Lave Brahe

Lave Brahe, 1500-5.3.1567, ridder, rigsråd. Død på Krogholm, begravet i Lunds domk. B. var hofsinde 1532–39 og deltog som sådan i grevefejden hvor en bondes spyd tilføjede ham en skramme over næsen som han beholdt livet igennem. 1539 var han fodermarsk, 1545 ridder, 1552 rigsråd; under syvårskrigen anførte han 1563 den skånske, sjællandske og fynske adel. 1564–65 var han krigskommissær. Fra 1537 havde han en række mindre len, mest i Skåne og her lå også hans hovedbesiddelser, Vitskovle og Krogholm; den sidste overtog han dog først ved faderens død. Grundmuret rigdom vandt han ved sit giftermål med fru Gørvel der efter sine forældre og sine tidligere ægtemænd havde arvet vidtstrakte godser i alle tre nordiske riger. Det gode parti skaffede ham dog en del fortrædeligheder i tilgift. Hustruens stedsønner – Truid Ulfstands børn med Ide Brock – så nemlig skævt til hendes nye ægteskab og tvang kort efter brylluppet B. ind i en række forbitrede ejendomsstridigheder, navnlig om fru Gørvels norske gods. Mellem ham og lensmanden på Varberg, Lave Ulfstand, udviklede der sig et så spændt forhold, at rigsmarsken Erik Banner efter kongelig ordre måtte forpligte dem begge til ikke at fejde indbyrdes. Dette tvungne forlig holdt ikke. Da B. 1548 deltog i prinsesse Annas brudetog til Sachsen, medtog han sin tolvårige stedsøn Niels Ulfstand. På hjemrejsen døde drengen. Hans halvbror, Lave Ulfstand, lod sig nu forlyde med at B. ikke var uden skyld i dette dødsfald, og ved begravelsen i Lunds domkirke indfandt han sig ubuden og bevæbnet: med magt holdt han kisten tilbage, da den skulle føres i graven, og gennemtvang at den blev åbnet; det viste sig da at barnet var død af pest. Som rimeligt var fik dette skandaleoptrin et efterspil ved kongens retterting. Begge parter gik dog fri for straf: B. erklæredes uskyldig i stedsønnens død, Lave Ulfstand frikendtes fordi han "hverken havde draget Sværd eller Kniv", men blot givet onde ord som svar på samme slags tiltale.