Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Claus Urne

Oprindelig forfatter AsFri
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Claus Urne, d. .tidl. 1562, rigsråd. Begravet i Ottarp k. U., der var næstældste søn, blev af forældrene bestemt for den gejstlige stand. Da biskop Lauge Urne var hans farbror var hans udsigter til at gøre karriere som gejstlig også de bedste. Han studerede i Wittenberg 1520, tog magistergraden og blev 1524 domprovst i Lund. Det skyldes utvivlsomt hans farbrors indflydelse når han 1529 indsattes som Kbh.s universitets rektor. Biskoppen har vel ment at hans nevø i hvert fald ville holde den rene katolske lære i hævd, men Wittenbergopholdet er næppe gået sporløst hen over U. Oluf Chrysostomus fandt i hvert fald en beskytter i ham, og det var på U.s opfordring at denne i maj 1529 – umiddelbart efter Lauge Urnes død – holdt en klagetale over det kirkelige forfald. U., der vel dårligt længere har kunnet finde sig til rette med dansk katolicisme, tilbragte vistnok de følgende år med fortsatte studier i udlandet, var således ved nytårstid 1533 i Paris. Efter reformationens indførelse i Danmark 1536 trådte U. helt over i den verdslige stand. Han fik 1537 nyt brev på sit provsti i Lund og tillige på et vikarie i Roskilde. Han har antagelig i de følgende år haft ophold i Skåne. Han deltog således 1537 i forhandlinger med de svenske i Halmstad og 1547 i et grænsemøde i Varberg. Han var 1548 blandt hertug Frederiks ledsagere på rejsen til Norge og blev 1549 samtidig med at han efterfulgte sin bror Jørgen Urne som landsdommer i Skåne udnævnt til medlem af rigsrådet. U., der fra 1546 havde haft det lille Epsholt len i Skåne, lønnedes som landsdommer med Barkager len (i pant) som broderen hidtil havde haft. Da han 1555 fratrådte landsdommerembedet måtte han dog atter afgive det. U. deltog 1554 i grænsemødet i Elfsborg og var blandt de råder der 1558 sendtes til Livland og Rusland for at mægle og varetage danske interesser. 1560 måtte han - trods vægring – på ny tiltræde en rejse til de fjerne Østersøegne idet han tillige med Lave Brahe fik ordre til at ledsage hertug Magnus til Ösel og sørge for øens underlæggelse under Danmark. Sygdom tvang ham dog til at vende om før ankomsten til Ösel. Hans stilling synes derefter at have været stærkt svækket. Han mistede således 1561 sit len Epsholt og fik 1562 en skarp reprimande fordi han ikke havde aflagt regnskab over udgifterne på Ruslandsrejsen. Sept. 1562 omtales hans provsti i Lund som ledigt, og man hører ikke mere til ham. – U.s ungdomsstudier havde gjort ham til en lærd mand. Det gav sig bl.a. udslag i, at han ved sin ejendom Belteberga anlagde en botanisk have med lægeurter. Han søgte hertil bistand hos Henrik Smith der dedicerede ham den første af sine berømte lægebøger.

Familie

Forældre: landsdommer Lauge U. (død 1530) og Sidsel Ribbing. Gift 1. gang med Margrethe Trolle, født 22.9.1511 på Harlov, død 1551 på Belteberga, d. af Jakob T. (1475-1546) og Kirsten Skave (død 1534). Gift 2. gang 28.2.1556 på Kbh.s slot med Anne Grubbe, d. af Sivert G. (død 1559) og Mette Ulfeldt (død 1562). – Far til Lauge U. (1539-1623).

Bibliografi

Danske kancelliregistranter 1535-50, udg. Kr. Erslev og W. Mollerup, 1881-82. Kancelliets brevbøger 1551-65, 1885-95. Det kgl. rettertings domme og rigens forfølgninger, udg. Troels Dahlerup I-II, 1959-69. – Danm.s adels årbog VIII, 1891 416; XII, 1895 159 164; XXI, 1904 470. H. F. Rørdam: Kbh.s univ.s hist. I, 1868-69; III, 1873-77. Breve til og fra Mogens Gyldenstjerne og Anne Sparre, udg. E. Marquard I, 1929. Jens Engberg i Historie ny r. VII, 1966-67 333-80. Kn. Rasmussen: Die livländische Krise 1554-61, 1973 = Kbh.s univ. Slavisk inst. Studier I.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Astrid Friis: Claus Urne i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298742