Gerhard v. Dernath

Gerhard v. Dernath, Gerhard von der Nath, 1668-12.7.1740, gottorpsk officer og statsmand. v. D., hvis far (af den hollandske slægt van der Nath) som svigersøn af Ditlev Ahlefeldt til Haseldorf var blevet ejer af godserne Kaden, Sierhagen, Hasselburg og Muhlenkamp i Holsten, valgte en militær løbebane. Hans oberstbestalling er dateret 11.12.1695; senere blev han generalmajor og endelig 1706 generalløjtnant. Han deltog i krigen mod Danmark 1700 og kommanderede senere det holstenske korps i Brabant og udmærkede sig i slaget ved Ekeren 1703. 1706 fik han plads i konseilet hvor han sluttede sig nøje til Georg Otto Heinrich v. Gortz. Han benyttedes 1710-12 ved forhandlingerne med Danmark, spillede en hovedrolle ved afslutningen af forliget i Hamburg jan. 1711, vandt kong Frederik IVs yndest og benyttedes af den danske regering som mellemmand ved forhandlinger med svenskerne. Efter Tønnings åbning for Magnus Stenbocks hær sendtes v. D. som efter sit eget senere udsagn havde været stemt for opretholdelsen af Gottorps neutralitet til Holland og England for at søge hjælp mod Danmark. Fra april 1714 virkede han i Stockholm for at genoprette den politiske forståelse mellem Sverige og Gottorp, men forvistes aug. s.å. fra det svenske hof som følge af Henning Friedrich Bassewitz' oplysninger om den Gortzske politik. Han blev imidlertid sammen med Gortz 1715 nådigt modtaget af Karl XII i Stralsund, udnævntes 1716 til hertug Carl Frederiks guvernør i stedet for Arvid Horn og blev s.å. medlem af den nyoprettede svenske "upphandlingsdeputation" hvis forretninger han ledede under Gortz' lange fraværelser fra Sverige. Da budskabet om Karl XIIs død (dec. 1718) kom til Stockholm fængsledes han men han slap for at dele Gortz' skæbne. Både Georg I af England og prins Eugen intercederede for ham, og det hævdedes fra svensk side til hans forsvar at han ofte havde frarådet Gortz og kongen skadelige forholdsregler, og at "ingen redelig Patriot kunde have talt bedre for Landets Bedste". Efter at være dømt til at tilbagebetale nogle større beløb som han uden bemyndigelse havde oppebåret fik han sept. 1721 tilladelse til at forlade Sverige. Han havde før sin afrejse været formidler ved korrespondancen mellem Carl Frederik og dennes svenske tilhængere, men hans gamle uven Bassewitz forbød ham at komme til hoffet, og selv om der tilstodes v. D. 120.000 rdl. af statens midler for påståede fordringer synes en egentlig udsoning ikke at have fundet sted. Måske frygtede Bassewitz v. D.s evner. Han skal senere en tid være gået i russisk tjeneste, men i øvrigt er intet sikkert oplyst om hans sidste år. - Hans søn Gerhard (1700-59) ægtede 1728 Bassewitz' datter og var 1727-36 vicekansler og 1736-39 præsident for rentekammeret på Gottorp.

v. D. ejede den charme og det lyse hoved som var et mærke for flere af hans slægt og besad betydelige politiske evner, parret med ærgerrighed og rigsdomsattrå. Når han fik noget af eventyrpræget over sig skyldtes det måske nok så meget forholdene og venskabet med Gortz som medfødt tilbøjelighed. D Afbildet på gruppe malet af Denner af Chr. August af Gottorps hof, 1712 (Eutin).