Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

C. Gabel

Oprindelig forfatter ThTopJ
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

C. Gabel, Christian Carl Gabel, 10.11.1679-3.8.1748, overkrigssekretær, stiftamtmand. Født i Kbh, død i Bramminge, begravet i Bramminge k. G. blev lærling 1696, løjtnant 1699, 1703 kaptajnløjtnant med anciennitet fra 1700, 1704 kaptajn, 1710 kommandørkaptajn, 1711 kommandør, 1714 schoutbynacht og 1715 viceadmiral. 1698 sendtes han til udlandet for at uddanne sig i sit fag, kom efter et års forløb tilbage og var udkommanderet både 1699 og 1700. 1704-08 var han i fransk orlogstjeneste og 1708-09 amtmand på Færøerne. Efter sin hjemkomst overførte han 1709 dronning Louise til Mecklenburg og var 1712 og 13 chef for orlogsskibet Sophie Hedevig med hvilket han 28.-30.9.1712 deltog i slaget ved Rügen hvor en stor svensk transportflåde blev taget eller ødelagt. 1714 var han chef for orlogsskibet Havfruen i Peter Rabens flåde i Østersøen. N.å. blev han chef for en eskadre der blev udrustet for at opsøge og forjage en svensk eskadre under schoutbynacht grev H. Wachtmeister der i begyndelsen af april var sendt til Østersøen for at forene sig med de svenske orlogsskibe som havde været oplagt i Göteborg. G., hvis eskadre var den svenske betydelig overlegen, traf denne 24.4. ved Femern. Efter nogle timers kamp trak de svenske skibe sig ud af kampen, og da G. med sin overlegne styrke var i stand til at forhindre Wachtmeister i at slippe østefter eller op i Storebælt valgte denne i løbet af natten at sætte sine skibe på grund ved Buick ved Kielerfjord og begyndte at ødelægge dem. Ved energisk indgriben af den unge Peter Wessel (Tordenskiold) der var chef for fregatten Løvendahls Galej og om morgenen opdagede den svenske eskadre lykkedes det at standse ødelæggelsen, og Wessel bragte derefter Wachtmeister som fange til G. Efter en kort tid med sin eskadre at have blokeret Göteborg sendtes G. midt i juli til Østersøen for at underlægge sig admiral Raben, men gik allerede efter fjorten dages forløb syg i land på Møn. Sygdommen har dog næppe været alvorlig. Det har måske efter en så heldig forårskampagne ikke tiltalt ham at stå under en andens kommando. I hvert fald ymtedes der om at det mere havde været for at gå på jagt han havde forladt sit skib, og G. måtte senere forsvare sig mod denne beskyldning og forsikre kongen om sin troskab og nidkærhed. Da Karl XII marts 1716 brød indi Norge sendtes G., så snart isen var borte fra farvandene, med en eskadre til Kattegat. Fra Fladstrand overførte han tropper til Norge og blev derefter udnævnt til højstkommanderende i Nordsøen. Han understøttede brigadegeneral Buddes heldige angreb på Moss 23.4. efter hvilket Karl XII måtte trække sig tilbage og indskrænke sig til belejring af Frederikssten. For at forhindre svenskerne i at få svært artilleri, ammunition m.m. indenskærs ført op til belejringen fra Göteborg sendte G. Tordenskiold til Kbh. for at samle en eskadre af mindre skibe der egnede sig til operationer i Skærgården. Da Tordenskjold ved sin ankomst med denne eskadre ud for Dynekil erfarede at den svenske transportflåde lå samlet dér, gik han uden at spilde tid med at sætte sig i forbindelse med G. direkte til angreb 7.7. og ødelagde eller erobrede hele transporten. N.å. var G. chef for den til Østersøen udrustede flåde indtil han i slutningen af maj afløstes af admiral Raben, dels på grund af svaghed, dels på grund af "egne particulaire Affairer". Få dage senere udnævntes han til overkrigssekretær for land- og søetaten. Fra 1721 ledede G. flåden som præses i admiralitetet og med titel af direktør for flåden og Holmen.

