Andreas Pauli v. Liliencron, 4.2.1630-22.8.1700, rigsfriherre. Født i Bredsted, død i Hamburg, begravet sst. Den meget velhavende far sendte sønnen i skole i Flensborg, senere i Hamburg hvor han 1646 optoges på gymnasiet. Juli 1649 immatrikuleredes han i Rostock og 9.8.1651 i Leiden. Sine studier koncentrerede han om jura, politik og historie. Siden berejste han Frankrig, Italien og Tyskland. Under sit ophold ved rigsdagen i Regensburg adledes han 1654 af kejseren under navnet v. L. Sept. 1657 udnævntes han til overauditør i Frederiksodde, dec. s.å. til generalauditør på Fyn. Efter Roskildefreden tog han tjeneste i Sverige som generalauditør, hvad man fra dansk side tog ham ilde op (han afvistes således da han efter Nyborgslaget 1659 optrådte blandt de svenske kapitulationsunderhandlere), men som dog ikke forhindrede at han ca. 1660 atter gik i dansk tjeneste. 1663-80 var han med korte afbrydelser dansk resident (fra 1674 med titel af overordentlig gesandt) i Wien, 1663-64 tillige akkrediteret ved rigsdagen i Regensburg. Han blev snart persona grata ved kejserhoffet og skabte sig ypperlige forbindelser her, bl.a. ved hjælp af bestikkelser. Hovedopgaven var løsningen af spørgsmålet om arveretten til grevskaberne Oldenburg og Delmenhorst efter grev Anton Günthers død. L. fik færten af, at Plön ville vinde sagen for rigshofretten og rådede sin regering til en overenskomst med hertugen af Plön og medvirkede ved de forhandlinger i Kbh., hvorved denne endelig afsluttedes (31.12.1670), og ved de påfølgende forhandlinger med Gottorp. April 1671 vendte han tilbage til Wien hvor han s.å. fik kejserens stadfæstelse på overenskomsten og 1673 fik processen afgjort til fordel for Plön. Fra slutningen af 1673 deltog han i Kbh. i afslutningen af alliancen med kejseren af jan. 1674. Straks efter udnævntes han til landdrost i Pinneberg og kancelliråd i tyske kancelli, men vedblev at fungere som envoyé extraordinaire i Wien hvor han bl.a. 1674 fik kejserhoffet til at støtte prins Jørgens polske tronkandidatur, til han 1679 udnævntes til kansler i hertugdømmerne og 1680 til landråd. Allerede i slutningen af 1680 sendtes han imidlertid til Pfalz for at inspicere kurfyrstindens, Christian Vs søsters livgeding, og efter forhandlinger i Bremen (ang. landskabet Jever) og Braunschweig-Lüneburg overtog han 1681-83 på ny sin gamle post i Wien. Forhandlingerne om et nærmere forbund med kejseren førte dog denne gang ikke til noget; 1682 og 1683 sluttede Danmark alliance med Ludvig XIV.

L. afstod efter sin hjemkomst Pinneberglanddrostiet til C. B. v. Ehrenschild men blev 1684 i stedet amtmand i Segeberg. 1684 forhandlede han i Lübeck om valget af en dask prins til koadjutor, 1686 i Hamburg om stridsspørgsmålene mellem denne by og den danske konge. Hans stilling ved hoffet i Kbh. var i disse år stærkt svækket, hvad der i alt fald til dels hænger sammen med, at de ledende statsmænd Ehrenschild og T. B. v. Jessen udenrigspolitisk fulgte en udpræget fransk kurs. Da L. 1690-91 atter var i Wien, lykkedes det ham ikke under den indtrådte kølighed mellem de to hoffer at få en påtænkt alliance i stand. Først da Jessens på én gang mod Gottorp, Sverige og Hannover vendte politik 1700 havde lidt skibbrud og en ny forståelse med kejseren og Hannover var ønskelig, kaldte man atter på L. Han udnævntes 29.7. til medlem af konseilet, men angrebes allerede to dage efter af en heftig feber som inden en måned lagde ham i graven. - L. blev 1665 naturaliseret som dansk adelsmand, 1673 blev han tysk friherre, 1683 kgl. geheimeråd. Ved sit ægteskab og ved køb blev han ejer af Mariager kloster, Hütten og Wulfshagen i Slesvig og Storhammer i Norge. Han skal have været lidet afholdt af sine bønder.

Familie

Forældre: købmand Paul Martens (død 1671) og Margaretha Breckling. Gift 21.7.1680 i Hamburg med Elisabeth van de Wiele, døbt 15.4.1658 i Hamburg, død 1728 (gift 1. gang med Christian da Gauquier fra Köln), d. af kgl. dansk kommissær i Hamburg François Louis van de W. (1619-80) og Anna Berns (1635-1700).

Udnævnelser

Hv. R. 1684.

Ikonografi

Kobberstik.

Bibliografi

Danm.-No.s traktater, udg. L. Laursen VI-IX, 1923-34. Danske gesandter og gesandtskabspersonale indtil 1914, udg. E. Marquard, 1952. Thomas Otto Achelis: Matrikel der schlesw. Studenten 1517-1864 1, 1966 117. - Gothaisches geneal. Taschenbuch der freiherrlichen Häuser, Gotha 1929 402. J. H. v. Petkum: Ligprædiken over L., Hamb. 1700. Schlesw.-holst. Anzeigen, Glückstadt 1755 471-74. M. Dittmann i Indbydelsesskr. til den off. eksamen i Flensborgs lærde- og realskole 1860 64-66. C. Bornhak i Zeitschr. der Gesellsch. für schlesw.-holst. Gesch. LIV, Kiel 1924 469-76. Otto Kähler sst. 1938 38-169.B. Halding i Arkiv II, 1968-69.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig