Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christian Dahl

Oprindelige forfattere HLars og VGay
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Christian Dahl, Torkild Christian Dahl, 11.9.1807-4.4.1872, stiftamtmand, politiker. Født i Århus, død på Moesgård, begravet i Moesgård park. D. blev student 1827 fra Århus, 1834 juridisk kandidat, derefter amts- og herredsfuldmægtig og 1837 prøveprokurator ved Viborg overret, 1840 overretsprokurator i Århus. 1838 købte han sammen med en ven godset Moesgård syd for Århus og blev 1844 eneejer. Som student reves D. med af det liberale røre og sluttede sig siden til de nationalliberale. Uden at være udpræget partigænger valgtes han 1847 til stænderdeputeret for sædegårdsejerne i Århus stift og mødte i Viborg stænder 1848. Under den spændte situation, som tronskiftet 21.1.1848 fremkaldte, fremtrådte D. som en af de radikaleste jyske oppositionsførere, idet han var medindbyder til mødet i Randers 29.1. hvor en kreds af jyske stænderde-puterede, endnu inden L. N. Hvidt i Kbh. havde organiseret den nationalliberale protest mod den kgl. kundgørelse 28.1., fremsatte skarpe, i realiteten oprørske krav om en fri forfatning. Den på mødet vedtagne adresse førte intet til, og hovedstadens nationalliberale blev toneangivende i oppositionen; men D. udgjorde dog febr.-marts sammen med Bernhard Rée, C. M. Jespersen, Schack Luneborg Køster og F. Schytte et stående, privat udvalg til fortsat ledelse af de jyske liberale. Som følge heraf fik han ved valget 17.3. af "de erfarne mænd" der skulle drøfte den bebudede helstatsforfatning kun én stemme i sin valgklasse idet sædegårdsejerne tog skarp afstand fra ham. Til gengæld beherskede det stående liberale udvalg det påfølgende folkemøde i Viborg, sidestykket til Casinomødet, og D. blev jævnsides C. M. Jespersen fører for deputationen som overbragte kongen mødets resolution og tilsagde de københavnske nationalliberale provinsens støtte.

Da Orla Lehmann snart efter som regeringskommissær fik til opgave at reorganisere Jyllands lokalforvaltning gjorde han sit måske lykkeligste greb ved 8.5. at konstituere D. som amtmand i Skanderborg. D. fandt hele administrationen i opløsning, men i samarbejde med bl.a. den dygtige, reaktionære borgmester N. Ræder i Horsens reorganiserede han hurtigt amtet således at det uden større ulemper kunne præstere den af den preussiske okkupationshær udskrevne kontribution, ligesom han ved klog forhaling forskånede amtet for yderligere kontributioner. Han nød endog så stor respekt at den preussiske rekvisitionschef undlod at efterkomme hertugen af Augustenborgs ordre til at arrestere ham, en ordre der viser hvilken betydning modstanderne tillagde ham. D. ledede amtet indtil han 5.10.1848 valgtes til medlem af den grundlovgivende rigsforsamling for Skjoldelevkredsen på et program hvis væsentligste særkende var ønsket om virksomme landboreformer hvori han stod bondevennernes program nærmere end nogen anden nationalliberal. Men da bondevennerne ønskede at vælge ham til viceformand i rigsforsamlingen afslog han valget og blev en af forgrundsskikkelserne på centrums venstrefløj, gruppens betydeligste landbopolitiker og sammen med C. M. Jespersen den der i det kritiske øjeblik nåede kontakt med bondevennerne om valgretskompromiset. D. der var en fast og smidig forhandlingsleder indvalgtes i grundlovskomiteen og var dens sekretær. Han var modstander af enhver form for indirekte valg, og ved forhandlinger i centrums venstreklub og hos sig privat holdt han fast på grundlovsudkastet, indtil højres forsøg på ad afstemningsteknisk vej at vælte hele forfatningsreformen drev ham til at tage endog betydelig andel i det Bruun-Jespersenske kompromis. Imidlertid var hans interesse blevet ganske fangen af spørgsmålet om landboreformerne. Da han ikke kunne få nogen løfteparagraf optaget i grundloven og ikke kunne få sit parti til at bringe sagen til afgørelse i rigsforsamlingen forsøgte han at få indenrigsminister P. G. Bang til at forelægge forslag, men opnåede kun at Bang nedsatte en landbokommission på hvis sammensætning D. øvede afgørende indflydelse og selv blev virksomt medlem af. Arbejdet hæmmedes dog efter hans mening af bondevennernes taktik med at vige uden om selve fæstesagen for at kunne bevare denne agitatorisk.

