Karen Braae, 18.2.1882-22.5.1962, rådsformand, kommunalpolitiker. Født i Hasseris, Ålborg (Budolfi landsg.), død i Kbh., urne på Bispebjerg kgd. B. tog faglærereksamen i engelsk og skolekøkkenfag 1908-10 og underviste i disse fag ved de kommunale fortsættelseskurser i Kbh. 1910-15. 1917 blev hun næstformand i den nystiftede Kbh.s husmoderforenings bestyrelse. Initiativrig som hun var fik hun i tilknytning til denne forening oprettet en forsøgsstation til undersøgelse af og kontrol med husholdningsvarer. Tiden var dog endnu ikke moden for en sådan institution så den måtte ret hurtigt nedlægges. Men behovet var latent og kampen for varetagelsen af forbrugernes, specielt hjemmenes interesser går derefter som en rød tråd gennem hele B.s virksomhed. Dels som formand for Kbh.s husmoderforening 1922-24 og 1930-36, dels som radikal kommunalpolitiker 1924-35 og dels i den samlende opgave som første formand for Statens husholdningsråd 1935-52. Under B.s formandskab i Kbh.s husmoderforening udtrådte foreningen af landssammenslutningen De danske husmoderforeninger (dannet 1920), og fungerede derefter som selvstændig, meget aktiv forening med eget medlemsblad redigeret af B. Som radikal politiker var hun formand for Kbh.s radikale vælgerforenings 3. kreds 1924-29, næstformand i Kbh.s radikale vælgerforenings hovedbestyrelse 1929-32 og medlem af Kbh.s borgerrepræsentation 1925-35, 2. viceformand 1929-33, formand og ordfører for borgerrepræsentationens radikale gruppe 1933-35 samt kommunalrevisor 1935-39. Hun repræsenterede Kbh.s kommune bl.a. i Kunstindustrimuseets bestyrelse 1931-43 og i landsforeningen Dansk arbejdes hovedbestyrelse 1933-58.

B.s husholdningsfaglige uddannelse, hendes foreningsorganisatoriske arbejde og hendes politiske træning bragte hende naturligt ind i forarbejdet for oprettelse af Statens husholdningsråd. Hun fungerede således 1932-35 som sekretær for det af indenrigsministeriet på foranledning af husholdningsorganisationeme nedsatte udvalg vedr. oprettelse af en forsøgs og oplysningsinstitution til støtte for oplysning og undervisning på husholdningsområdet. Efter vedtagelse af loven om SHR 1935 udnævntes hun til formand for den rådgivende forsamling (bestående bl.a. af repræsentanter for samtlige husholdningsfaglige organisationer, Arbejdernes oplysningsforbund, sundhedsstyrelsen og indenrigsministeriet) og blev som sådan ansvarshavende for institutionens virksomhed i perioden 1935-52. Dette embede krævede en bred kontaktflade såvel ud i befolkningen som til myndighederne. B.s oratoriske begavelse og faglige indsigt på mange felter gjorde hende til en skattet foredragsholder. Hun var kendt - og af mange frygtet - som en trænet og skarp, men respekteret debattør. Det gav hende og hendes "sag" en god placering i de mange udvalg, kommissioner, nævn m.v. som hendes embede førte hende ind i. Blandt disse var priskontrolrådet 1937-55, det erhvervsøkonomiske råd 1939-40, ernæringsnævnet 1939-46, socialministeriets husassistentkommission 1942-43, undervisningsministeriets repræsentantskab for specialkurser i husholdning ved Århus universitet 1945-52, Akademiet for de tekniske videnskabers forskningsråd 1946-52, indenrigsministeriets ernærings og metodikudvalg 1948-52, handelsministeriets varemærkningskommission 1950-51. Også på det skandinaviske og internationale fagområde placerede B. sig og institutionen markant bl.a. i fællesnordisk udvalg for forskning på husholdningsområdet 1946-52, som præsident for VI internationale kongres for husholdningsundervisning på Christiansborg 1939, som formand for Federation international de l'Enseignement Menagers danske nationalkomité 1939 50. Institutionens mange udenlandske kontakter medførte stor rejseaktivitet. Ved deltagelse i internationale kongresser, møder, konferencer og lignende, ofte som foredragsholder eller rapportør, kom B.s sprogsans til rig udfoldelse. Som skribent gjorde hun sig gældende i den offentlige debat gennem indlæg i tidsskrifter og dagspressen. Hun udgav mindre fagbøger og var hovedredaktør af værket Dansk Husmoderleksikon 1946-49. Som en af de første kvinder blev B. udnævnt til kommandør af Dbg. 1952. Trods mange vanskeligheder opnåede B. i sin syttenårige embedsperiode at se sine ungdomsideer realiseret gennem husholdningsrådets virksomhed: oplysning til hjemmene med forsøgs og undersøgelsesarbejde som baggrund.

Familie

Forældre: forpagter, senere proprietær Martin Tygstrup (1850-1915) og Ottilie Mariane Lundbye (1855-1926). Gift 3.6.1911 i Ålborg (Frue) med tandlæge Niels B., født 9.9.1882 i Næstved, død 10.5.1965 i Kbh. (gift 2. gang 1941 med tandlæge, dr. med.dent. Elly Cathrine Madsen, 1900-74), s. af papirhandler Hans Frederik B. (1850-1924) og Augusta Margrethe Jørgensen (1862-1940). Ægteskabet opløst 1939.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig