Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Uffe Ellemann-Jensen

Oprindelige forfattere MeHa og HLars

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Uffe Ellemann-Jensen, f. 1.11.1941, udenrigsminister. Uffe Ellemann-Jensen blev student fra Birkerød statsskole 1960. Efter uddannelse ved militæret var han som premierløjtnant af reserven ved Kongens artilleriregiment ansat ved forsvarsstaben 1962-64. Samtidig begyndte han at studere økonomi ved Københavns universitet. 1964-67 var han sekretær i kødindustriens fabrikantforening, blev 1967 ansat som journalist ved Berlingske Aftenavis, tog eksamen som cand.polit. 1969 og overtog s.å. ledelsen af bladets erhvervsredaktion. 1970-75 var han økonomisk-politisk medarbejder ved TV-aktualitetsafdelingen og 1974–75 medarbejdervalgt medlem af radiorådet. Han ansattes 1975 som ansvarshavende chefredaktør og medlem af direktionen for dagbladet Børsen, men fratrådte 1976. Dog fortsatte han som medlem af bestyrelsen for A/S Forlaget Børsen til 1977. Desuden var han medlem af bestyrelsen for Københavns redaktørforening og for Ritzaus Bureau 1975-77. Dermed ophørte hans direkte tilknytning til bladvirksomhed idet han siden valget 1977 repræsenterer venstre i folketinget, valgt i Århus amt, nomineret i Århus vest-kredsen.

Hurtigt kom Uffe Ellemann-Jensen frem i første række som folketingsgruppens politiske ordfører og medlem af gruppebestyrelsen 1978, fra 1979 også medlem af partiets hovedbestyrelse. Hans taler er velformede, ofte fint afslebne, men han er også en skarp debattør og polemiker, til tider med et anstrøg af sarkasme der, ledsaget af et drillende smil, kan opfattes som arrogance, et lidt underfundigt, drillende smil som mange seere husker fra hans tid i TV, og som mange gange mere har humor end sarkasme som baggrund.

Ved dannelsen af regeringen Poul Schlüter 10.9.1982 udnævntes Uffe Ellemann-Jensen til udenrigsminister. Mod sin egen og regeringens politik har han i NATO og andre internationale organer måttet følge dagsordner der var vedtaget af folketingets flertal, S, R, SF og VS, og som i spørgsmålet om NATOs dobbeltbeslutning om opstilling af nye atomraketter i Europa gik mod hvad den forrige socialdemokratiske regering havde tiltrådt 1979. Nogen misundelsesværdig opgave har det ikke været, og den har givet ham hårde knubs, især tilføjet ham af socialdemokratiet. Han blev september 1984 valgt til landsformand for partiet venstre.
Uffe Ellemann-Jensen var udenrigsminister frem til 1993 og beklædte således posten i i alt fire regeringer. Han førte her en mere aktiv dansk udenrigspolitik, bl.a. med dansk deltagelse i FN's fredsskabende aktioner; desuden var han stærkt engageret i udviklingen i de baltiske lande, som han arbejdede for at få ind i det europæiske samarbejde. Han var bl.a. medinitiativtager til oprettelsen af Østersørådet.

Ved valget i 1998 var han meget tæt på at erobre regeringsmagten, men da det mislykkedes, trådte han tilbage som partiformand, hvor han afløstes på posten af Anders Fogh Rasmussen. Han fortsatte sit arbejde i folketinget indtil 2001. 1995-2000 var han endvidere præsident for Det europæiske liberale parti.

Annonce

Samtidig med og efter sin politiske karriere har Uffe Ellemann-Jensen beklædt en lang række bestyrelsesposter. Han var 1996-99 medlem af bestyrelsen for Danmarks nationalbank; 1993-2002 var han bestyrelsesmedlem af Royal Greenland A/S, fra 1999 som formand og 2002-06 bestyrelsesformand for det nyoprettede Dansk center for internationale studier og menneskerettigheder.

Uffe Ellemann-Jensen har skrevet De nye millionærer, 1971, Det afhængige samfund, 1972, Hvad gør vi ved Gudenåen?, 1973, Den truede velstand, 1974 og Økonomi, 1975. Uffe Ellemann-Jensen har skrevet flere bøger om europapolitik og Danmarks internationale engagement, bl.a. Det lysner i øst : vejen til et helt Europa, 2006 og Nu gik det lige så godt, men så gik verden af lave, 2010

Uffe Ellemann-Jensen er blevet tildelt en lang række hædersbevisninger i både ind- og udland. Han er æresmedlem af Europa-fakultetet ved Tartu universitet, Estland, 1997 og æresdoktor ved universitetet i Gdansk 2002. Han er bl.a. blevet tildelt Robert Schuman-prisen 1987, Litauens frihedsmedalje 1992, Ebbe Munck prisen 2002, Publicistprisen 2006, Årets europæer 2006, Gyldendals faglitterære pris 2008 og Den berlingske fonds hæderspris 2008.

Familie

Uffe Ellemann-Jensen blev født i Hårby på Fyn.
Forældre: redaktør Jens Peter Jensen (1922-93) og Edith Ellemann Johannessen (1916-95). Gift 1. gang 1963 med Hanne Jonsen, født 25.2.1942, d. af direktør Axel H. Jonsen og Ella Kunckel. Ægteskabet opløst 1971. Gift 2. gang 19.6.1971 i Gladsakse (b.v.) med journalist Alice Vestergaard, født 29.7.1937 i Åbybro (gift 1. gang 1955 med producer Per Wiking, født 1931; ægteskabet opløst 1971), d. af forpagter Chr. V. (1906-72) og afdelingsleder Marie Nielsen (1907-82).

Udnævnelser

SK 2002.

Ikonografi

Mal.

Bibliografi

Uffe Ellemann-Jensens erindringer: Din egen dag er kort, 1996; Ude med snøren, 2002; Fodfejl : da Danmark svigtede under den kolde krig, 2005; Vejen, jeg valgte, 2007.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Helge Larsen: Uffe Ellemann-Jensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289108