Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Wulf Blome

Oprindelig forfatter COBA
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Wulf Blome, 28.2.1651-4.5.1735, holstensk statsmand, godsejer og klosterprovst. Født i Rendsborg, død i Preetz, begravet i Probsteierhagen. B. blev 1666 immatrikuleret ved det nystiftede universitet i Kiel og foretog derpå en studierejse i udlandet hvorfra han vendte hjem ved faderens død. Ikke længe efter blev han kgl. jægermester og overførster i hertugdømmernes kgl. del. 1684–89 var han landråd og amtmand i Åbenrå og Løgumkloster. Ved skiftet efter faderen 1684 fik han godserne Hagen og Campener Mühle samt 9.800 rdl. i rede penge. Ved klog husholdning og lånevirksomhed (blandt hans debitorer var Christian V) øgede han efterhånden fædrenearven meget betydeligt, bl.a. med godserne Behrenfleth i Krempermarsken som han erhvervede 1690 for 70.000 rdl. af den afdøde generalpostmester Povl Klingenbergs konkursbo, og Doberstorf (1731) og et hus i Kiel. Han var 1689–96 kongelig forhandler i stridighederne med Gottorp, men hans hovedbetydning som statsmand ligger på den indre forvaltnings område hvor han virkede i nøje samarbejde og venskab med Chr. G. v. Breitenau. Han var et virksomt medlem af Frederik IVs skatterevisions-kommissioner og deltog i flere andre betydningsfulde hverv af finansiel og forvaltnings- og hærorganisatorisk natur. Inddelingen af de adelige godser i Holsten i fire distrikter (1713) skyldtes hans initiativ. Straks efter Frederik IVs tronbestigelse (1699) var han blevet gehejmeråd, dog uden sæde i konseillet. 1701 valgtes han til provst for det adelige frøkenkloster Preetz; en tid var han desuden oldermand for det ældre brandgilde i Kiel. – B. var som godsejer og administrator en helstøbt personlighed og en smuk repræsentant for sin stands bedste og solideste egenskaber; bundende fast og sikkert i det gamle viste han et åbent sind for det nye. Han samlede betydelige materialer til sin slægts historie og holdt hånden over klosterfrøkenernes latinske korsange samtidig med at han lod Shakespeares Hamlet opføre på plattysk i Preetz. I en række tilfælde støttede han nye medlemmers optagelse i ridderskabet. Som medlem af domskommissionen over den for delagtighed i mordet på sin bror anklagede grev Wilh. Adolf Rantzau (1725) modsatte han sig anvendelse af tortur.

Familie

Forældre: amtmand Henrik B. (1616–76) og Lucie Pogwisch (ca. 1623–85). Gift 1. gang 25.7.1677 i Probsteierhagen med Øllegaard Catharina Rantzau, født ca. 1655, død mellem sept. 1687 og sommeren 1688, d. af kgl. dansk oberst Bertram R. (1614–86) til Ascheberg, Weissenhaus og Lammershagen og Dorothea v. Brockdorff (død 1688, gift 1. gang med Daniel Pogwisch til Ascheberg, ca. 1606–40). Gift 2. gang sidst i 1688 med Magdalena Rumohr, født ca. 1653, død 16.11.1717 på Hagen, d. af Heinrich R. (1600–53) til Röest, Töstorf og Hohenfelde og Ida v. Brockdorff (død 1668). – Bror til Christoph B.

Udnævnelser

Hv. R. 1699. Bl. R. 1731.

Annonce

Ikonografi

To helfigursmal. i samme type.

Bibliografi

Danm.s adels årbog LII, 1935 II 29. Otto Hintze: Geschichte des uradeligen Geschlechts der Herren und Grafen Blome, 1929 287–307.

Referér til denne tekst ved at skrive:
C. O. Bøggild-Andersen: Wulf Blome i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287229