Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Peder Hansen Resen

Oprindelig forfatter Hens
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Peder Hansen Resen, 17.6.1625-1.6.1688, præsident, historiker, jurist. Født i Kbh, død sst., begravet i Frue k. Forberedt af private lærere kom R. i Vor Frue skole 1641 og 1643 til universitetet. 1645 tog han teologisk attestats, 1646 baccalaurgraden og var så hører ved sin gamle skole til han maj 1647 tiltrådte en seksårig udenlandsrejse. I Leiden studerede han fire år filologi og jura, opholdt sig flere måneder i Paris og besøgte flittigt såvel lærde mænd som boglader og biblioteker, og en rundrejse i Spanien bragte ham helt til Gibraltar, hvorfra han over Madrid tog til Italien og i Padova studerede jura et års tid. Her vandt han megen anseelse og blev af de tyske jurister valgt til en række ærefulde tillidshverv og, efter et kortere ophold i Rom, også hædret med den juridiske doktorgrad. Som lovende videnskabsmand og medlem af en akademisk patricierslægt var R. efter hjemkomsten 1653 selvskreven til universitetsansættelse, og 1657 blev han professor i etik, n.å. tillige ekstraordinær, 1662 ordinær juridisk professor. Det var ikke ualmindeligt at gøre mangesidig anvendelse af fremragende kræfter, og således udnævnte kongen også R. til borgmester i Kbh. 1664, 1669 blev han assessor i højesteret og 1672 præsident i residensstaden; 1673–76 fungerede han i statskollegiet og tog som medlem af 3. revisionskommission 1680–81 del i forarbejderne til danske lov. Fra 1683 var han fritaget for undervisning, som han overdrog til mag. Jens Bircherod, men beholdt sædet i konsistorium. – Fra sin ungdom var R. en bog- og manuskriptsamler af format. Som et tidligt eksempel på hans litterære lidenskab kan anføres at han på studierejsen ved sit besøg i det berømte kloster Collegium S. Laurentii i Madrid forgæves bød 100 rdl. for at få lov til at lade udskrive kataloget over den fornemme håndskriftsamling, og fra ca. 1659 anskaffede han bestandig bøger: dels købte han dem på auktioner (broderen dr. Poul Resens bibliotek var det første der solgtes på auktion i Kbh. 1661), dels skaffede han sig dem ved at skrive til biskopper og andre lærde i Danmark, Norge og Island, fx Jacob Bircherod (1624–88) og Peder Syv, og i ét tilfælde lod han en "særdelis Person og Studiosus" drage til Skåne for at købe bøger. Resultatet blev en overordentlig rig samling af dansk-nordisk litteratur som han tillige med hvad han ellers havde samlet, især af fremmed juridisk litteratur, forærede universitetsbiblioteket hvor disse fag var svagt repræsenteret. Denne helt enestående samling, som R. 1685 udgav en fortegnelse over, med portrætter og levnedsbeskrivelse (optr. i C. P. Rothe: Brave da. Mænds og Quinders berømmelige Eftermæle I, 1753 599–631), rummede også en større mængde håndskrifter men gik til grunde ved branden 1728 tillige med farfaderens betydelige håndskriftsamling som R. også havde skænket universitetsbiblioteket.

