Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Axel Gyldenstierne

Oprindelig forfatter PBag
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Axel Gyldenstierne, ca.1542-13.7.1603, rigsråd, statholder i Norge. Død i Sandviken på Gotland, begravet i Visby. Om G.s opdragelse og første ungdom savnes efterretninger. 1562-63 færdedes han i Tyskland og Frankrig. Under den senere del af den nordiske syvårskrig nævnes han dels som hofsinde i Frederik IIs omgivelser, dels som deltager i militære operationer. I begyndelsen af 1568 var han med på det af Jørgen Marsvin og Mikkel Pedersen Gønge ledede tog ind i Sverige der havde til formål at bringe Daniel Rantzau undsætning, men ikke nåede hensigten. Derefter lå G. til landeværn ved grænsen. I okt. s.å. var han i kongens følge til stede ved fredsmødet i Roskilde. 1570 var han gentagne gange regeringens sendebud til fredsmæglerne i Stettin. En del optegnelser han efter andres og egne iagttagelser samlede om krigens gang, bearbejdedes siden af mag. Jon Turson, kannik i Lund, og er en af hovedkilderne til syvårskrigens historie. Efter freden tog G. afsked fra hoftjenesten og forlenedes 1571 med Ø kloster på Øland i Limfjorden som han 1573 ombyttede med Vorgård i Vendsyssel. Da hans svigermor døde s.å. arvede han en del af hendes gods, navnlig hovedgården Irup i Thy, ved sin egen mors død 1575 fik han Lyngbygård i Skåne som han siden skrev sig til, og ved sin ugifte bror Peder G.s død 1594 Tim. 1576 afgav han Vorgård og blev forlenet med Landskrona slot (til 1588); 1579 blev han tillige landsdommer i Skåne og fik som løn sin forlening kvit og frit. 1580 var han med til at mægle forlig mellem Tyge Brahe (1546-1601) og bønderne på Hven, hvilket gav anledning til at Hven kom under Skånes landsting og på grund deraf senere måtte følge Skåne ved afståelsen til Sverige. 8.11.1581 blev han optaget i rigsrådet. Mange offentlige hverv blev siden betroet ham; således kaldte kongen ham 1.3.1585 til Kbh., for at han i forening med Christoffer Valkendorf skulle styre rigets sager i kongens fraværelse. Hans svoger Corfitz Viffert, lensmand på Malmøhus, blev da landsdommer i Skåne. Få dage efter at G. 28.6.1588 havde deltaget i kong Frederiks jordefærd i Roskilde, beskikkedes han af regeringsrådet til statholder i Norge og lensmand på Akershus. Som sådan tog han bl.a. initiativet til vigtige, for Norge gavnlige reformer i lensstyrelsen, ligesom han synes at have givet stødet til den revision af landets love der senere førte til udstedelsen af Christian IVs norske lov. Næsten hvert år rejste han til Kbh. for at konferere med regeringsrådet eller deltage i herredagene. På disse rejser aflagde han gerne besøg på Uranienborg hos Tyge Brahe. Sikkert har det været med god vilje at G. deltog i udstedelsen af det brev, hvorved rigsrådet 1589 på en mærkelig måde tog Tyge Brahe og hans værk på Hven under sin beskærmelse. Sommeren og høsten 1596 tilbragte G. i Danmark i anledning af Christian IVs overtagelse af regeringen. Skiftet i rigs'styrelsen var ikke gunstigt for ham. Vel fik han 1597 nyt lensbrev på Akershus, men han måtte afstå Villands herred som han havde haft fra 1581, og Hind og Ulvborg herreder som han havde overtaget efter sin ovennævnte bror Peder. Dertil kom at statholderposten i Norge næsten havde tabt sin betydning, efter at Christian IV selv havde overtaget regeringen. Det var derfor efter eget ønske at G. 1601 fratrådte denne post, samtidig med at han ombyttede Akershus med Kristianopel og Sølvitsborg len i nærheden af hans hovedgård Lyngbygård. – I april 1602 var G. en af den danske konges befuldmægtigede på et grænsemøde i anledning af de verserende stridigheder med Sverige. Ikke længe efter blev det overdraget ham at lede det tog til Rusland hvor Christian IVs yngste bror, prins Hans, skulle ægte zar Boris Godunovs datter og have store besiddelser i medgift, mens der tillige skulle føres diplomatiske forhandlinger angående grænsestridighederne mellem Norge og Rusland. Aug. 1602 gik han om bord på den eskadre der skulle føre hertug Hans med hans talrige følge til Rusland. G. har beskrevet rejsen i en dagbog der giver mærkelige oplysninger om zarrigets daværende tilstand og om de store besværligheder, den danske sendefærd havde at overvinde. Da prinsen døde ikke længe efter ankomsten til Moskva blev der intet af giftermålet, og de diplomatiske forhandlinger endte resultatløst.-På hjemrejsen fra Rusland døde G.

Familie

Forældre: rigsråd Knud Pedersen G. (ca. 1480-1552) og Sidsel Ulfstand (død ca. 1575). Gift 5.8.1571 på Restrup med Karine G., født 21.4.1542 på Estrup, død 8.3.1596 på Akershus, d. af biskop Knud Henriksen G. (død 1560) og Jytte Podebusk (død 1573). – Bror til Peder G.

Ikonografi

Fremstillingen af G. på stikket af Frederik IIs ligfærd er ikke portræt.

Annonce

Bibliografi

Uddrag af G.s dagbog Moskva 1602-03 i Hist.calender I, 1814 73-212. Monumenta hist. Danicæ, udg. H. F. Rørdam II, 1875 199-232 444 446-500 (bl.a. G.s breve). Danm.-No.s traktater 1523-1750, udg. L. Laursen III, 1916. – H. F. Rørdam i Monumenta hist. Danicæ II, 1875 550f. Norsk biogr. leks. V, Oslo 1931 133f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Povl Bagge: Axel Gyldenstierne i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290366