Christian v. Eggers, Christian Ulrich Detlev v. Eggers, 11.5.1758-21.11.1813, rigsfriherre, nationaløkonom, overpræsident i Kiel. Født i Itzehoe, død på Gaarz, begravet sst. v. E. fik en omhyggelig opdragelse og viste tidligt stor lærelyst. 1771 rejste han med sin far til Kbh. hvor han opholdt sig i fem måneder og ivrigt lagde sig efter dansk. 1776 kom han til universitetet i Kiel hvor han hørte forelæsninger over jura; senere studerede han rets- og statsvidenskab i Leipzig, Halle og i Göttingen hvor han siden (1791) erhvervede den juridiske doktorgrad. 1783 kom han til Kbh. hvor han fik plads som volontør i kommercekollegiet og endnu s.å. blev fuldmægtig. Han vandt hurtigt formående venner, først og fremmest A. P. Bernstorff. Allerede 1785 blev han ekstraord. professor i lovkyndighed og kameralvidenskab og 1788 lærer i statsret. Han lagde omfattende planer for sit universitetsarbejde hvad der fremgår af hans 1785 udgivne summariske indhold af hans forelæsninger over statsvidenskaberne; men i øvrigt blev hans virksomhed ikke af lang varighed og pegede også fra først af delvis bort fra universitetet idet hans øvelser nærmest var afpassede efter uddannelsen i den praktiske statstjeneste som denne formede sig i kollegierne. Samtidig deltog v. E. da også stærkt i det praktiske liv. 1785 blev han sekretær ved en kommission til undersøgelse af Islands forhold i hvilken forbindelse han n.å. udgav Physikalische und statislische Beschreibung von Island der dog aldrig fuldendtes. 1786 blev han sekretær ved kreditkassen, 1790 medlem af direktionen, 1787 medlem af den islandske handelskommission, kort efter af andre handelskommissioner. Disse og andre opgaver hindrede ham i at fortsætte sit universitetsarbejde, som han derfor fritoges for 1789. v. E. der var stærkt grebet af tidens fysiokratiske ideer blev nu Bernstorffs ivrige medarbejder ved bondestandens ophjælpning og særlig livegenskabets ophævelse i hertugdømmerne, og han udgav flere afhandlinger for at vinde offentligheden for disse planer. Ligeledes under idéfællesskabet med såvel A. P. Bernstorff og Chr. D. Reventlow blev v. E. 1788 medlem af kommissionen for Den kgl. grønlandske handel, samtidig som referent for kommissionen. På basis af en fysiokratisk præget beskrivelse af det vestgrønlandske samfund måtte han – af hensyn til grønlændernes velfærd – paradoksalt nok gå imod den liberalisering af den grønlandske handel der var kommissionens egentlige sigte. Hans betænkning i 1790 til kommissionen var udslaggivende og førte til monopolhandelens fortsættelse, vel især til Reventlows skuffelse. Denne gik ud af kommissionen, men v. E. fortsatte indtil sin død som medlem af den.

1797 var v. E. legationsråd ved det danske gesandtskab til kongressen i Rastadt, og under sit ophold her foretog han hyppige rejser til Schweiz, Sydtyskland og Alsace. Efter hjemkomsten til Kbh. opgav han definitivt professoratet og blev 1800 deputeret i finanskollegiet, 1801 i tyske kancelli og 1802 tillige overprokurør for hertugdømmerne. Efter opfordring fra den østrigske regering rejste han 1805 til Wien som rådgiver ved forbedring af landets hypotekvæsen og oprettelse af straffeanstalter, og til belønning for sine tjenester her blev han 1806 rigsbaron. 1813 udnævntes han til overpræsident i Kiel.

Gennem hele livet udfoldede v. E. en betydelig forfattervirksomhed. Ud over de allerede nævnte skrifter udgav han således Probierstein für ächte Freimaurer, Denkwürdigkeiten der französischen Revolution I-VI, 1794-1804, Raisonneret Plan til et Universitet for Norge. 1794 (prisskrift), Lehrbuch des Natur- und allgemeinen Privatrechts und gemeinen preussischen Rechts, 1797 (prisbelønnet af den preussiske lovgivningskommission), Denkwürdigkeiten aus dem Leben des Staatsministers Grafen A. P. v. Bernstorff, 1800, Memoiren über die dänischen Finanzen, 1801 samt en tysk rejsebeskrivelse om sine rejser I-VIII, 1801-09. Den rolle, v. E. har spillet i Danmarks økonomiske historie, har vel væsentligst beroet på hans nære tilknytning til den daværende regering der anvendte hans omfattende kundskaber og betydelige arbejdskraft til lovgivningsarbejde og reformer af forskellig art. – En bror Friedrich Ludwig v. Eggers (5.6.1763-26.10.1812) blev 1787 jurist på Gottorp og 1796 råd og arkivar ved overretten der. Han udgav delvis sammen med Cai Brockdorff sønderjyske retskilder 1794-1812. Etatsråd 1810. (C.v.E.) Medlem af Videnskabernes selskab 1802. Legationsråd 1797. Rang med etatsråder 1799. Konferensråd 1810. - R. 1809. K. 1812.

Familie

Forældre: kancelliråd, præsident i Glückstadt, senere konferensråd, vicekansler og administrator for grevskabet Rantzau Heinrich Friedrich v. E. (1722-98, gift 1. gang med Anna Magdalene Krüger, 1724-57) og Benedicta Katharina Johanna Schumann (1727-90, gift 1. gang 1750 med kommerceassessor i Itzehoe Johann Dau, ca. 1715-53, gift 1. gang 1738 med Margrethe Cathrine Wohlers). Gift 1. gang 30.6.1790 i Kbh. (Petri) med Johanne Ernestine Münter, født 13.11.1773 i Kbh. (Petri), død 17.3.1797 sst. (Petri), d. af sognepræst, dr. teol. Balthasar M. (1735-93) og Magdalena S. E. F. v. Wangenheim (1742-1808). Gift 2. gang 18.10.1799 i Kbh. (Frue) med Antoinette Frederikke Bang, født 17.7.1774 i Kbh. (Nit), død 1.4.1851 i Dresden, d. af kammeradvokat, senere konferensråd Ole B. (1731-89) og Else Marie Thecou (1735-1802). – Halvbror til H. v. E. (1751-1836).

Ikonografi

Stikaf S. Halle, 1796, efter tegn. af Thorvaldsen. Mal. herefter af Lorenz, Berlin 1882.

Bibliografi

Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds. udg. L. Bobé l-X, 1895-1932. – H. K. Eggers: Gesch. des Geschiechtes E. I, Plön 1879 119-35; II, Harburg a. d. Elbe 1887 78-95. Samme i Zeitschr. der Gesellsch. für schlesw.-holst.-lauenb. Gesch. IX, Kiel 1879 142-71.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig