Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Claus von Ungern

Oprindelig forfatter FPJ

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Claus von Ungern, ca. 1540-7. el. 8.10.1577, statholder på Ösel. Om Claus von Ungerns tidlige ungdom vides hidtil intet. Han træffes i Danmark i syvårskrigens sidste periode og har antagelig gjort tjeneste i en af Frederik 2.s rytterenheder. Ved sit ægteskab med Lene Viffert blev han de facto dansk lensmand, en position han i okt. 1572 efter faderens død kunne udbygge ved overtagelsen af familiens hovedbesiddelse Käsel.

Efter hertug Magnus' overgang til russisk tjeneste blev Claus von Ungern i foråret 1573 af Frederik 2. udnævnt til statholder på Ösel med hovedsæde på Arensburg. I nært samarbejde med sekretæren Friedrich Gross søgte han i sin treårige statholdertid at hjælpe den krigshærgede danske besiddelse på fode og etablere et nyt administrativt apparat, en aktivitet der ikke udfoldedes uden sammenstød med dele af adelen på Ösel. Udadtil var det til hans død Claus von Ungerns stadige bestræbelse at udvide det danske indflydelsesområde i Baltikum. Han søgte at overtale Reval (Tallinn) til at give sig under den danske konge og fik for en tid genetableret den danske position i Wieck ved at afkøbe hovedslottene fra utilfredse høvedsmænd i svensk sold. I feb. 1576 gik slottene dog tabt til russerne og Claus von Ungern formåede ikke at genvinde området.

I sensommeren 1576 trådte Claus von Ungern tilbage som statholder, men han havde ikke mistet kongens tillid. Under Danzigs (Gdansk) væbnede konflikt med Polen 1577 blev han med kongens anbefaling i maj gjort til leder af en adelsfane i byen og vandt sig hurtigt et navn ved en række kække operationer mod den polske belejringshær. Det var tydeligt nok Claus von Ungerns politik at søge byens militære aktiviteter optrappet og styrke de elementer i borgerskabet der gik ind for Danzigs tilslutning til Danmark. For at stoppe denne politiseren måtte Danzigs råd til sidst anmode Frederik 2. om at tilbagekalde Claus von Ungern. Men Claus von Ungern var allerede da dødsmærket, og efter syv ugers sygdom døde han. Et hårdnakket rygte ville hævde at polakkerne havde forgivet ham.

Annonce

Familie

Claus von Ungern døde i Danzig og er begravet i Marienkirche sst. Forældre: Jürgen v. Ungern. til Käsel og Kaunispä på Ösel og Christina v. Berg. Gift 1568 el. 1569 med Lene Viffert, død 24.4.1579 på Dalby kloster, begr. i Lund domk. (gift 1. gang med Jakob Sested, død 1564).

Bibliografi

Rud. von Ungern-Sternberg: Klaus von Ungern, Breslau 1876 (særtryk af samme: Nachrichten über das freiherrliche Geschlecht Ungern-Sternberg II, Reval 1872). Danm.s adels årbog XVIII, 1901 458. Nic. von Essen: Genealogisches Handbuch der Oeselschen Ritterschaft, Arensburg 1935 = Genealogisches Handbuch der baltischen Ritterschaft. Paul Simson: Gesch. der Stadt Danzig II, Danzig 1916-18 297-309.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Frede P. Jensen: Claus von Ungern i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298734