Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

A.C. Højberg-Christensen

Oprindelig forfatter SiH
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

A.C. Højberg-Christensen, Axel Christen Højberg-Christensen, 5.4.1888-10.7.1972, undervisningsinspektør. Født i Ålborg, død i Helsingør, begravet i Gentofte (Mariebjerg kgd.). H.-C. blev student fra Ålborg katedralskole 1907, erhvervede 1911 universitetets guldmedalje og blev 1913 mag.art. i tysk. Efter studieophold i Tyskland erhvervede han 1918 doktorgraden og virkede 1919–21 som privatdocent. Samtidig var han manuduktør og lærer ved kbh.ske skoler. 1920 blev han adjunkt ved Metropolitanskolen, 1921 lektor sst. og sidst på året rektor ved Ordrup gymnasium. 1927 udnævntes han til undervisningsinspektør for gymnasieskolerne, og dermed indledtes hans lange og betydningsfulde gerning som leder af den danske gymnasieskole. Hans evner som dygtig forhandler kom her til udfoldelse i de talrige udvalg og kommissioner vedr. gymnasiet og studentereksamen som han blev formand for eller medlem af. – Også på andre felter blev disse evner udnyttet. 1924–27 var han formand for Statsskolernes lærerforening, 1933–35 for Pædagogisk selskab og 1939–60 for korpsrådet for Det danske spejderkorps, endvidere til 1958 medlem af "Norden"s skoleudvalg og skoleradioens arbejdsudvalg og til 1960 af hovedbestyrelsen for Danmarks naturfredningsforening. Til 1967 var H.-C. censor i tysk ved faglærerindeeksamen og handelshøjskolen og til 1958 censor i tysk og formand for censorerne ved skoleembedseksamen. H.-C.s betydeligste indsats som undervisningsinspektør var utvivlsomt Betænkning vedr. Undervisningen i Gymnasiet, 1933 og den flg. Undervisningsplan for Gymnasiet, 1935. Betænkningen der er udarbejdet under inspiration fra lektor Th. A. Müller betød en værdifuld fornyelse af almenskolelovens undervisningsindhold. Samtidig udarbejdede han sammen med undervisningsinspektør Otto Bjørneboe Betænkning vedr. Undervisningen i Mellem- og Realskoler, 1936.

Under Danmarks besættelse blev H.-C.s stilling meget vanskelig. Undervisningsminister Jørgen Jørgensen krævede at alle forhandlinger med tyskerne om skolesager skulle ske gennem H.-C. På ministerens henstilling blev han ligeledes medlem af Dansk-tysk forenings bestyrelse og den eneste danske deltager i en række radiodiskussioner om danske og tyske skoleforhold. I vinteren 1940–41 udarbejdede han på tysk den hidtil klareste fremstilling af dansk skolevæsen og dets principper under titlen Unterricht und Erziehung in Dänemark (udg. 1942). Forskellen mellem dansk og tysk skolesyn og tradition var heri klart markeret. Også skolernes hverdag gav vanskeligheder i forhold til besættelsesmagten, og i mange tilfælde måtte H.-C. optræde som regeringens repræsentant og udrede trådene. Han stod i disse sager loyalt på den officielle danske linje der sigtede mod at skaffe skolen ro og hindre indgreb udefra. Under besættelsen vaktes også den gamle diskussion om "karakter-opdragelse" kontra "kundskabsmeddelelse" til live. Kravet om karakteropdragelse blev især ført frem af religiøse og nationale kredse. H.-C. var imod denne tendens. Hans opfattelse var at opdragelse skal ske gennem selve arbejdet med tingene. Det er erkendelsen som opdrager, ikke prædikener og formaninger. – Da Erik Scavenius 7.11.1942 dannede sin regering, blev H.-C. undervisningsminister. Under de rådende forhold var det et diskutabelt skridt, og sammen med de mange gange, hvor H.-C. havde måttet samarbejde med tyskerne, uden at den egentlige baggrund kunne gøres kendt, bevirkede det en sådan uro i gymnasiekredse at H.-C. efter befrielsen selv bad om at få sine forhold bedømt af den særlige tjenestemandsdomstol. Der er ingen tvivl om at han i alle forhold havde været loyal overfor regeringen og hele tiden haft danske interesser for øje, og sagen endte med fuldstændig frifindelse 10.7.1947, men den efterlod utvivlsomt nogen bitterhed hos ham. I den stærke debat om skolestrukturen som opstod efter besættelsestiden, stod H.-C. for bevarelsen af almenskoleloven af 1903. Han var ikke imod forsøg og reformer, men de skulle ske indenfor de bestående rammer så kontinuiteten kunne bevares. Han forsvarede med både dygtighed og autoritet den gymnasieordning han 1935 havde sat sit stærke stempel på, og den holdt med uvæsentlige ændringer hans embedstid ud. – Foruden talrige artikler om skolespørgsmål i Gymnasieskolen og andre pædagogiske tidsskrifter har han skrevet Studier over Lybæks Kancellisprog fra ca. 1300–1470, 1918 (disp.), Gymnasieskolen (iDanmarks Kultur ved 1940, VI, 1942), Skolen (i Danmark under Verdenskrig og Besættelse, IV, 1946). Sammen med K. Grue-Sørensen og Axel Skalts redigerede han Leksikon for opdragere (1953).

Familie

Forældre: fabrikant Niels Christian Christensen (1857–1933) og Maria Jørgine Højberg (1864–1941). Gift 1. gang 15.10.1913 i Kbh. (Frue) med cand.mag. Elisabeth Margrethe Møller, født 14.8.1886 i Hjørring, død 21.6.1954 i Gentofte, d. af grosserer Carl August M. (1855–1931) og Kirstine Marie Schibbye (1864–1921). Gift 2. gang 24.12.1954 i Helsingør med lektor, cand.mag. Rigmor Gjødesen, født 11.4.1908 i Trustrup, død 8.4.1993, d. af proprietær Niels Kolind G. (1865–1943) og Jacobine Marie Sophie Wetzlar (1874–1956).

Annonce

Udnævnelser

R. 1930. DM. 1935. K2. 1940. K1. 1953.

Ikonografi

Mal. af H. Moltke, 1929 (Ordrup gymnasium) og af H. C. Bårenholdt udst. 1959. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1918 169f. – Einar Torsting i Gymnasieskolen XXI, 1938 99f. Sst. 1948 181–84. Sst. 1952 337f. Sst. 1958 289–96. A. Rossen sst. 1972 948f. Ernst Schwencke i Berl. tid. 17.1.1943. Politiken 11.7.1972. De danske ministerier 1929-53, ved Tage Kaarsted, 1977. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sigurd Holst: A.C. Højberg-Christensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291726