbejde med L., denne med i ministeriet, og L. blev da undervisningsminister til ministeriets afgang 1971. Det blev en meget urolig og arbejdskrævende tid. Praktisk taget hele ministeriets område blev berørt af forandringer, bl.a. pga. kommunalreformen. De frie skolers forhold blev forenklet og deres økonomi forbedret. De højere uddannelser blev udbygget bl.a. ved oprettelsen af Roskilde universitetscenter, oprindelig tænkt som aflastning for Kbh.s univ. og som eksperimenterende læreanstalt. Ungdommens uddannelsesfond blev øget. 1970 gennemførtes efter omfattende demonstrationer og tildels pga. Kbh.s univ.s styrende organers holdning (rektor var Mogens Fog) den omstridte lov om universiteternes styrelse der afskaffede det gamle professorale styre og gav studenterne en betydelig indflydelse. De var dog langtfra tilfredse og gav ganske ubegrundet L. tilnavnet "onde Helge". L. lod sig dog ikke påvirke af kritikken. Som sine måske vigtigste politiske resultater regner L. den obligatoriske og integrerede seksualundervisning i folkeskolen, fordi den kan bidrage til, at de unge får et naturligt forhold til en vigtig livsfunktion; dernæst den øgede forældreindflydelse gennem skolestyrelsesloven og den udvidede undervisningspligt. Overhovedet satte L. arbejdet med børneskolen højest.

Efter sin afgang som minister havde L. ikke nogen stilling eller noget fast hverv, men arbejdede på forskellig måde for det radikale venstre og fx 1972 for komiteen der virkede for dansk tilslutning til EF, ligesom han 1974–78 på ny blev medlem af radiorådet. Fra 1966 var han medlem af det radikale venstres hovedbestyrelse. L. skrev og redigerede en række bøger, bl.a. Kendsgerninger om Sydslesvig, 1946, Politiske Grundtanker, 1948, Socialliberale tanker i dansk politik, 1950, De politiske partier, 1950 og 1964, Kort besked om EF, 1972, Avis, egn og folk, 1980 (om Holbæk Amts Venstreblad), Det radikale Venstre i medvind og modvind 1955–80, 1980, Egnens avis i folkeeje, 1981 (om Skive folkeblad). – Det bærende i L.s ideologi var en grundfæstet social indstilling; i forsvars- og udenrigspolitik var han for en tilpasning til den situation der opstod efter 1949. Som politiker var L. solid, indsigtsfuld, besindig og fremkommelig, og han nød respekt i alle partier.

Annonce

Familie

F: mejeribestyrer Anton Johannes L. (1884–1965) og Kamilla Hansine Larsen (1886–1951). Gift 23.5.1942 i Svendborg (b.v.) med gartner Tonny Karen Lolk, født 3.3.1916 i Troense, d. af skibsfører Carl Mortensen L. (1884–1943) og Karen Larsen (1884–1964).

Ikonografi

Afbildet på tegn. af H. Bendix, 1962, og tegn. af H. Lollesgaard, 1968 (begge Kgl.bibl.). Mal. af Robert Hull, 1978. Foto.

Bibliografi

H. L.: Erindringer i utide i Weekendavisen 14.4.1976. Interviews i Politiken 16.3.1969, Information 13.-14.12. s.å. og i Magisterbl. 20.4.1974. – P. M. I[benfeldt] i Lolland-Falsters folketid. 24.4.1975.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Tage Kaarsted: Helge Larsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293297