Gregers Krabbe, 12.1.1594-20.12.1655, til Torstedlund (Hornum hrd.), statholder i Norge. Født på Vesløsgård, død på Akershus, begravet i Årestrup k. Hjemkommet fra en niårig udenlandsfærd (immatrikuleret 1608 i Giessen, 1610 i Leipzig og Jena, 1611 og 1613 stambogsindført i Strasbourg, s.å. immatrikuleret i Orléans og 1615 i Padua) blev K. 1617 sekretær i kancelliet. 1622 forlenedes han med et kannikedømme i Lund, 1623 ombyttet med et i Viborg, 1623 med Pandumgård (til 1640), 1627 med Hindsgavl (til 1639), 1639 med Riberhus (til 1651). 1623–25 fungerede han som øverste sekretær. Efteråret 1625 sendtes han til Bremen, fulgte 1626 Christian IV i den tyske krig og ledsagede 1628 hertug Frederik i begyndelsen af hans udenlandsrejse. Sept. 1638-febr. 1639 og fra dec. 1639 var han krigskommissær ved de til hertugdømmerne sendte unionstropper. Maj 1640 optoges han i rådet i hvilket han talte for udsoning med generalstaterne og Hamburg (sml. bl.a. hans indlæg af dec. 1641). Aug.-dec. 1640 fulgte han Corfitz Ulfeldt på hans ambassade til England, 1641–42 grev Valdemar Christian på hans første rejse til Rusland. Juli 1643 forhandlede han i Kolding med gottorpske deputerede om forlængelse af unionen. Aug. s.å. sendtes han med Just Høg (1584–1646) til fredskongressen i Osnabrück, men måtte på grund af det svenske fredsbrud allerede jan. 1644 vende hjem. Aug. s.å. forhandlede han med de nederlandske gesandter i Kbh., sept. blev han landkommissær i Jylland. Efter Hannibal Sehesteds fald blev han efter rådets indstilling juli 1651 hans eftermand som statholder i Norge og lensmand på Akershus. Samtidig blev statholderens myndighed stærkt beklippet, og K. formåede ikke at sætte sig store spor i sit nye embede. K. blev med tiden en meget velhavende mand. 1652 takseredes hans gods til 1708 tdr. hartkorn, men ved skiftet efter hans død 1656 kun 561 tdr. Nedgangen i hartkorn afspejler dog på ingen måde økonomisk deroute. Derimod har K. tilsyneladende med succes omlagt sine forretninger, således at hovedvægten nu lå på kapitaludlån mens landbrugsdriften spillede en forholdsvis mindre rolle. Oplysende i denne henseende er skiftet efter K. 1656 hvoraf det fremgår at han havde udestående fordringer på ikke mindre end 57820 rdr. hvoraf 47061 var placeret hos standsfæller. Dertil kom at han ved sin død lå inde med en beholdning i rede penge på ikke mindre end 40300 rdr., sikkert hans "varelager". Alt i alt gav boet et overskud på 142928 rdr., en i virkeligheden formidabel sum. Af hovedgårde ejede K. bl.a. Fuglsang (Musse hrd.), Enggård (nu Gyldensteen, Skovby hrd.), Thorstedlund (Hornum hrd.) og Sønderlund (sst.). – Sønnen Niels Krabbe, født 2.12.1651, død 13.2.1708, blev hofjunker 1667 og kammerjunker 1670, en funktion han bibeholdt efter at være blevet major 1677 og oberstløjtnant 1682. 1699 blev han generalmajor og chef for garden. Han ejede Hverringe på Fyn. Hv.R. 1701.

Familie

Forældre: Niels K. til Vesløsgård og Torstedlund (-1597-) og Vibeke Ulfstand (1559–1611). Gift 1. gang 12.9.1630 i Odense med Helvig Rud, født 11.10.1613 på Hindsgavl, død natten mellem 23. og 24.11.1638, begr. i Odense, d. af Corfitz R. til Enggård (1573–1630) og Birgitte Olufsdatter Rosensparre (1586–1645). Gift 2. gang 1.2.1646 i Viborg med Dorthe Daa, født 14.7.1617 i Trondhjem, død 28.5.1675, begr. i Årestrup k., d. af rigsadmiral Claus D. (1579–1641) og Ingeborg Valdemarsdatter Parsberg (1592–1641).

Ikonografi

Afbildet på mal. Rud'ernes dans, formentlig af Remmert Petersen ca. 1630 (Fr.borg). Mal. (Egeskov; Fr.borg), efter dette ligprædikenstik af H. A. Greys, stik af I. V. Schley, 1746 og træsnit 1891. Mal. formentlig forestillende K. (Ribe rådhus). – Kisteplade (Årestrup k.). Et epitafium (sst.) eksisterer ikke mere.

Bibliografi

Kilder. Danske mag. 3.r.IV, 1854 4 18 121 123 224f 227 288f. Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermødernes hist. i Kr. IVs tid, udg. Kr. Erslev I-III, 1883–90. Danm.-No.s traktater, udg. L. Laursen IV, 1917. Kancelliets brevbøger 1627–45, 1929–68. Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermødernes hist. i Fr. III.s tid, udg. C. Rise Hansen I-II, 1959–75.

Lit. H. Stockfleth: Ligprædiken over G. K., 1656. C. F. Bricka i Danske mag. 4.r.V, 1884 7f. O. A. Johnsen: De norske stænder, Kria. 1906 271–83. Kristianias hist. II, ved Edv. Bull, Kria. 1927. P. Kr. Iversen i Sønderjydske årbøger, 1943 50–110 fl.st. C. O. Bøggild-Andersen: Hannibal Sehested 1, 1946.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig