Johannes Stensballe, Johannes Pedersen Stensballe, 6.7.1874-4.10.1956, trafikminister. Født i Vinding ved Vejle, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). Faderen, der tog navn efter fødebyen ved Horsens, var medlem af folketinget 1910–13, valgt i Silkeborgkredsen, og tilhørte partiet venstre. S. blev student fra Horsens statsskole 1893, cand. polyt. 1899 og blev efter et par år som assistent ved stadsingeniøren i Svendborg og ved Kbh.s vej- og kloakanlæg ansat ved Sydfynske jernbaner 1902. Dermed var han livet igennem knyttet til de fynske privatbaner. 1914–26 var han driftsbestyrer for Sydfynske jernbaner, Odense-Kerteminde-Martofte jernbane og Nordvestfynske jernbane. Han fratrådte ved sin udnævnelse til minister, men vendte efter ministertiden tilbage til Sydfynske jernbaner som bestyrelsesmedlem og teknisk direktør og sad tillige i bestyrelsen for Odense-Kerteminde-Martofte jernbane. Hans tid som driftsbestyrer faldt sammen med privatbanernes glansperiode og i kraft af sin praktiske dygtighed og sine administrative evner gjorde han de fynske privatbaner til mønsterbedrifter der på mange områder tjente som forbillede for andre privatbaner. På den baggrund var det vel naturligt at S. stod uforstående over for bilismens gennembrud og sent erkendte dens betydning. Det var en art skæbnens ironi at han som trafikminister kom til at sætte sit navn under den ændring af loven om Lillebæltsbroen der føjede en vejbro til den oprindelig vedtagne jernbanebro. Den anseelse S. vandt som driftsbestyrer førte ham ind i en række bestyrelsesposter både før og efter ministertiden. Han var formand for Dansk ingeniørforening 1923–27 og for jernbanerådet 1922–27 og fra 1947. I det private erhvervsliv sad han i tidens løb som formand for Frederiksgades Jernstøberi i Odense, Standard Electric, De forenede Papirfabrikker, Scandia i Randers, Københavns Sukkerrafinaderi, De forenede Automobilfabrikker, Thomas B. Thriges filial i Kbh., Thomas B. Thriges fond og Fyns Tidende. Sidstnævnte formandspost var en følge af hans politiske tilhørsforhold. Venstre i Odense indvalgte ham 1917–25 i Odense byråd hvor han som formand i kanal- og havneudvalget 1919–25 bidrog væsentligt til udviklingen af Odense havn.

Fra sit hjem var S. venstremand og det fynske venstre indvalgte ham 1920 i landstinget hvor han sad til dets afskaffelse 1953, fra 1947 som landstingsvalgt medlem. Han var folketingskandidat for venstre ved valgene 1929–43, men blev ikke valgt. Han savnede helt vælgertække. Hans stemme var tør og knirkende, den rappe eller vittige replik lå ham fjernt, at være i rampelys skyede han. Derimod var han en forhandlingens mand der sejt arbejdede frem mod sit mål i udvalg og underudvalg, og når han tog en kollega under armen og førte ham hen i et hjørne eller på vandring i Christiansborgs korridorer og søgte at vinde ham for sin sag eller for det forlig han havde udtænkt. Ved dannelsen af regeringen Th. Madsen-Mygdal 1926 overtog S. trafikministeriet. Ud over den nævnte ændring af loven om Lillebæltsbroen gennemførte han 6 øres statsafgift pr. liter benzin, en sammenlægning af post og telegraf i et direktorat og som øverste chef for radioen skaffede han den større lokaler i Tordenskjoldsgade ved loven om opførelse af "Stærekassen" hvis scene Det kgl. teater fik adgang til at benytte så teatrets dobbeltdrift kunne virkeliggøres. Ved handelsminister M. N. Slebsagers afgang 1928 overtog S. handelsministeriet indtil regeringens afgang april 1929. Som midlertidig handelsminister kom hans navn under loven om værn for erhvervs- og arbejdsfrihed, af fagforeningerne kaldt "tugthusloven". S. var meget utilfreds over at de konservative marts 1929 styrtede Madsen-Mygdals regering og over den linje partiet anlagde under J. Christmas Møller. Bedre blev det ikke da socialdemokrater og radikale 1936 fik flertal i landstinget og indgik forlig med de konservative om grundlovsændring som S. havde bekæmpet som medlem af forfatningskommissionen. Forslagets forkastelse ved folkeafstemningen maj 1939 lod ham, der de følgende 14 år skulle blive venstres stærke mand i landstinget, ånde lettet op. 1940 blev han formand for venstres landstingsgruppe og næstformand i partiets rigsdagsgruppe. Dermed blev han deltager i alle afgørende politiske forhandlinger, i besættelsesårene som medlem af partiernes samarbejdsudvalg, i forhandlinger om venstres regeringsdannelse i efterkrigsårene, i disse års mange forligsforhandlinger og som medlem af forsvarskommissionen 1946 og af forfatningskommissionen der førte frem til 1953-grundloven. Indtil det sidste stred S. for landstingets bevarelse og arbejdede for genindførelse af valg i enkeltmandskredse, men da afgørelsen om etkammersystem var faldet respekterede han flertallet og stemte for den nye grundlov. Han var med al sin udholdenhed i kampen for sine synspunkter realiteternes mand og han vidste hvad splittelse i et parti kunne ødelægge for dets indflydelse. Han var blandt de sidste store i det prøvende og overvejende ting der ophørte 5.6.1953.

Familie

Forældre: lærer, senere højskoleforstander, driftsbestyrer, folketingsmand Niels Pedersen S. (1846–1935, gift 2. gang 1897 med Ida Hedevig Seiffert van der Merwede, 1864–1944) og Laurine Helene Petersen (1852–80). Gift 1. gang 18.5.1902 i Vejle med Olga Braae, født 29.4.1881 i Svendborg, død 30.3.1931 på Frbg., d. af fotograf Jens Agger B. (1842–1924) og Marie Kristine Elisabeth Tegge (1854–1925). Gift 2. gang 17.1.1939 i Søllerød med Hulda Louise Jenssen, født 9.2.1892 i Trondhjem, død 17.7.1982 i Kbh., d. af bygmester Ludvig J. (1856–1937) og Hanna Gurine Barman (1858–1947).

Udnævnelser

R. 1913. DM. 1921. K.2 1929. K.1 1940.

Ikonografi

Mal. af H. Vedel (Dansk ingeniørforen.). Foto.

Bibliografi

Interview i Gads da. mag. XXXI, 1937 300–07. – Ingeniøren XXXVI, 1927 125–33. G. Fog-Petersen: Vor regering og rigsdag, 1938 431–34. Tage Mortensen i Berl. tid. 5.10.1956. Politiken s.d. S. P. Qvist i Fyns tid. s.d. Chr. Fogtmann i Venstre i 100 år. 1939–70, 1970. De danske ministerier 1901–29, ved Sv. Thorsen, 1977. -Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig