Christian Juul-Rysensteen

Christian Juul-Rysensteen, Christian Frederik Adrian, lensbaron Juul-Rysensteen (J. af R.), 15.10.1838-27.2.1907, lensbaron, trafikminister. Født på Lundbæk ved Nibe, død i Kbh., begravet i Bislev. J.-R. blev student fra Ålborg katedralskole 1859 og cand. polit. 1866, men førtes ved køb af Mundelstrupgård ved Århus 1867 ind i landbrugserhvervet, han drev gården frem og fik ry som kyndig landmand. Ved faderens død 1889 arvede han lensbarontitlen, hovedgården Lundbæk ved Nibe og den fideikommiskapital der var substitution for ophævelse 1797 af lensbaroniet Rysensteen syd for Lemvig, erhvervet af den hollandske fæstningsingeniør Henrik Rüsensteen for sine tjenester under Frederik III. J.-R. var sognerådsformand 1874–80, medlem af Århus amtsråd 1886–92, fra 1888 landvæsenskommissær, fra 1896 medlem af Handelsbankens repræsentantskab og en årrække formand for foreningen for træplantning i Århus omegn. 1874–90 sad han i landstinget, valgt i 9. kreds, og fra 1893 til sin død som kongevalgt medlem. Han tilhørte højre, var en trofast støtte for J. B. S. Estrup og delte fuldt ud hans opfattelse af de store jordbesidderes pligt til at tjene kongen og modstå den almindelige valgrets herredømme. Han besad saglig dømmekraft og var jævn, venlig og beskeden af væsen, talte sjældent i tinget, men gjorde sin indsats i finans- og landbrugsudvalg. Det var sikkert mere af pligtfølelse over for konge og parti end med glæde at han overtog trafikministerposten i ministeriet Hannibal Sehested 1900–01. Han udrettede ikke noget væsentligt i dette sidste kortvarige højreministerium, men forærede oppositionen en godbid i valgkampen 1901. Han forflyttede trafikassistent Vilh. Ohlsson fra Frederiksberg til Sparkær mellem Viborg og Skive, fordi Ohlsson ikke efterkom en ordre om at annullere sin underskrift som stiller for venstremanden Johan Ottosen og gav pakmester P. D. Pedersen besked om at hans stilling ikke var forenelig med hans opstilling som socialdemokratisk kandidat i Slagelse. Folketinget vedtog en mistillidsdagsorden til J.-R. Højres folketingskandidat professor H. O. G. Ellinger tog afstand fra hans handlemåde, og i landstinget var der også utilfredshed med ham. Han anmodede da om at måtte træde tilbage med henvisning til at en minister der savnede tilhold alle steder ikke kunne forblive i sin stilling. Imidlertid fortsatte ministeriet uændret indtil Christian IX afskedigede det juli 1901 og udnævnte et venstreministerium. Det var karakteristisk for J.-R.s loyalitet mod højres forfatningstese at han senere hævdede at kongens afskedigelse af ministeriet var en understregning af højres standpunkt at kongen frit kunne vælge sine ministre. – Kammerherre 1890.