Trods sin store andel i grundlovens gennemførelse faldt D. ved Skjoldelevkredsens første folketingsvalg 4.12.1849, men valgtes 29.12. til landstingsmand for 9. kreds. Han medvirkede i landstinget til betydelige landboloves gennemførelse, navnlig lens- og stamhuses afhændelse af fæstejord; men da ministeriet Ørsted skærpede sin reaktionære politik undlod han at søge genvalg 1853 og holdt sig i ro ved sin store sagførerforretning i Århus. Ved suppleringsvalg 16.11.1855 kom han igen i landstinget. 1856-59 var han tillige medlem af rigsrådet, men var mindre virksom som politiker i denne periode hvor han administrerede landvæsenssager i indenrigsministeriets 2. departement, først i konstitueret senere i egentlig chefstilling. 1857 udnævntes han til stiftamtmand i Århus, nedlagde maj 1858 sit landstingsmandat og trak sig 1859 ud af aktiv politik. 1860 afslog han D. G. Monrads tilbud om indenrigsministerposten og tog 1868 af helbredshensyn sin afsked. 1864, da han var interneret i Rendsborg af de østrigskpreussiske okkupationsstyrker, havde mærket ham. Når D. ikke fik den førerplads hans nøgterne realitetssans og fremragende administrationstalent gjorde ham selvskreven til skyldtes det de nationalliberales svigtende tilslutning til hans landbopolitik og den uvilje mod bondevennerne som også han delte uden nogen sinde at forfalde til gængs nationalliberal arrogance over for dem. Ud over sin store sagførerforretning ved hvilken han gav stødet til Århus bys fornyede opsving ved anlægget af et nyt kvarter omkring sin ejendom i byen medvirkede han 1851 som medstifter af, senere også bestyrelsesmedlem i Kreditforeningen for jyske Landejendomme, til hele landsdelens økonomiske udvikling. På Moesgård gennemførte D. jordforbedring, byggede teglværk og mejeri, plantede skov og oprettede sygekasse og udlånsbibliotek for gårdens arbejdere. D. var en højtkultiveret, særpræget personlighed med betydelige litterære og historiske interesser. Hans dagbøger og brevveksling er en hovedkilde til 1848-49s historie. Han var medstifter af Det jyske selskab for historie og topografi. Hans børnebørn solgte 1960 Moesgård til Århus amt. Hans bøger og samlinger overgik til Århus universitet og Moesgård forhistoriske museum.

Annonce

Broderen Carl Bodilius August D., 1.8.1810-20.8.1870, blev student 1829, cand. jur. 1834, og 1836 ansat i Danske kancelli hvor han 1847 blev fuldmægtig. 1850 blev han departementsdirektør i indenrigsministeriet. 1862-68 var han amtmand over Vejle amt hvorefter han fulgte sin bror som stiftamtmand i Århus. Virkelig kancelliråd 1848. Virkelig justitsråd 1850. Virkelig etatsråd 1854. Konferensråd 1859. R. 1852. DM. 1856. (Chr. D.) Justitsråd 1854. Etatsråd 1856. Kammerherre 1861.

Familie

Forældre: kaptajn, ejer af Århus mølle, senere overkrigskommissær og landinspektør Johannes D. (1775-1815) og Kjerstine Fogh (1780-1855, gift 2. gang 1823 med ejer af Århus mølle Christian Thansen Guldager, 1786-1834). Gift 28.5.1852 i Århus med Eleonore Emilie Andersen, født 12.2.1824 i Bordeaux, død 111.1911 på Moesgård, d. af norsk skibskaptajn Eric A. (ca. 1792-1834) og Anne Rosine Weise (1796-1834).

Udnævnelser

R. 1852. DM. 1860. K.1 1866.

Ikonografi

Flere mal., bl.a. 1863, af Constantin Hansen (Moesgård, Kreditforen. i Viborg), kopi af Ad. Larsen (folketinget). Afbildet på Constantin Hansens mal., 1860-64 af den grundlovgivende rigsforsamling 1848 (Fr.borg). Træsnit, 1872 af C. L. Sandberg efter ældre foto. Tegn. af J. Krarup, 1894 (tidl. Moesgård). Foto.

Bibliografi

Frederik Barfod: Dansk rigsdagskalender, 1856 især 224f. 111. tid. 21.4.1872. C. Dumreicher i Årb. for bogvenner II, 1918 119-28. E. Haugsted i Danske herregårde ved 1920 III, 1923 482. Vagn Dybdahl m.fl.: Sagførere i Århus, 1956 57-137. Ole Klindt-Jensen: Moesgård, 2. udg. 1976. - Papirer på Moesgård og i Erhvervsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Larsen, V. Gay: Christian Dahl i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288619