• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Eiler Rønnow

Oprindelig forfatter PCol
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Eiler Rønnow, ca. 1500-28.4.1565, rigsråd. Død på Hvidkilde, begravet i Egense k. Som ung var R. sammen med broderen Joachim i Frankrig hvor han skal have tjent kong Frants I der 1519 sendte ham til Danmark med nogle folk til støtte for Christian II i krigen med Sverige. Hjemmehørende på Fyn fik han også forleninger her. Allerede 1523 forlenede Frederik I ham og hans mor med Salling hrd. som han med en kort afbrydelse beholdt til 1552. Tidligt blev han også gejstlig lensmand. Broderen, biskop Joachim Rønnow forlenede ham 1531 med slottet Saltø ved Næstved og ærkebiskop Torben Bille 1533 med Skænkelsø i Nordsjælland. Han og Joachim arvede fra faderen det gamle fjendskab med Odensebispen Jens Andersen (Beldenak) som de 1528 fik idømt en stor bøde for hans adfærd mod deres far og 1530, da han ikke rettede sig efter kendelsen og beskyldte R. for uærlighed, fik gjort til tremarksmand som løgner og æreskænder. 1533 var R. vistnok en af dem som rigsrådet efter Frederik Is død egenmægtigt optog i sin midte; men mærkeligt nok synes han, hvis bror og svigerfar hørte til den gamle kirkes mest fremtrædende forkæmpere, på den bevægede herredag s.å. at have sluttet sig til det lutherske parti. N.å. var han en af de nitten fynske adelsmænd der i Hjallese kirke ved Odense – i tilslutning til den jyske adel – tilbød hertug Christian (III) kronen (9.7.); men umiddelbart derefter rejste den fynske almue sig, og blandt de adelige herrer den bemægtigede sig var vistnok også R. I hvert fald blev han noget senere som fange ført til Kbh. og derfra i begyndelsen af 1536 sammen med nogle af sine betydeligste standsfæller sendt til Mecklenburg som gidsler for grev Christoffer og hertug Albrecht der på dette tidspunkt måtte regne med nederlag. Efter Kbh.s kapitulation blev gidslerne frigivet (aug. 1536), men måtte efter deres hjemkomst på en enkelt nær døje den tort at blive udstødt af rigsrådet. R. blev dog som flertallet af sine kolleger efter nogle års forløb taget til nåde igen og kom til at indtage en anselig position som fynsk lensmand. Foruden tidligere forleninger blev han indehaver af følgende nye: Næsbyhoved (Odense) og Skt. Hans kloster (1543–49), Rugård (1546–49), Tranekær med Langeland (1549–53), Hagenskov (1553–64). Tillige var han blevet en af Fyns største godsejere. Ved faderens tidlige død (1506) arvede han Hvidkilde, i den første tid under moderens bestyrelse. Efter Joachim Rønnows fængsling eller død blev han desuden ejer af Fårevejle, og efter grevefejden har han sandsynligvis også samlet det en tid splittede Lykkesholm der før havde været i Billernes besiddelse, på sin hånd. Han forøgede og forbedrede Hvidkildes jordtilliggender og rejste der en ny hovedbygning som står endnu, om end i stærkt ændret skikkelse. Ca. 1547 blev R. genoptaget i rigsrådet uden at komme til at spille nogen stor politisk rolle. Det vidner dog om megen tillid fra kongens side, når han en tid var tronfølgerens hofmester og siden (fra ca. 1554) blev en af de mænd der skulle vejlede prinsen i statsstyrelsen. På tærsklen til syvårskrigen var han med til at afslutte traktaten med Lübeck (1563). Han var ofte mønstringsherre og blev 1563 proviantmester på Fyn. Ved flere lejligheder forstrakte han kongerne Christian III og Frederik II med penge; således gik han selv tiende i kaution for Frederik II hos hertugen af Mecklenburg for et lån på 40 000 daler. Følgende ubehagelige affære kan muligt have virket til at gøre R.s forhold til Frederik II mindre godt i hans sidste år. 1562 var det lykkedes ham og en række andre adelsmænd at få sin søstersøn, den urolige Christoffer Urne der havde siddet fængslet i tretten år, sat på fri fod mod en stor kaution som rigsrådet 1564 dømte dem til at betale, da Christoffer Urne ikke havde kunnet styre sin hvasse tunge. Endnu s.å. mistede R. Hagenskov; et kort efter følgende kongebrev kunne tyde på at hans lensstyrelse havde givet anledning til klage.

Familie

Forældre: rigsråd Marquard R. (død 1506) og Mette Hardenberg (død tidligst 1549). Gift før 27.2.1531 med Anne Krabbe, født 1509, død 1543, begr. i Egense k., d. af rigsmarsk Tyge K. (1474–1541) og Anne Rosenkrantz (død senest 1550). – Bror til Joachim R.

Ikonografi

Relief på ligsten af AS, 1556 (Egense k.), afstøbning (Fr.borg).

Annonce

Bibliografi

Det kgl. rettertings domme og rigens forfølgninger, udg. Troels Dahlerup I–II. 1959–69. – Hans Knudsen: Joachim Rønnow, 1840 13f (jfr. C. F. Allen: De tre nord. rigers hist. III, 1, 1867 380). [L. S.] Vedel Simonsen: Bidrag til Rugaards hist. I, 2, 1843 93f. Fr. Schiern: Hist. studier I, 1856 115. Danske herregårde ved 1920, red. L. Bobé m.fl. II, Fyn 1923 117 258f 331. Poul Colding: Studier i Danm.s politiske hist., 1939. Aage Fasmer Blomberg: Fåborg bys hist. I, 1955.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Colding: Eiler Rønnow i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296780