Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Viggo Christensen

Oprindelige forfattere OBertolt og SiJe
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Viggo Christensen, 29.4.1880-9.8.1967, socialpolitiker, borgmester. Født i Hagendrup, Bregninge sg., Holbæk amt, død på plejehjemmet Ringbo, Bagsværd, urne på Søllerød kgd. C. blev udlært som typografi Holbæk 1899. Efter at have været på j valsen i Tyskland, Schweiz og Italien kom han 1902 til Kbh. hvor han ret snart blev føreren inden for den socialistiske ungdomsbevægelse. 1903-04 var han formand for den 1900 stiftede Socialdemokratisk ungdomsforening. Han agiterede især mod militarismen og delte propagandamateriale ud blandt soldaterne. Han var sjælen i arbejdet for dannelsen af landssammenslutningen Socialistisk ungdomsforbund 1904. 1904-09 var han formand for diskussionsklubben Karl Marx, i samme periode medredaktør af Socialisten, og 1925-38 redaktør af Socialistens Kommunaltidende. 1905-45 var han medlem af socialdemokratiets hovedbestyrelse og ved folketingsvalgene 1910 og 1913 opstillet i Frbg. 1. kreds. Også i fagbevægelsen spillede han en betydelig rolle. 1907-14 var han formand for Typografisk forening (sætterne i København), 1908 blev han medlem af Fællesudvalget af 17. august hvis arbejde lagde grunden til den faste voldgiftsret og forligsmandsinstitutionen, 1914-17 var han forretningsfører for Dansk typografforbund (provinstypograferne), og blev derefter æresmedlem. 1909 blev han indvalgt i Kbh.s borgerrepræsentation og kom straks ind i dens budgetudvalg, 1916-17 var han udvalgets ordfører. 1917-38 var han borgmester for magistratens 3. afdeling (socialforsorg), 1938-46 overborgmester. Som socialborgmester fik han gjort De gamles by til et moderne plejehjem, og også forsorgsvæsenets øvrige stiftelser blev omordnet. Børneforsorgen lå ham stærkt på sinde, og han lagde et betydeligt arbejde i udviklingen afsåvel de kommunale som privatfilantropiske børneværnsinstitutioner. For at afbøde de værste virkninger af forholdene under første verdenskrig og de første efterkrigsår var han med til at udbygge folkekøkkenerne som fik spisesale i byens forskellige kvarterer. I efterkrigstiden tog C. initiativet til stiftelsen af Kbh.s socialfilantropiske selskab til afhjælpning af bolignøden (1927), og det blev C.s opgave at gennemføre de omlægninger af den københavnske socialforsorg som socialreformen af 1933 medførte. Som overborgmester i besættelsestidens svære år varetog han byens anliggender med stor forsigtighed. Han sad gennem årene i ledelsen for en lang række filantropiske komiteer og selskaber af kommunal og privat karakter, bl.a. børnehjemmet Nærumgård hvis forhold han fik rettet op, Julemærkekomiteen (formand 1926- 57), Det danske hospitalsfond i Hamborg 1926 (formand 1947-57), Nationalforeningen til tuberkulosens bekæmpelse, Samfundet og hjemmet for vanføre, Kbh.s socialfilantropiske selskab, Typografernes stiftelser, Foreningen af 1837 til forsømte børns frelse, Landsforeningen for mentalhygiejne og Nødhjælpen til Europas evangeliske kirker. Endvidere var han medlem af bl.a. bestyrelsen for Kaj Munks mindefond, Foreningen Norden, Dansk-allieret komité, Fonden til fædrelandets vel og Det danske selskab (formand 1946-53), - sammen med P. J. Pedersen og A. Johansen har han skrevet "Socialreformen i korte Træk", 1934.

Familie

Forældre: slagtersvend Christen C. (1855-1933) og Sophie Amalie Collatz (1854-1930). Gift 1. gang 7.4.1905 i Kbh. (b.v.) med Nielsine (Ninna) Jacobine Knudsen, født 23.5.1877 i Store Grandløse, Holbæk amt, død 24.12.1928 i Kbh., d. af baneformand Niels Christian K. (født1842) og Sidse Margrethe Nielsen (1849-1928). Gift 2. gang 29.8.1929 i Kbh. (Helligg.) med Thora Hansine Nyegaard Sørensen, født 24.2.1885 i Ballum, død 26.7.1964 i Gilleleje, d. af snedkermester Lars Frands S. (1858-1916) og Ida Louise Nyegaard (1857-1912).

Ikonografi

Mal. af E, Saltoft, 1927. Tegn. af L. Kaganas, 1938. Buste af Charles Arvesen udst. 1941, hoved af samme, 1946. Foto.

Annonce

Bibliografi

Interviews i Gads da. mag. XXXII, 1938 230-37, i Børsen 15.4.1946 og i Socialdem. 21.4.1946. - Ungdom under rødt flag. Festskr. ved socialdem. ungdomsforbunds 10 års beståen 1916, 1917. Socialdem. 14.2. og 8.6.1917. H. Trier i Hist. medd. om Kbh. 2.r. II, 1925-26 141. Absalon, 1942 101-02. Sigurd Thorsen i Hist. medd. om Kbh. 3.r. VI, 1944-46 385. [Einar H. Tønnesen] i Kulturfronten, 1946 26-28. Kommunalarbejderen, 1946 46-48. Oluf Bertolt m.fl.: En bygning vi rejser, I-III, 1954-55. E. Christiansen i Socialdem. 29.4.1955. Peder Hedebol: Spurv i tranedans, 1956. O. Kølln i Hist. medd. om Kbh. Årbog 1966 157-58. - Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Oluf Bertolt, Sigurd Jensen: Viggo Christensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288315