• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bjørn Kaas

Oprindelig forfatter PCol
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Bjørn Kaas, d. 26.3.1581, rigsråd. Død på Bygholm, begravet i Højslev k. K. var 1540 udenlands og deltog 1548 som hofsinde i Christian IIIs datter Annas brudetog til Sachsen. Han var derefter i fremmed krigstjeneste og førte sammen med broderen Jens en privat fejde mod byen Lüneburg. Efter 1561–63 at have været forlenet med Vordingborg kom han under syvårskrigen til at spille en fremtrædende rolle som skånsk lensmand (først på Helsingborg 1563–65). Som proviantmester i Skåne 1564 (sammen med Axel Viffert) kan han næppe have været uden medansvar for det slette provianteringsvæsen der lammede krigsførelsen, på den anden side kan han ikke have været alt for kompromitteret siden har 1565 afløste rigshofmester Eiler Hardenberg som lensmand på Malmøhus (til 1580) i hvilken egenskab han undertiden modtog regeringsordrer gældende for hele landsdelen og fortsat bar et væsentligt medansvar for hærens forsyningsvæsen der i de følgende år synes at have fungeret adskilligt bedre end før. Sammen med Skånes andre førende lensmænd opbød han flere gange Skånes bønder til værn mod svenske indfald og var med til at lede et mislykket bondeangreb på Småland sidst i 1567. I begyndelsen af s.å. var han blevet rigsråd, og umiddelbart derefter dirigeredes han i forening med Frands Brockenhuus med en landsknægtstyrke til Norge hvor de med forstærkning fra Bergenhus tvang svenskerne til at opgive belejringen af Akershus. I de følgende år fik K. flere diplomatiske hverv. Navnlig indtog han en førende plads under forhandlingerne med Lübeck om tilbagegivelsen af Bornholm som han i forening med en anden rigsråd modtog i den danske regerings navn 1576. 1580–81 var han lensmand på Bygholm. – K. ejede meget jordegods, foruden fædrenegården Starupgård (ved Skive), hvis hovedbygning er rejst af ham, Vangkær, Kærsgård og Ellinggård i Vendsyssel, Vorgård i Helium herred, Tybjerggård på Sjælland og Bjersøholm i Skåne. I Kbh. ejede han også en gård. En del af denne rigdom skyldte han sin hustru. Niels Hemmingsen tilegnede ham sit skrift LivsensVej (1570).

Familie

Forældre: Niels K. til Starupgård og Tårupgård (død 1534) og Anne Bjørnsdatter Bjørn (død 1539). Gift 4.11.1554 på Starupgård med Christence Nielsdatter Rotfeld, begr. 19.3.1601 i Bjäresjö k. i Skåne, d. af Niels Jensen R. til Bratskov (død tidligst 1551) og Anne Nielsdatter Høg (Banner) til Eskær (død tidligst 1553). -Bror til Jens K. og Niels K.

Ikonografi

Relief på ligsten (Højslev k.)

Annonce

Bibliografi

Kancelliets brevbøger 1556–83, 1887–1903. Danm.-No.s traktater, udg. L. Laursen II, 1912. – Danm.s adels årbog XVI. 1899 199. P. Colding: Studier i Danm.s politiske hist., 1939. Grethe Ilsøe i Rigsråd, adel og administration 1570–1648, red. Knud J. V. Jespersen, 1980.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Colding: Bjørn Kaas i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292429