Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Erik Juel

Oprindelig forfatter COBA
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Erik Juel, 1591-13.2.1657, rigsråd. Født på Alsted, død i Viborg. 1610 ansat i Danske kancelli tjente J. under Kalmarkrigen 1611–13 som hofjunker og fik under Kalmars belejring en hest skudt under sig; 1613–16 var han atter kancellisekretær og forlenedes 1614 med et kanonikat i Ribe. 1623 udnævntes han til landsdommer i Nørrejylland med Gudum kloster som len (til 1651); 1624 var han medlem af en kommission til undersøgelse af Limfjordens gennembrud mod vest. Kejser-krigen nødte Sophie Sehested og hendes småbørn til at søge tilflugt i Norge; selv drog J. til Sjælland hvor han nov. 1627 underskrev adelens klage over de hvervede rytteres vold. Efter freden var han i en årrække befuldmægtiget for den jyske adel på provinsmøderne, hvad der vidner om hans anseelse; han blev også landkommissær 1638 og på ny 1646. 1640–46 var han forlenet med Pandumgård, 1646–48 med Lundenæs, 1648–57 med Ålborghus. Efter L. Torstenssons indfald dec. 1643 fik han sammen med sin svoger Mogens Sehested, Niels Krag og Mogens Høg den højeste inspektion i Jylland som generallandkommissarius. Han var ivrig for at bevæge hertug Frederik til en mere energisk krigsførelse, virkede for at skaffe almuen geværer og synes april 1645 at have støttet svogeren Hannibal Sehesteds forslag om afskaffelse af en del af flåden til Norge. Sept. 1645 sendtes han med Mogens Høg til Jylland for at våge over, at den svenske hærs bortmarch fandt sted efter Brømsebrofredens bestemmelser. Han vedblev efter freden at spille en betydelig rolle som talsmand for sin stand ved stænder- og provinsmøder, indtil han 14.7.1651 indvalgtes i rigsrådet. Som rigsråd deltog han i de norske herredage 1652 og 1656. Som lensmand i Ålborg var han bl.a. virksom for indrettelsen af byens "børnehus". J. arvede efter sin mor Alsted (Nørvang hrd.) og Lindbjerg (Horne hrd.); ved køb erhvervede han 1614 Hundsbæk (Malt hrd.), 1622 Nørtorp (Hillerslev hrd.), 1636 Højris, n.å. ombyttet med det svogeren Malte Sehested tilhørende Boller (Børglum hrd.), 1638 Sønder Vosborg (Ulfborg hrd.). Han var desuden ejer af Vesløsgård (V. Han hrd.), Haltrup (Skads hrd. 1631–36) og en gård i Viborg. Som godsejer led han hårdt under krigsårenes ulykker og de høje skatter, og hans karakterfulde hustru sad efter hans død i ret trange kår.

Familie

Forældre: Peder Jensen J. til Alsted (død 1604) og Margrethe Ulfstand (ca. 1557–1612). Gift 27.9.1618 i Viborg med Sophie Sehested, født 14.7.1594 på Højris, begr. 2.11.1658 i Kbh. (Holmens k.), d. af statholder på Øsel Claus Maltesen S. til Højris (1558–1612) og Anne Lykke (1568–1645). – Far til Jens J. (1631–1700), Niels J. (1629–97) og Peder J.

Ikonografi

Mal. 1647 (Gavnø; Ledreborg; Fr.borg). Stik af A. Haelwegh fra slutn. af 1650erne efter forlæg af A. Wuchters, efter dette stik af J. Folkema, 1744. Mal. (Valdemars slot).

Annonce

Bibliografi

Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermødernes hist. i Kr. IVs tid, udg. Kr. Erslev I–III, 1883–90. Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermødernes hist. i Fr. IIIs tid, udg. C. Rise Hansen I–II, 1959–75. Kancelliets brevbøger 1609–45, 1916–68. – Danske mag. 3.r.III, 1851 26–29 (Sophie Sehesteds optegn.): IV, 1854 fl.st. O. Nielsen: Hist. efterretn. om Malt herred, 1870 92–97 180.

Referér til denne tekst ved at skrive:
C. O. Bøggild-Andersen: Erik Juel i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292285