Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

S. Berthelsen

Oprindelig forfatter JEL
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

S. Berthelsen, Sophus Marius Berthelsen, 30.1.1864-17.1.1930, socialpolitiker, skribent. Født i Randers, død på Frbg., begravet sst. B. blev exam.jur. 1883 og sagfører 1898. Han var 1890–1915 godsforvalter ved forskellige vestsjællandske godser, bl.a. Nørager, og boede da den meste tid i Høng. Han blev i denne periode tillige formand for Høng-Tølløse banens direktion 1901 og medlem af jernbaneekspropriationskommissionen 1905 m.m. hvorved han kom til at arbejde med praktiske jordvurderingsforhold hvad der siden skulle få stor betydning for ham. – Hans interesse for offentlige problemer, særlig jordspørgsmålet i alle dets faser, blev tidligt vakt. Vel var han ikke blandt de første der rejste fanen herhjemme for Henry Georges ideer; men særlig gennem landinspektør A. Weitemeyer blev han i slutningen af 90erne draget med ind i bevægelsen der hurtigt kom til at få central betydning for hans hele syn og offentlige virksomhed. B. følte sig særlig tiltrukket af arbejdet på grænseområdet af det sociale og det juridiske. Et udvalg af afhandlinger inden for dette område udgav han 1912 under titlen Ret og Skel. Samlede større litterære arbejder var i øvrigt ikke hans egentlige felt. Hans store agitatoriske evner, hans lyst til at kaste sig ud i striden om brændende spørgsmål, og til at gøre dem brændende, selv om de ikke på forhånd føltes så, førte ham ind på den økonomisk-politiske arena. Her pløjede han ny grund med sin store lærefaders, Henry Georges plovspand. Da kort efter systemskiftet den nye ejendomsskattelovgivning forberedtes, hvorved de gamle hartkomsskatters princip om skyld efter jordværdi blev tilsidesat, kastede han sig med uhyre energi imod overmagten. Vel lykkedes det ham naturligvis ikke at forhindre denne lovgivning; men hans kritik var dog så skarp og så vel underbygget at selv hans modstandere måtte anerkende den. Ejendomsskylden blev da også en række år senere delvis ændret til grundskyld hvorved princippet om "lige skat på lige jord" genindførtes i dansk lovgivning. Navnlig fik B.s arbejde dog betydning gennem hans indflydelse på den nyopståede husmandsbevægelse. Han var en af de første der indså dens socialpolitiske betydning og forstod husmandens vågnende krav, og han evnede at udforme disse til et social-økonomisk program. Med rette kaldtes han fader til Køge-resolutionen der vedtoges 1902 som program-udtalelse for den nystiftede sjællandske landsorganisation af husmandsforeninger og var det første udtryk fra en større økonomisk organisation for kravet om grundskyld og fuld frihandel som grundvold for en gennemtrængende socialreform med småbruget som bærende hovedmur.

Utallige er de pjecer, avisartikler og taler hvormed B. i disse år kastede sig ind i den økonomisk-politiske kamp. Men hans hovedindsats i denne henseende var dog tidsskriftet Ret, som han udgav og væsentlig selv skrev 1904–20. Han udøvede herigennem en ikke ringe indflydelse på politisk tænkende mennesker her i landet. Også som medlem af overskyldrådet og inden for den kommunale skattekommission 1910–13 såvel som i det radikale venstre gjorde han sig gældende, mere dog som den altid årvågne kritiker og ivrer end som fører og samler. For den danske Henry George-bevægelse fik han afgørende betydning. Han var iblandt den lille kreds der 1902 tog initiativet til oprettelsen af Henry George-foreningen og var dens mest aktive indre drivkraft. Fra 1924 til sin død var han redaktør af dens tidsskrift Grundskyld. 1917 flyttede B. til Frbg. I Høng på en offentlig plads han i sin tid havde taget initiativet til at få anlagt rejstes 1931 til hans ære en mindebænk, tegnet af arkitekt P. V. Jensen-Klint.

Familie

Forældre: værtshusholder, husejer Christopher B. (1827–1915, gift 2. gang med Christiane Bjergby, død 1866, gift 3. gang med Karen Jensine Olsen, død 1918) og Sophie Bjergby (1828–64). Gift 1 . gang 11.11.1888 i Århus med Marcusine Nicoline Kirstine Jørgensen, født 27.3.1858 i Randers, død 21.9.1922 på Frbg., d. af skomagermester Søren Andreas J. (født 1824) og Emilie Marie Schultz Mortensen (1827–68). Gift 2. gang 31.5.1925 i Nødebo med Elisabeth (Betty) Russell Klingberg, født 26.11.1871 i Tirstrup, Randers amt, død 15.5.1941 i Fredensborg, d. af dyrlæge Christian K. (1840–1926) og Henriette Vilhelmine Dorothea Russell (1840–1910).

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Signe Bjørner m.fl. i Grundskyld VII, 1930 15–20 42–44. N. P. Andreassen i Husmanden, 1931 61 lf. Jakob E. Lange: Erindringer fra 70 år, 1938 105 148. E. J. i Husmandshjemmet, 1943 350f. Erik Rasmussen og Roar Skovmand: Det radikale venstre 1905–55, 1955. – Privatarkiv i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Erik Larsen: S. Berthelsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286880