Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Axel Brahe

Oprindelig forfatter HBruun
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Axel Brahe, 28.5.1550-14.8.1616, rigsråd. Født på Knudstrup (Knutstorp), død på Dalum kloster, begravet i Veflinge k. B. fik sin første undervisning i Ålborg hvor faderen var lensmand, dernæst tjente han som dreng hos Peder Bille til Svanholm, og endelig gjorde han tjeneste hos forskellige udenlandske herrer, deriblandt grev Johan af Nassau (prinsen af Oraniens bror) og grev Günther af Schwarzburg; sidstnævnte gjorde ham væragtig. Han rejste derefter hjem og udrustede sig med et lille følge hvorpå han gik i tjeneste, hos den senere kurfyrste af Brandenburg Joachim Frederik, hos hvem han blev nogle år. Endelig blev han 1574 hofsinde hos den danske konge, men opgav dog snart igen denne stilling. 1579–96 havde han Rugård på Fyn i pant; ved afleveringssynet viste dét sig at gården var forfalden, og han fik derfor ordre til på egen bekostning at istandsætte den. Desuden var han lensmand på Gudum kloster 1582–85, Odensegård 1585–95 (det sidste år tillige på Skt. Knuds kloster i Odense), Helsingborg 1595–1602 og Dalum kloster 1602–16 (med Strynø 1613–16). 1596–1616 var han medlem af rigsrådet. Dermed fulgte mange særlige hverv. Således sendtes han 1597 til Hven for at undersøge bøndernes klager over hans berømte bror Tyge, til hvem han i øvrigt ikke synes at have stået i noget uvenligt forhold. Han var en af de tre råder der ledsagede kongens bror hertug Hans på hans ulykkelige bryllupsrejse til Rusland 1602, en sendefærd der varede et helt år. Under Christian IVs Englandsrejse 1606 var B. medlem af regeringsrådet, og n. å. fulgte han kongen til Norge. Under Kalmarkrigen var han krigskommissær; 1612 fungerede han sammen med Anders Bille til Rosendal som guvernør i Skåne. Ligesom han tidligere havde deltaget i møder med svenske udsendinge, således var han en af de fire danske gesandter der på grænsen førte de forhandlinger som endte med freden i Knærød 1613. – B. skrev sig til sin fædrenegård Elvedgård på Fyn; desuden ejede han Orebygård på Lolland som han arvede 1595, og Eskebjerg på Fyn som han 1603 tilmageskiftede sig fra kronen mod Corselitze på Falster. I Odense og Kbh. havde han ejendomme.

Familie

Forældre: rigsråd Otte B. (1518–71) og Beate Bille (1526–1605). Gift 1. gang 20.8.1575 på Bollerup i Skåne med Mette Gøye, død 14.11.1584 på Rugård, d. af Falk G. (død 1554) og Ide Truidsdatter Ulfstand (død mellem 1600 og 1604). Gift 2. gang 22.6.1589 i Odense med Kirsten Hardenberg, død kort før 3.12.1639 på Eskebjerg, begr. i Veflinge k., d. af rigsråd Erik H. (ca. 1534– 1604) og Anne Rønnow (1541–1609). – Far til Otte B. (1579–1611) og Tyge B. (1593–1640). Bror til Jørgen B. (1554–1601), Knud B., Sophia B., Steen B. (1547–1620) og Tyge B. (1546–1601).

Ikonografi

Ligsten fra 1591 med relief (Veflinge k.). Afbildet på forældrenes epitafiemal. (Knutstorp). Mal. fra 1700-tallet (Gavnø).

Annonce

Bibliografi

Danm.s adels årbog V, 1888 109. Hans Wandal: Ligprædiken over B., 1623. L. Laursen: Danmark-Norges traktater III, 1916. S. U. Palme: Sverige och Danmark 1596–1611, Uppsala 1942. Dalum sogns hist. I, 1959. -Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henry Bruun: Axel Brahe i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287496