Bertel Haarder

Bertel Haarder, Bertel Geismar Haarder, f. 7.9.1944, minister. Bertel Haarder blev student fra Sønderborg statsskole 1964, havde legater til studier i USA 1964-65 og blev kandidat i statskundskab fra Århus universitet 1970 med Grundtvigs frihedssyn som speciale. 1971 foretog han en studierejse i Sydøstasien. De to sidste år af sin studietid var han lærer på Askov højskole og fortsatte dermed til 1973 da han ansattes som adjunkt ved Ålborg seminarium. I studietiden var han formand for venstres studenter i Århus 1968 efter at have været studenterrådsdirigent de to foregående år. I sin Askovtid var han formand for Ribe amts venstre 1972-73. Ved folketingsvalget 1973 opstilledes han i Thistedkredsen, valgtes 1975 i Sæbykredsen og blev i 1977 valgt i Kbh.s amtskreds, først med nominering i Gladsaksekredsen, siden i Lyngbykredsen. 1978 valgte venstres folketingsgruppe ham til næstformand og indvalgte ham i radiorådet.

Ved dannelsen af regeringen Poul Schlüter 10.9.1982 overtog Bertel Haarder undervisningsministeriet. Han fremsætter undertiden sine tanker og meninger i en skarp, polemisk form der kan nærme sig paradokset. Grundtvigs frihedssyn og liberalismens samfundsopfattelse er ham i kødet båret. Hans mor var datter af den radikale grundtvigianer Oscar Geismar. Hans far, liberal venstremand, var lærer på Askov højskole før han blev forstander på Rønshoved. For Bertel Haarder er socialisme, bureaukrati, centralisering og velfærdsstatens i hans øjne overdrevne omsorg og formynderi en trussel mod frihed, initiativ og individ. En række samfundskritiske bøger som han udsendte i 1970erne lader i sine titler ikke tvivl om indholdet: Statskollektivisme og spildproduktion, 1973, Institutionernes tyranni, 1974, Den organiserede arbejdsløshed, 1975, Danskerne år 2002, 1977, og Midt i en klynketid, 1980. Det der bør være afløseren for alt det kritisable formulerede han i Nyliberalismen, 1982. S.å. kom Kampen om gymnasiet.

Med udnævnelse til undervisningsminister placeredes han midt i dette og mange andre uddannelsesproblemer. Hans ophævelse af det centrale uddannelsesråd og overførelse af friskoler fra folkeskoledirektoratet til direktoratet for folkeoplysning og frie skoler var ideologiske beslutninger. Regeringens krav om besparelser nødvendiggjorde mange upopulære indgreb, men samtidig søger han energisk at skaffe plads til alle unge der søger en uddannelse. Demonstrationer mod ham har der været mange af. Hærværk mod hans hjem er også forekommet. Energi og iderigdom savner han ikke. Kan hænde hans rappe tanke til tider lader ham lancere planer som måske ville have tjent ved at blive prøvet ved nøjere eftertanke før de blev sluppet løs.

Bertel Haarder fortsatte som undervisningsminister i Schlüters regeringer frem til 1993; fra 1987 var han også forskningsminister. I hans ministertid gennemførtes bl.a. Gymnasiereformen 1987, og på universiteterne indførtes bachelorgraden 1988. Efter sin første ministertid var Bertel Haarder medlem af EU-Parlamentet 1994-2001; her var han næstformand 1997-99 samt første næstformand for den liberale parlamentsgruppe 1999-2001. Da Anders Fogh Rasmussen i 2001 dannede ny regering, blev Bertel Haarder igen minister, denne gang minister for flygtninge, indvandrere og integration samt Europaminister til 2002 i forbindelse med det danske EU-formandskab; 2004-05 tillige minister for udviklingsbistand. H. fik sat sit præg på regeringens udlændingepolitik. I 2005, da han atter blev medlem af folketinget, som han havde forladt 1998, blev han påny undervisnings- samt kirkeminister og i 2007 undervisningsminister og minister for nordisk samarbejde. Endelig var fra 2010 og frem til regeringens afgang oktober 2011 indenrigs- og sundhedsminister. Bertel Haarder blev herefter præsident for Nordisk råd og medlem af folketingets præsidium. I gennem sine lange politiske karriere har Bertel Haarder fastholdt sin liberalistiske grundholdning og haft fokus på den enkeltes ansvar og frihed.

Blandt Bertel Haarders senere samfundskritiske bøger kan nævnes Grænser for politik, 1990, Lille land, hvad nu?, 1994 og Den bløde kynisme og selvbedraget i Tornerose-Danmark, 1997. Op mod strømmen. Med højskolen i ryggen, 2012 er hans selvbiografi.

Bertel Haarder har bl.a. modtaget Robert Schuman medaljen 2003; han er juridisk æresdoktor ved Tokai universitetet Japan, 2006.