Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Erik Rosenkrantz

Oprindelig forfatter COBA
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Erik Rosenkrantz, 12.3.1612-13.10.1681, stiftamtmand. Født på Rosenholm, død sst., begravet i Hornslet. R. gik i Odense latinskole, var 1624–26 på Sorø akademi og rejste 1629–34 i udlandet, ledsaget af Hans Mule; sammen med sin bror Jørgen Rosenkrantz studerede han længere tid i Oxford, senere i Leiden (1631–34). 1634 var han hjemme et halvt år i anledning af prins Christians formæling (kammerjunker s.å.), men fortsatte derpå 1635–37 sine studier i det fremmede, især i Paris og Saumur. 1638–42 var han kammerjunker hos prins Christian på Nykøbing slot, en tjeneste som dog afbrødes da han 1640–41 var med på Hannibal Sehesteds ambassade til Spanien; han foretog en rundrejse i dette land sammen med kongesønnen Hans Ulrik Gyldenløve og dr. Otto Sperling der kalder ham en "modest og in omni scibili velstuderet Herremand". 1642 blev han lensmand på Halsted kloster (indtil 1651) og krigskommissær i Lolland-Falster (indtil 1658), 1643 landkommissær; 1657–60 var han lensmand på Århusgård og stiftsbefalingsmand over Århus stift. 1652 gik han med Peder Reedtz i sendelse til England. 1660 ombyttede han Århusgård med Kalø len (amt) (indtil 1662) hvortil 1661 føjedes Århus stiftamt. 1661–64 bestyrede han tillige Stjernholm amt. 1666 fik han eller tog afsked fra stiftamtmandsembedet; årsagen er ikke oplyst, men kan muligvis hænge sammen med sorgen over hans anden hustrus og ældste søns dødsfald 1665, måske også med de vanskeligheder som broderen Gunde Rosenkrantz forvoldte familien. 1666 udgav han anonymt det store opbyggelsesskrift Siælens Frelse ved Dødsens jdelig Betracielse der vidner om betydelig teologisk lærdom og om den stærkt religiøse livsindstilling som alle Holger Rosenkrantz' sønner tog i arv fra fædrenehjemmet. Flere utrykte teologiske arbejder fra hans hånd gik tabt ved universitetsbibliotekets brand 1728. Dele af hans store bogsamling (solgt 1688) findes nu i Det kgl. bibliotek. På Rosenholm, som han overtog ved moderens død 1646, indrettede han en slags akademi som i faderens tid; stærkt kemisk interesseret (han brevvekslede med Ole Borch) havde han også et laboratorium hvortil der var knyttet en apoteker; også sin egen bogbinder havde gården. De lærde studier og interesser forbandtes imidlertid med betydelig praktisk dygtighed. Rosenholm udvidedes og afrundedes, bl.a. ved en række fordelagtige godshandeler med kronen, og en 1655 på godset opført krudtmølle gav gode indtægter. Ved siden af fædrenegården ejede R. Lergrav (Hammerum hrd.), som han fik med sin første hustru, Høgholt (Horns hrd.), Lungholm (Fuglse hrd.), Kærstrup (sst., solgt 1654) og Geltoftegård (nu: Rosenlund, Musse hrd., solgt 1680) som han fik med sin anden hustru, og Vosnæs (Ø. Lisbjerg hrd.), Kalstrup (sst., 1663–69), Skørholt (Horns hrd., fra 1673), Linderumgård (Vennebjerg hrd., 1665–81) og Glostrup (Lollands ndr. hrd., fra 1671) som han erhvervede ved køb eller udlæg for fordringer; hans tredje hustru havde part i Vemmetofte (Fakse hrd.). -1673 indtrådte han på ny i statstjenesten idet han udnævntes til etatsråd og assessor i statskollegiet og højesteret; 1675 blev han efter greve Mogens Friis' død atter stiftsbefalingsmand over Århus stift samt tillige amtmand over Havreballegård, Kalø og Stjernholm amter med titel af gehejmeråd, embeder, han beklædte til sin død.

Familie

Forældre: rigsråd Holger R. til Rosenholm (1574–1642) og Sophie Brahe (1578–1646). Gift 1. gang 17.11.1644 i Viborg med Margrethe Skeel, hjemmedøbt 19.10.1626 på Riberhus, død 19.7.1647 i Odense, d. af rigsadmiral Albret S. (1572–1639) og Birte Friis (1583–1652). Gift 2. gang 3.6.1649 i Kbh. med Mette R., født 17.4.1632, død 5.4.1665 på Rosenholm, d. af Palle R. til Krenkerup (1587–1642) og Elisabeth Lunge (1610–59). Gift 3. gang 11.10.1666 med Margrethe Krabbe, født 22.3.1640 på Varberg slot, død 11.7.1716, begr. i Hornslet (gift 1. gang 1655 med Bjørn Ulfeldt til Råbeløv, 1615–56, gift 1. gang 1639 med Margrethe Brahe, død 1648), d. af statholder i Norge Iver K. (1602–66) og Karen Marsvin (1610–80). – Far til Iver R. (1674–1745). Bror til Gunde R. og Jørgen R. (1607–75).

Ikonografi

En min. fra ca. 1640 (Fr.borg) forestiller muligvis R. Helfigursmal. 1649 (Fr.borg, dep. på Rosenholm). Mal. ca. 1670 (Fr.borg). Epitaftemal. med tre hustruer af A. Wuchters (Hornslet k.), efter dette kopi (forhen Ørumgård). Stik af H. Schaten efter forlæg af A. Quant. Et mal. af Wuchters (Roskilde adelige jomfrukloster) har formentlig med urette været antaget for R.

Annonce

Bibliografi

Aktstykker vedkommende staden og stiftet Århus, udg. J. R. Hübertz II, 1845 161 219. Kronens skader II, udg. F. J. West, 1908. Prins Chr. (V)s breve, udg. E. Marquard og J. O. Bro-Jørgensen I–II, 1952–56. Kancelliets brevbøger 1642–45, 1957–68. – E. M. Grawe: Ligprædiken over E. R., 1683. Samme: Ligprædiken over Mette Rosenkrantz, 1666. Tycho de Hofman: Hist. efterretn. om velfortjente da. adelsmænd II, 1778 124–29. Palle Rosenkrantz og Sv. Aakjær i Rosenholm og Rosenkrantzerne, udg. Hans Rosenkrantz, 1924 67–75 114–18. Holger Hjelholt: Falsters hist. I–II. 1934–35.

Referér til denne tekst ved at skrive:
C. O. Bøggild-Andersen: Erik Rosenkrantz i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296529