Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gregers Juel

Oprindelig forfatter HJrg
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Gregers Juel, Gregers Christian Juel, 16.8.1738-4.11.1776, rentekammerdeputeret. Født på Bygholm, død i Hamburg, begravet i Avnslev k. J. studerede ved det genoprettede ridderlige akademi i Sorø og blev 1753 student. 1757 udnævntes han til kammerjunker, og fra 1763 gjorde han tjeneste i tyske kancelli for at uddanne sig til den diplomatiske karriere. Han var vel anskrevet hos sine foresatte og betragtedes som en betydelig kraft. 1765 sendtes han til Stockholm for at sætte sig ind i forholdene og udnævntes 1767 til envoyé extraordinaire. Det var kritiske tider for Danmark. Et stærkt parti i Sverige gjorde sig til talsmænd for en udvidelse af kongemagten, og A. P. Bernstorff forsynede J. med rigelige midler til at bestikke modparten. 1771 blev han hjemkaldt af J. F. Struensee, da hans nære forhold til Bernstorff var velkendt, men 1773 trådte han atter frem idet han modtog udnævnelse til 1. deputeret i rentekammeret, deputeret i finanskollegiet og bjergværksdirektoriet, medlem af overskattedirektionen og direktør for Fonden ad usus publicos. Senere blev han desuden deputeret i økonomi- og kommercekollegiet. J. var landboreformens bitreste modstander. Under hans ledelse udkom den nye hoveriforordning af 1773 der atter gjorde hoveriet ubestemt, og 1774 sluttede sig hertil den lov der forøgede bønderkarlenes militære byrder og gennemførte den regel at en bondekarl kunne straffes med seks års ekstra militærtjeneste hvis han ikke ville overtage den fæstegård, herremanden anviste ham. Inden for statsmandskredsen stod J. Bernstorff meget nær, og hans tidlige død bidrog i allerhøjeste grad til at isolere Bernstorff. Det nære personlige forhold, hvori han stod til denne statsmand hindrede ikke, at han med sympati fulgte (Ove Høegh-) Guldberg og J. O. Schack-Rathlou i deres bestræbelser for at støtte det danske element inden for helstaten. I forholdet til H. Schimmelmann var der stadige gnidninger som havde deres oprindelse i dennes ønske om at holde finanskollegiets indflydelse nede. – Kammerherre 1766. Gehejmeråd 1775.

Familie

Forældre: gehejmeråd, ceremonimester Peder J. til Hverringe (1707–79) og Birthe Cathrine Levetzau (1714–84). Gift 28.9.1770 på Valdemars slot med Amalie Christiane Raben, født 4.8.1736 i Kbh. (Slotsk.), død 1.8.1803 på Juelsberg (gift 1 . gang 1762 med gehejmekonferensråd, stiftamtmand, kammerherre Carl Juel, 1706–67), d. af stiftamtmand, gehejmekonferensråd Frederik R. til Ålholm (1693–1773) og Birthe v. Plessen (1707–86).

Udnævnelser

L'union parfaite 1770. Hv. R. 1773.

Annonce

Ikonografi

Mal. (Hverringe), efter dette tegn. (Fr.borg). Mal. (Juelsberg), formentlig efter original af G. Lundberg.

Bibliografi

Danske mag. 5.r.MI, 1893–97 10–17 27 386 (breve). Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. L. Bobé VI, 1903 fl.st. Bernstorffske papirer, udg. Aage Friis I–III, 1904–13. Udvalgte breve, betænkn. og optegn, af J. O. Schack-Rathlous arkiv, udg. Th. Thaulow og J. O. Bro-Jørgensen, 1936. – Aage Friis: A. P. Bernstorff og Ove Høegh-Guldberg, 1899. Edv. Holm: Danm.-No.s hist. IV, 2-V, 1902–06. Hans Jensen: Dansk jordpolitik 1757–1919, 1936.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Harald Jørgensen: Gregers Juel i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292288