• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Barnekow

Oprindelige forfattere TJx og AsFri
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Hans Barnekow, d. 9.2.1559, rigsråd, lensmand. Død i Kolding, begravet i Skt. Knuds k. i Odense. Slægten B. havde gennem flere generationer haft Roskilde bispestols gods på Rügen, Ralswik og Strey i forlening. Johan Friis' ophold hos B. i Greifswald da han 1534 var sluppet bort fra Kbh. viser også slægtens tilknytning til Danmark. Da de pommerske hertuger 1535 beslaglagde godserne stod slægten B. fuldt og helt på dansk side. B.s far fik således 1539 sin arveforlening (af 1536) fornyet af Christian III, og efter hans død forlenedes sønnen 1541 med Ralswik og Strey der endelig efter overenskomst 1543 (ved Johan Friis) tilbagegaves af de pommerske hertuger. Allerede fra 1536 havde broderen Jørgen B. været Christian IIIs hofsinde, og fra nu af knyttedes også B. nær til kong Christian, der fra 1546 kalder ham "vor mand og råd". Han var en vellærd mand, havde 1512 studeret i Greifswald, 1529 i Wittenberg. Regeringen benyttede ham meget i forhandlinger med udlandet, således 1545–46 ved det schmalkaldiske forbunds forhandlinger; 1548 varetog han kongens forretninger på Kieleromslaget. 1545 gav Christian III B. ventebrev på Bosjö kloster i Skåne efter Torben Billes død; han måtte beholde det for livstid mod at forpligte sig til at lade sig bruge i kongens tjeneste til enhver tid og til at bosætte sig i Danmark. 1553 tiltrådte han Bosjö kloster og var da forlængst kommet i besiddelse af andre len. 1546 fik han Højstrup som pantelen, og året efter købte han af kronen det inddragne bispelen Eliinge i Merløse hrd. B. kaldte hovedgården Birkholm, et navn den beholdt indtil oprettelsen af stamhuset Løvenborg 1766. Omtrent samtidigt afkøbte B. Hans Billes sønner deres del af hovedgården Egede, Fakse hrd. 13.12.1547 blev han naturaliseret mod forpligtelse til at ægte en dansk adelsdame hvilket skete 1550 gennem ægteskabet med en af Peder Oxes søstre. Det skyldes måske Peder Oxes indflydelse at han 1552 blev stiftslensmand i Roskilde. 1555 betroedes det ham sammen med Erik Bølle at oppebære den skat der da bevilgedes til bygningsbehov. Men da Peder Oxes nedgangstid begyndte hørte B. til de første der ramtes. I foråret 1557 måtte han afgive Roskildegård til Herluf Trolle, og samtidig måtte han og Erik Bølle aflevere restbeløbet af skatten til Herluf Trolle og Peder Bille til videre forvaltning. B.s stilling synes i øvrigt urokket.

Familie

Forældre: Morten B. (død 1540) og Anna Joachimsdatter Krakewitz af Potlos. Gift 14.8.1550 på Kbh.s slot med Mette Johansdatter Oxe, død april 1582, d. af Johan O. til Nielstrup (død 1534) og Mette Gøye (død ca. 1537).

Bibliografi

Kilder. Da. kanc. reg. 1535–50, udg. Kr. Erslev og W. Mollerup, 1881–82 189 289 363 378 394. Kanc. brevb. 1551–59, udg. C. F. Bricka, 1886–88. L. Laursen: Danmark-Norges traktater I, 1907. Lit. W. Mollerup: Bille-ættens hist. I, 1893 729–30. A. Barnekow: Anteckn. om släkten B., 1908 33–37. Danm.s adels årbog XXIX, 1912 46. – Louis Bobé i Danske slotte og herreg. I, 1944 461–74 og Vilh. Lorenzen sst. II, 1943 85–90. Papirer. Priv. ark. i Rigsark.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thelma Jexlev, Astrid Friis: Hans Barnekow i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286518