Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Thomas Larsen

Oprindelige forfattere HaJen og HLars
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Thomas Larsen, Thomas Christian Larsen, 17.2.1854-27.12.1944, trafikminister, historisk forfatter. Født i Milbakken, Lendum sg. ved Frederikshavn, død i Vrå, begravet sst. L. voksede op i et hjem og en kreds der stærkt prægedes af det åndelige røre som fulgte de dengang nye kirkelige og sekteriske bevægelser i Vendsyssel. Faderen var grundtvigianer og politisk interesseret. L. fik en landsbyskoles almindelige undervisning, men udviklede sig i kraft af gode evner og megen læselyst til en usædvanlig oplyst mand; religiøst fandt han sit stade i grundtvigianismen, politisk i venstre; ejendommelig for ham var en særlig interesse for det sociale spørgsmål i naturlig sammenhæng med de trange økonomiske kår i hans barndomshjem og de små forhold der også fra først af kom til at præge hans egen samfundsstilling. Oplært i sin fars håndværk blev L. efter sit tidlige giftermål smed på Glimsholt hede 1874 og opdyrkede med utrættelig flid et stykke hede til en husmandslod. 1883–1900 besad han ejendommen Lillelund i Hørmested og bosatte sig derefter i Vrå. Efterhånden fik han tillidshverv, var 1888–94 sognerådsmedlem, deltog en tid sammen med F. Linderberg i ledelsen af Dansk arbejderforbund der ville løse landarbejderspørgsmålet, men gik bestemt imod at knytte denne bevægelse til socialdemokratiet. L.s socialpolitiske indstilling vakte hos adskillige af hans partifæller inden for venstre den mistanke at han egentlig var "socialist", men var dog baggrunden for at han på foranledning af den grundtvigske præst August Kristensen i Tårs 1895 opstilledes til folketinget i Vråkredsen. Han valgtes i kredsen til 1909, var derefter valgt i Frederikshavn-kredsen 1910–20 og sad i landstinget 1920–32. Han tilhørte venstrereformpartiet og derefter partiet venstre. Som rigsdagsmand vedblev han at interessere sig for landarbejderes og husmænds kår. Han arbejdede med jordspørgsmålet og var ivrig tilhænger af folkeforsikringstanken hvorom han 1902 udgav pjecen Alderdomsforsørgelse og Folkeforsikring der kom i flere oplag. I folketinget rejste han 1901 spørgsmålet om invalideforsikring og blev formand for kommissionen til undersøgelse og overvejelse om en almindelig invaliditets- og alderdomsforsikring 1903–08. I øvrigt var han ordfører for vigtige sociale love og for det samlede skattelovskompleks 1903 samt medlem af finansudvalget 1907–09 og af overskyldrådet 1903–09.

Efter Alberti-katastrofen 1908 blev L. sit partis ordfører, fulgte J. C. Christensen i forsvarsspørgsmålet 1909, var aug.-okt. 1909 trafikminister i ministeriet Holstein-Ledreborg og 1910–13 i ministeriet Klaus Berntsen. Han var i sin ministergerning påskønnet, også af etaternes ansatte, som praktisk og forhandlingsvillig administrator. Vigtigere lovgivning gennemførtes ikke i hans tid, men han kunne 1911 indvi Kbh.s nye hovedbanegård. Efter ministerperioden var han 1913–26 formand for det sociale sekretariat og bibliotek og sad i en årrække i kontrolkomiteen for andels-anstalten Tryg. – I et klart anlagt lokalhistorisk værk En Gennembrudstid. Fra det nittende Aarhundredes sidste Halvdel. Tidsbilleder fra Vendsyssel I-IV, 1917–34, har L. på grundlag af såvel omhyggeligt studium som personlige erindringer skildret sin landsdels åndelige, politiske og økonomiske udvikling i en vigtig periode. Første bind, hvortil det fjerde og sidste slutter sig som et supplement, giver en fremragende skildring af den folkelige religiøse vækkelse der til dels med sekteriske udgangspunkter skabte et brud med de nedarvede statskirkevaner. L. har også udgivet et skrift om præsten August Kristensen, 1933.

Familie

Forældre: smed, husmand Lars Peter Thomsen (1830–1918) og Mariane Jensdatter (1827–1908). Gift 27.6.1874 i Ugilt med Ane Marie Larsen, født 30.5.1849 i Lendum, død 20.4.1934 i Vrå, d. af gårdfæster Lars Christian Andersen (1797–1869) og Ane Marie Jensdatter (1806–89).

Annonce

Udnævnelser

K2. 1911. DM. 1927.

Ikonografi

Afbildet på mal. af O. Matthiesen 1923 af rigsdagen 1915 (folketinget). Mal. af samme (Tryg forsikr.) og af Chr. Valentinussen, 1935. Foto.

Bibliografi

T. L. i Hvorledes jeg blev politiker. Interviews ved Sv. Martin, 1912 47–52 og Hvorledes jeg blev politiker i Tiden V, 1915 602–04. Interview i Danm.s håndværk og industri, 1932 326f. Erindringer i Vendsyssel årbog, 1975 97–124 og 1976 79–106 (også som særtryk 1976). -N. P. Bransager og P. Rosenkrantz: Den danske regering og rigsdag, 1901–03 284–88. Bidrag til arbejderklassens og arbejderspørgsmålets hist., red. Povl Engelstoft og Hans Jensen, 1931 161–66. De dsk. ministerier 1901–29, ved Sv. Thorsen, 1972. – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Jensen, Helge Larsen: Thomas Larsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 13. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293341