Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bjørn Olufsen Bjørn

Oprindelig forfatter HBruun
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Bjørn Olufsen Bjørn, d. ca. 11.6.1434, rigsråd, lensmand. B. var allerede 1382 en rig og anset mand der optrådte som forlover for dronningen ved en større pantsættelse. I samme egenskab nævnes han i forliget på Lindholm 1395. Han var da endnu væbner, men da han to år senere ligesom sin bror Johan O. B., var til stede ved kongekroningen i Kalmar, var de begge riddere og rigsråder. B. var lensmand på Næsbyhoved 1402 og på Vordingborg 1409; 1411–12 deltog han i forhandlingerne med enkehertuginde Elisabeth, og 1425 var han en af dommerne i striden mellem dronning Philippa og arvingerne efter biskop Bo i Århus. Som gammel mand stiftede han 1433 messer for dronning Margretes, sin og sin slægtninges sjæle i Skt. Hans kloster i Odense.

Familie

Forældre: Oluf Bjørnsen B. (død 1381) og Hille. Gift 1. gang 1403 med Sophie (Jacobsdatter Lunge?). Gift 2. gang efter 1417 med Elsebe Kabel, død 1462 efter 3.2. (gift 1. gang med Claus v. Witzen, der levede endnu 1417, gift 3. gang med Gert Bryske, 11441), d. af Henning Kabel (levede endnu 1430) og Helvig Neb. – Bror til Johan Olufsen B.

Bibliografi

E. Ulsig: Dsk. adelsgodser i middelalderen, 1968 165f. 209 401,-Arkivi Rigsark.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henry Bruun: Bjørn Olufsen Bjørn i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287111