Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ditlev Rantzau

Oprindelig forfatter COBA
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Ditlev Rantzau, 11.3.1644-8.9.1697, rigsgreve, statholder. Født i Hamburg, død sst., begravet i Itzehoe. R. rejste 1658-62 og 1663-64 i udlandet, ledsaget af sin hovmester Michael Vibe den senere vicekansler i danske kancelli. 1660 immatrikuleredes han ved universitetet i Tübingen hvor han 1661 i anledning af den danske statsomvæltning udgav en disputats De vicissitudine formarum imperandi. På den anden rejse opholdt han sig bl.a. i Rhinegnene og Bruxelles, immatrikuleredes 1663 ved universitetet i Orléans, 1666 i Kiel. Ved faderens død 1663 arvede han, foruden rigsgrevskabet Rantzau, i hertugdømmerne bl.a. Breitenburg, Drage, Neuendorf, Erfrade og Lindved (med Høgsbrogård), i Jylland Gessingholm, Demstrup, Sødringholm og Skovgård. Af de fire sidstnævnte godser samt Eskær, der dog 1681 atter afhændedes, fik han, efter allerede 1671 at være naturaliseret som dansk greve, 1674 ved kgl. bevilling oprettet grevskabet Løvenholm. Han var den danske konges godsrigeste undersåt, men en politisk magtstilling som faderens nåede han ikke. 1669 blev han landråd og vicestatholder i hertugdømmerne, 1671 kammerherre, 1676 amtmand i Rendsborg og gehejmeråd, 1681 svogeren Fr. Ahlefeldts efterfølger som hertugdømmernes statholder. Fra 1670 var han oberst til hest, 1672-76 chef for det holstenske hvervede rytterregiment (fra 1675 livregimentet til hest), 1675-76 tillige for et af ham selv hvervet dragonregiment. Ved et 1669 oprettet testamente, som 1671 stadfæstedes af kejseren, traf han den bestemmelse at grevskabet Rantzau og herskabet Breitenburg skulle tilfalde det danske kongehus, hvis han selv eller hans sønner ikke efterlod mandlige livsarvinger, en bestemmelse som var rettet mod eventuelle gottorpske krav på det gamle Barmstedt amt, og som R. i øvrigt senere skal have søgt at få ophævet. – R.s 1. hustru var berømt for sin ånd, dannelse og skønhed, hyldedes af satiredigteren Christian Wernicke under navnet "Amaryllis" og stod en tid i intim forbindelse med Griffenfeld, hvem hun i breve til ham kaldte sin "Papa". – Bl.R. 1669.

Familie

Forældre: overstatholder, rigsgreve Christian R. (1614-63) og Dorothea Rantzau (1619-62). Gift 1. gang 1664 med Catharine Hedevig Brockdorff, født 17.6.1645, død 25.11.1689, begr. i Itzehoe, d. af Detlev B. til Rixdorf (ca. 1600-70) og Øllegaard Catharine R. (ca. 1625-75). Gift 2. gang 20.6.1690 med Dorothea Margrethe Benedicte Ahlefeldt, født 28.4.1664, død 20.6.1696, begr. i Itzehoe, d. af ritmester Henrik A. til Lindau (1624-senest 87) og Anna Dorothea v. Baudissin (1636-94). – Far til Christian Ditlev R. og Wilhelm Adolph R.

Ikonografi

Fremstillet på stik fra Kiels univ.s indvielse 1665. Mal. af J. Ovens (Breitenburg).

Annonce

Bibliografi

J. Moller: Cimbria lit. I, 1744 524. Jul. Elias: Chr. Wernicke, München 1888 51-69. D. Detlefsen i Zeitschr. der Gesellsch. für schlesw.-holst.-lauenb. Gesch. XVIII, Kiel 1888 207-09. A. D. Jørgensen: Peter Schumacher Griffenfeld I, 1893 2 249f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
C. O. Bøggild-Andersen: Ditlev Rantzau i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296091