Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Poul Huitfeldt

Oprindelig forfatter PCol
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Poul Huitfeldt, 1520-21.9.1592, statholder i Norge. Død på Tryggevælde, begravet i Halmstad k. H. omtales første gang da han med kgl. tilladelse fangede to unge fornemme nederlændere og derved fremtvang sin bror Claus' frigivelse af hollandsk fangenskab 1543. Senere var han efter Peder Huitfeldt en tid (ca.1548) foged hos Christoffer Huitfeldt på Bergenhus. I somrene 1552–54 og i fortsættelse deraf i vinteren 1554–55 var han på Island for at bringe orden i de kirkelige og politiske forhold efter Jon Arasons rejsning (1550). 1554 holdt han bryllup på Koldinghus idet hans hustru havde været jomfru hos dronning Dorothea. 1556 betroede Christian III H. den vigtige post som lensmand på Kbh.s slot hvor han atter måtte vige umiddelbart efter tronskiftet 1559 for statholderen Mogens Gyldenstierne der selv ønskede lenet; statholderen var i forståelse med enkedronning Dorothea der gerne så H. forflyttet til sit livgedingslot Koldinghus, og der blev han da til krigsudbruddet 1563. Under hele syvårskrigen var han befalingsmand i Halmstad hvor han 2.10.-7.11.1563 tappert holdt stand mod en hård belejring af en overlegen svensk hær og med foragt afviste Erik XIVs tilbud om 22 000 dukater for at overgive byen. 1572 blev han lensmand på Akershus og endnu s.å. den første danske statholder i Norge. I dette vigtige embede, hvor han skulle fungere som mellemled mellem centralregeringen i Kbh. og den norske lokalstyrelse, viste han sig som en dygtig og samvittighedsfuld mand. Særlig interesserede han sig for kirkelige forhold, ikke mindst for kirkestyrelsen. På dette område satte hans virke sig varige spor i oprettelsen af stiftsskriverembedet, jordebogen P. H.s Stiftsbog (1575) og P. H.s Reces (1576) hvilken sidste indeholder en ordning af de vanskelige tiendeforhold i Stavanger stift. Alt i alt danner hans organisatoriske virksomhed, der væsentlig falder på østlandet, et sidestykke til Christoffer Valkendorfs og Erik Ottesen Rosenkrantz' på Bergenhus. Hans statholdertid blev ikke af lang varighed idet han af helbredshensyn trak sig tilbage allerede 1577. 1581–83 var han lensmand på Laholm. Han erhvervede 1581 ved mageskifte med kronen en del af Snidstrup len i Halland og skrev sig til Snidstrup. Han døde hos sin brorsøn Arild Huitfeldt.

Familie

Forældre: Otte Clausen til Skibelundgård og Lørup (død mellem 1517 og 29) og Barbara Eriksdatter (Blaa) til Orebygård og Berritsgård (død tidligst 1558). -4.2.1554 på Koldinghus med Margrethe Breide, d. af Hans B. til Vorgård og Thale Emmiksdatter. – Bror til Christoffer H., Claus-H. og Peder H.

Ikonografi

Relief på ligsten (Halmstad k.).

Annonce

Bibliografi

Norske rigsregistranter I–II, Kria. 1861–63. Kancelliets brevbøger 1550–92, 1885–1908. Breve til og fra Mogens Gyldenstierne og Anne Sparre I–III, 1929–41. – P. Colding: Studier i Danm.s politiske hist., 1939. Astrid Friis i Hist.t. 10.r.VI, 1942 14 91f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Colding: Poul Huitfeldt i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291616