Andreas Cramer, d. 1.12.1679, gottorpsk statsmand. Død i Slesvig. Om C.s herkomst og tidligste uddannelse vides intet. Han tog, formodentlig som ganske ung, tjeneste i Gustaf Adolfs hær og såredes hårdt i slaget ved Breitenfeld 1631. Senere opholdt han sig en tid i Magdeburg, tog doktorgraden i jura og trådte 1639 i tjeneste hos grev Anton Günther af Oldenburg. April 1655 kaldes han hertugelig gottorpsk og grevelig oldenburgsk råd, 1659 fik han ny bestalling som gottorpsk hof- og kancelliråd, 1665 som kammerråd, 1671 som gehejmeråd. Ved sit andet ægteskab erhvervede han 1656 det adelige gods Hoyersworth i Ejdersted. Allerede hertug Frederik III værdsatte C. som rådgiver under Karl Gustaf-krigene, men under efterfølgeren Christian Albrecht fik han en meget fremtrædende position inden for gottorpsk politik og forvaltning - ved siden af regeringspræsidenten Johann Adolph Kielman von Kielmansegg, til hvem han synes at have haft et privat modsætningsforhold. Omkring 1660 forelagde C. hertugen en omfattende politisk betænkning hvori han bl.a. anbefalede at kue den indfødte adel og at dygtiggøre landets egne børn af borgerstand til statstjeneste ligesom han pegede på betydningen af at landets styre blev lagt i hænderne på et kollegium af sidestillede råder. Han ville undgå at enkelte råder fik en fortrinsstilling i regeringen gennem et formandskab. Dette sidste havde direkte brod mod Kielmans stilling som præsident, og betænkningen blev lagt til side. C. måtte vente godt ti år på sin bestalling som geheimeråd, mens han måtte opleve yngre mænd fra kredsen omkring Kielman spring-avancere til geheimeråder. Som de politiske forhold blev har det antagelig desuden været belastende for forholdet til hertugen at C. gennem sit tredie ægteskab blev familiært knyttet til en traditionelt danskorienteret kreds.

I 1660erne og 1670erne blev han dog anvendt meget i diplomatiske sendelser og forhandlinger, og han var således en af hertugens hovedforhandlere i den oldenburgske successionssag, hvor han forfattede de vigtigste indlæg fra gottorpsk side (bl.a. den udførlige deduktion af 1663). Over for Danmark virkede C, som allerede 1658 havde næret frygt for at Gottorp kunne få vanskelighed ved at bevare det vundne, for en forståelse selv om det ville vække mishag i Sverige (således i en betænkning til Kielman af april 1667), og medvirkede ved de forhandlinger som afsluttedes med Glückstadtrecessen og ægteskabstraktaten af okt. 1667. Under de oldenburgske mageskifteforhandlinger 1672-73 klagede Kielman ganske vist over C.s ringe imødekommenhed over for de danske fordringer, men ved Rendsborgunderhandlingen juni 1675 stemte han for Kielmans forslag om at give både Tønder og Løgumkloster amter i mageskifte for grevskaberne hvis det viste sig nødvendigt for at tilfredsstille den danske konge. Han deltog senere i forhandlingerne om det tvungne Rendsborg-forlig, og han måtte personligt formidle overdragelsen af fæstningen Tønning til den danske konge, en begivenhed der vakte hertugens forbitrelse i det i forvejen kølige forhold. C. havde taget del i forhandlingerne om karakteren af en alliance med Sverige siden midten af 1660erne, og han erklærede flere gange (1667 og 1672) at Gottorp burde søge at forholde sig neutralt - også overfor Sverige; hertugen derimod valgte at forpligte sig militært overfor Sverige. Da hertug Christian Albrecht i 1676 drog i landflygtighed i Hamburg blev C. på Gottorp hvorfra han varetog den nødvendige forvaltning i hertugdømmet. På dette tidspunkt var han ikke mere medlem af det geheime råd, men hertugen kunne dog ikke undvære den erfarne kammerråd i sit diplomati, og i 1676 var han i Kbh. for at forhandle det slesvigske len. 1677 var C. atter på tale som geheimeråd, men det forliste på hertugens modstand og svensk uvilje. Til sin død arbejdede han som kammerråd.

Familie

Forældre ukendte. Gift 1. gang 3.11.1639 i Hamburg med Maria Elisabeth Schultz (gift 1. gang med rådmand i Hamburg Hans Trapp). Gift 2. gang 19.4.1655 i Slesvig med Clara Danckwerth, død maj 1656, d. af gottorpsk rentemester Joachim D. (ca. 1606-56) og Clara Luth. Gift 3. gang 27.2.1659 i Tønning med Augusta Maria Hecklauer, født 28.7.1634 i Slesvig, død 7.3.1668 sst., d. af gottorpsk amtsinspektør Johannes H. (1596-1652) og Sophia Lælius (1600-54).

Bibliografi

Danm.-No.s traktater IV, 1917 591; V-VI, 1920-22. -Benedictus Martini: Predigt bei der Leichbegängnisz der Frau Aug. Mariæ C. geb. Hecklawerinnen, Schlesw. 1669. J. Moller: Cimbria lit. II, 1744 154. A. D. Jørgensen: Peter Schumacher Griffenfeld I, 1893. L. Andresen und W. Stephan: Beiträge zur Gesch. der Gottorfer Hof- und Staatsverwaltung von 1544-1659 I, Kiel 1928 278-81, II 279-83. Hermann Kellenbenz: Holstein-Gottorff, eine Domäne Schwedens, Lpz. 1940. Samme i Zeitschr. der Gesellsch. für schlesw.-holst. Gesch. LXXIII, Neumünster 1949 202 206 208 209 213.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig