Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jacob Benzon

Oprindelig forfatter EiNy
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Jacob Benzon, 31.10.1688-25.11.1775, statholder i Norge. Født i Kbh, død i Århus, begravet i Kbh. (Holmens kirkes kapel). B. mistede i sin spæde barndom mor og søster ved Operahusets brand og voksede op under en stedmors røgt. Han var elev på det ridderlige akademi i Kbh., blev 1707 hofjunker, 1713 kammerjunker og forskærer. Fra hoftjenesten gik han over i civiletaten men førte som embedsmand til at begynde med en urolig tilværelse, virkede snart i Kbh., snart i Jylland og snart i Norge. 1721 blev han assessor i hofretten, 1726 stiftamtmand i Trondheim hvorfra han 1735 forflyttedes til Akershus. 1737 kom han tilbage til Kbh. og indtrådte som deputeret både i rentekammeret og kommercekollegiet, overtog 1740 embedet som stiftamtmand i Århus, men vendte 1747 atter tilbage til Kbh. som residensstadens overpræsident. Han havde netop fået sig indrettet i sit nye embede og overtaget en række tillidshverv: som direktør for det Harboeske enkefruekloster, som deputeret for de reformerte i Kbh. og som patron for Collegium medicum da han atter drog til Norge som vicestatholder, præses i overhofretten i Kristiania og stiftamtmand på Akershus. Det sidste embede afgav han 1763, udnævntes 1770 til virkelig statholder men afskediges n.å. af Struensee. Disse tyve års administrative virksomhed i Norge blev B.s hovedindsats som embedsmand. Han forstod at sætte sig ind i landets specielle forhold og finde sig til rette med befolkningen som ydede ham uforbeholden anerkendelse og meget misbilligede hans bratte tilbagetræden skønt han ingenlunde var nogen kraftig eller initiativrig personlighed – eller som Suhm udtrykker det: "Vel har han aldrig udrettet store Ting til Norges Bedste, men han har holdt Landet i en jævn, rolig Gang og afværget meget ondt".

B. var almindeligt kendt for sin påholdenhed, og den gamle pebersvend efterlod sig da også store rigdomme. Han havde arvet betydeligt jordegods, købte og solgte, og efter udtrykkelig pålæg i hans testamente oprettede hans brodersøn og universalarving to stamhuse, det ene af hans efterladte gårde Cathrinebjerg på Sjælland og Rugård i Jylland, det andet af Tirsbæk i Jylland der blev købt for kapitaler som B. havde efterladt til anvendelse i dette øjemed. – Etatsråd 1730. Gehejmeråd 1744. Gehejmekonferensråd 1750. -

Familie

Forældre: generalprokurør Niels B. (1646–1708) og Else Scavenius (1660–89). Ugift. – Bror til Lars B.

Annonce

Udnævnelser

Hv. R. 1731. Bl. R. 1763.

Ikonografi

Mal. tilskr. J. Horner (Fr.borg, Gøteborgs kunstmus.), kopi af Karl Jensen (Støvringgård). Mal. af P. Krafft, 1752 (Fr.borg), brugt som forlæg til stik af O. H. de Lode, 1753.

Bibliografi

F. Krogh: Dansk adelskalender, 1878 80f. Th. Hauch-Fausbøll: Stamtvl. over den adelige slægt Benzon, 1914 12. Norsk hist. t. 2.r.V, 1886 263. Luxdorphs dagbøger, udg. E. Nystrøm, II, 1925–30 53.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eiler Nystrøm: Jacob Benzon i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286771