Efter fredsslutningen var det G.s vigtigste opgave at bringe orden i marinens administration, og han viste sig her lige så dygtig og energisk som tidligere. Han indførte 1720 personellets inddeling i divisioner, en foranstaltning der foruden at lette krigsberedskabet skulle gøre skibenes vedligeholdelse billigere. Uheldigvis blev der ikke fastsat bestemte regler for fabrikmesterens og divisionschefernes ansvar for vedligeholdelsen. Dette i forbindelse med de yderst sparsomme bevillinger til flåden i slutningen af Frederik IVs regering gjorde at skibene der efter krigen var hårdt medtagne yderligere forfaldt. G. foretog en hårdt tiltrængt reduktion af personellet som han i øvrigt sørgede for, bl.a. ved at lade lønning rettidig udbetale. G. der hidtil i høj grad havde nydt kongens tillid var kommet i et spændt forhold til den indflydelsesrige biskop BartholomæusDeichman, særlig ved at forhindre dennes forsøg på at få indført en ny af ham udarbejdet matrikulsordning i Norge. Han blev inddraget i undersøgelsen af "den Geheime Kommission" der under ledelse af Deichman og etatsråd Christian Møinichen var nedsat for at undersøge forskellige høje embedsmænds forhold, særlig om disse havde taget imod bestikkelser. Det lykkedes ikke kommissionen at overbevise G. om at have gjort sig skyldig heri, men kongen lod ham dog falde på grund af hans forhold til Rusland og forhandlingerne med hertug Karl Frederik af Holsten-Gottorp. G. blev 1725 afskediget som overkrigssekretær, men samtidig udnævnt til stiftamtmand i Ribe. Her viste han sig ligeledes som en dygtig embedsmand der særlig tog sig af kirke- og skolevæsen.

G. var storgodsejer. Foruden Bregentved, som han købte 1709 af sin fars bo og atter afhændede til kongen 1718, ejede han til forskellige tider Christiansdal ved Odense, Oregård og Enggård ved Bogense, Giesegård, Ringstedkloster, Ottestrup og Spanager på Sjælland samt Bramminge i Jylland. Efter 1735 måtte G. afhænde de fleste af sine besiddelser og levede sine sidste år i mindre kår. – Kammerherre 1715. Gehejmeråd 1731.

Annonce

Familie

Forældre: vicestatholder Frederik Gabel. (ca. 1645-1708) og Anne Cathrine Juul (1655-1707). Gift 1. gang 1710 (ægteskabsbrev 14.1.) med Frederikke Christiane Schult, født ca. 1685,død 23.4.1731 i Ribe, d. af gehejmeråd Diderik S. (1644-1704) og Ermegaard Sophie Gabel (død 1719). Gift 2. gang 28.4.1732 på Steensgård med Anna Benedicte Steensen, født 1685, død 17.4.1756 i Ribe (gift 1. gang 1707 med oberstløjtnant, senere generalløjtnant Christian Rantzau-Friis, 1682-1731), d. af ritmester senere oberstløjtnant Erik S. (1646-tidligst 1707) og Vibeke Urne (1654-1714).

Udnævnelser

Hv. R. 1717.

Ikonografi

Maleri (Giesegård), efter dette en min. fra A. Thornborgs værksted (Fr.borg). Mal. tilskr. B. Denner (Giesegård), efter'dette kopi (Ribe rådhus) og min. (Fr.borg). Malet i hel figur (Schackenborg). Mal. af B. Denner (Fr.borg). Medalje af G. v. Lode, 1715. Malet i ordensdragt (Gottorp). Akvarel af G. v. Lode (Fr.borg). Buste på epitafium (Bramminge k.). Afbildet på mal. s.m. grev Wachtmeister af V. Rosenstand, 1896. – Mindetavle 1727 (Manø k.).

Bibliografi

H. G. Garde: Den dansknorske sømagts hist. 1700-1814, 1852. Chr. Bruun: Fr. Rostgaard I–II. 1870-71. C. H. Brasch: Gamle ejere af Bregentved, 1873. Edv. Holm: Danm.-No.s hist. 1720-1814 I, 1891. Bidrag til den store nord. krigs hist., udg. Generalstaben I-X, 1899-1934. Paul Lund: C. C. v. G., 1975.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Th. Topsøe-Jensen: C. Gabel i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289861