Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Henning Christophersen

Oprindelige forfattere MeHa og HLars

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Henning Christophersen, 8.11.1939-31.12.2016, udenrigsminister, politiker. Henning Christophersen blev student fra Metropolitanskolen 1958 og cand.polit. fra Kbh.s univ. 1965. Han var leder af Håndværksrådets erhvervsøkonomiske afdeling 1965-70 og sad i kommissionen til undersøgelse af håndværkets og den mindre industris vilkår 1968-69. Han var forstander for den liberale højskole Breidablik 1971-72 og har siden været økonomisk konsulent og rådgiver for organisationer m.v. Sit journalistiske virke har han udøvet som økonomisk medarbejder ved tidsskriftet NB 1970-71, ved Weekendavisen 1971-78 og i tidsskrifter og dagblade, fortrinsvis venstrepressen.

Sin politiske virksomhed begyndte Henning Christophersen i studenterårene i venstres ungdom og sad i dens landsstyre og forretningsudvalg 1959-66, desuden i Dansk ungdoms fællesråds styrelse 1964-66. Han var venstres kandidat i Roskildekredsen fra 1965 og indvalgtes i folketinget 1971. Han opstilledes efter tidl. landbrugsminister Henry Christensens død i Hillerødkredsen hvor han blev valgt 1973. Henning Christophersen valgtes 1972 til næstformand i venstres landsorganisation og har været en stærkt benyttet arbejdskraft i partiets folketingsgruppe, navnlig i økonomiske og erhvervspolitiske spørgsmål. Han har deltaget i forhandlinger om de storpolitiske forlig i midten af 1970erne og siddet i vigtige udvalg som finansudvalg, skatte- og afgiftsudvalg, boligudvalg og økonomisk-politisk udvalg. Hans indlæg i debatter som politisk ordfører er præget af saglighed og viden der kan hæmme livfuldheden, og af en liberal grundholdning som er kommet til udtryk i bogen En udfordring for de liberale, 1972 og i hans stadige fastholden af et regeringsalternativ til socialdemokratiet. 1976-78 var han statsrevisor.

Ved Poul Hartlings valg til højkommissær for FNs flygtningehjælp december 1977 konstitueredes Henning Christophersen som formand for venstres landsorganisation der sept. 1978 valgte ham til formand. Henning Christophersen var aug. 1978 den førende venstrepolitiker i forhandlingerne med statsminister Anker Jørgensen om dannelsen af en regering af socialdemokrater og venstre og blev regeringens udenrigsminister. Henning Christophersen udtrådte juli 1984 af regeringen og folketinget for at overtage en kommissærpost i EF. I 1985 afløste han Poul Dalsager som EF-kommissær og blev samtidig Kommissionenes næstformand. Han beklædte posten frem til 1995. Som kommissær havde han betydelig indflydelse og var især toneangivende inden for områder som økonoi og valutasamarbejde. 2002-03 var Henning Christophersen den danske regerings repræsentant i EU-konventet og dets præsidium.

Annonce

Henning Christophersen har beklædt en række bestyrelse- og formandsposter: 1999-2007 var han bestyrelsesformand for Ørestadsselskabet I/S og fra 2007 for Metroselskabet I/S. 2000-05 var han næstformand for bestyrelsen for Scania Danmark A/S. Henning Christophersen har endvidere bl.a. været bestyrelsesmedlem af Rockwoolfonden 1995-2010 og for Danske Bank 1996-2010.

Henning Christophersen har bl.a. skrevet Tanker om Danmark i det nye Europa, 1989 og Regeringskonferencen 1996. EU ved et vendepunkt?, 1995. Han tildeltes Den berlingske fonds hæderspris 1996.

Familie

Henning Christophersen er født i København.

F: fuldmægtig Richard C. (1909-91) og Gretha Paulina Larsson (1913-90). Gift 2.9.1961 i Hellerup med Jytte Risbjerg Nielsen, født 4.7.1937 i Viborg, død 2010, d. af direktør Christen N. (1907-75) og Gudrun Pinholt Johansen (1912-63).

Udnævnelser

K1 1984.

Ikonografi

Foto.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Helge Larsen: Henning Christophersen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 10. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288403