Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mads Eriksen Bølle

Oprindelig forfatter HBruun
/pre, function 'web.xml' failed with response:
async operation has not finished

Mads Eriksen Bølle, d. .1539, antagelig i sidste halvdel af året, i hvert fald før 14.11., rigsråd. Begravet i Tureby k. B. der efter sin mor arvede Orebygård på Lolland var indtil 1495 dronning Dorotheas høvedsmand på Haraldsborg; 1495-ca. 1500 var han Roskildebispens lensmand på Hjortholm slot ved Furesøen, derefter på Tureby ved Køge; 1505 modtog han af sin slægtning Johan Jepsen Ravensberg livsbrev for sig selv, sin hustru og sin søn Erik på bispegodserne Tureby, Spanager og Egby m.m.; ca. 1507-ca. 1515 havde han tillige Skt. Agnetes kloster i Roskilde. Senest 1512 optoges han i rigsrådet; kort efter Christian IIs tronbestigelse blev han ridder. Han deltog 1523 i Kbh.s belejring på Frederik I's side. Da Christian II 1531 ventedes var han blandt de rigsråder der førte befalingen i Kbh. og udvirkede tillige med flere andre rigsråder på samme tid at Frue kirke tilbagegaves til katolikkerne. Han må således anses for at have tilhørt rigsrådets katolsksindede flertal selv om han på herredagen 1533 efter Frederik I's død ikke synes at have deltaget i de mest yderliggående katolske skridt. Under Grevefejden måtte han ligesom de øvrige østdanske råder slutte sig til grev Christoffer; alligevel blev han fra jan. 1535 tillige med sin søn Erik holdt i forvaring i Kbh., hvorfra de i begyndelsen af 1536 med en halv snes andre højadelige herrer sendtes som fanger til Mecklenburg. Først efter Kbh.s overgivelse udleveredes de til Christian III hvis nåde B. genvandt ved en revers af 28.10. s.å. Han fik lov at beholde sine len, men mistede sin plads i rigsrådet og nævnes i den store reces 1536 kun blandt den menige adel; hans deltagelse i Halmstadoverenskomsten n.å. kunne imidlertid tyde på at han også i denne henseende senere toges til nåde.

Familie

Forældre: Erik Madsen B. (død tidligst 1492) og Anne Sivertsdatter Blaa. Gift mellem 7.8.1494 og 3.2.1495 med Birgitte Nielsdatter Skave, død 1512, d. af rigsråd Niels Jensen S. til Eskilstrup (død 1452, gift 1. gang med Sidsel Wohnsfleth) og Dorte Herlufsdatter Snekken (død 1492, gift 2. gang med Claus Daa til Ravnstrup). - Far til Erik B. Bror til Eiler Eriksen B.

Ikonografi

Ligsten med relief (Tureby k.).

Annonce

Bibliografi

Danske mag. 3.r. III, 1851 216 226f. 236. Danske adelige brevkister, udg. A. Thiset, 1897 190-95 (M. E. B.s breve). - Danm.s adels årbog VII, 1890 149f. Annaler for nordisk oldkyndighed og hist. 1853 83-120 og fl. st. A. Heise i Hist. t. 4.r. III, 1872-73 fl. st.

/pre, function 'web.xml' failed with response:

async operation has not finished

/pre, function 'web.xml' failed with response:
async operation has not finished