I dansk videnskabshistorie indtager R. en fornem plads ved siden af Wormer og Bartholiner. Som professor var han måske den første der beskæftigede sig med dansk ret; selv nævner han som emne for sine forelæsninger, foruden chronologia juris civilis et ecclesiastiei og fundamenta juris civilis et canonici, – jurisprudentia romanodanica, eller: lovenes rette kundskab både af de romerske og danske lovbøger, og det vides at han havde planer om at udgive sine forelæsninger over dansk lovkyndighed. Hans historiske interesse drog ham til særlig at behandle de gamle nationale love, og her har han som banebrydende initiativtager og medredaktør stor fortjeneste af at have bekostet og sørget for udgivelsen af adskillige, således 1673 den norske hirdskrå og den danske vederlagsret (m. dansk og latinsk overs. af Jens Dolmer) og senere forskellige danske stadsretter (1683), Erik Krabbes tyske oversættelse af Jyske lov (1684, med udførlig fortale m. efterretn. om dannebrogsordenen, E. Krabbe og hans slægt m.m.) samt Christian IIs love (s.å.). Tilsvarende sørgede han også som den første for udgivelsen af Snorres Edda og de mærkelige oldtidsdigte Völuspá og Hávamál (1665 og 1673, med latinsk overs., Edda tillige dansk, ved forskellige islændinge; faksimileudg. Reykjavik 1977 m. introd. af Anth. Faulkes). Völuspáteksten var væsentlig Gudmundur Andréssons arbejde, og det samme gælder det Lexicon islandicum R. udgav 1683. Den store Kong Frederichs IIs Krønicke, som han udgav 1680, bygger i hovedsagen på et efterjadt værk af C. C. Lyschander. Et andet, værdifuldt historisk arbejde er den samling Inscriptiones Hafnienses, 1668, med dedikation til kansleren P. Reedtz og en række efterretninger om Tyge Brahe og hans ophold på Hven, hvormed R. har bevaret adskilligt for eftertiden som ellers ville være tabt. Også på anden vis virkede han for hovedstadens historie, idet han af københavnske lavsskråer og andre historiske aktstykker foranstaltede en stor håndskreven samling (Kbh.s stadsarkiv) og gennemførte en registrering af stadens arkivalier, hvortil kommer et par byhistoriske fremstillinger fra hans hånd, således Haffnia antiqua et moderna fra 1682 og beskrivelser af byens styre, privilegier m.v.

Bedst kendes R.s navn dog i forbindelse med det projekt han ud over sine arbejdsforpligtelser ofrede sine fleste kræfter, den stort anlagte Danmarksbeskrivelse Atlas Danicus. Hensigten var for første gang at give en udførlig topografisk beskrivelse af kongeriget med de nordatlantiske besiddelser og Gotland, hver egns historie, mindesmærker og tilstand. Sådan viden var det naturligt at indhente gennem de kirkelige kanaler, og 1666 udsendte han sin første opfordring til gejstligheden om at gøre indberetning til ham; spørgelisten gjaldt da især indskrifter og antikviteter, men i senere henvendelser (1681 og 1686) udbad han sig desuden underretning om sognenes fysiske ejendommeligheder, deres flora og fauna m.v. Tillige lod han foretage afskrifter af dokumenter, historiske håndskrifter, love og anordninger, indskrifter, digte m.m. samt af den trykte litteratur. Såvel dette stof som indberetningerne indgik i værket der voksede til op imod 40 foliobind. Til formålet samlede han også et betydeligt billedmateriale og lod udføre kort og prospekter i fugleperspektiv over byer og slotte. Disse sidste forelå 1677 i kobberstik (ved J. Huusman; faksimileudg. 1974 m. efterskr., kommentar og henvisn, af Ib Rønne Kejlbo). Som prøve på værket havde R. 1675 udsendt Samsoæ descriptio med dedikation til P. Griffenfeld, hvem han siden med sorg måtte være med til at domfælde. Materialesamlingen var dog i den grad svulmet ud over hvad der var økonomisk overkommeligt at få trykt, at R., der var for optaget til selv at overkomme den forkortende redaktion, 1684 indgik aftale med Vartov-præsten Johan Brunsmand om at denne skulle foretage en sådan bearbejdelse. På tre år reducerede Brunsmand, bl.a. ved at udelade en del dokumentafskrifter o.l., tekst-omfanget til syv bind som så R. gennemså og lagde sidste hånd på. 1688 lå manuskriptet trykfærdigt, men R. døde inden trykningen var begyndt, og skønt hans enke var testamentarisk forpligtet til at gennemføre udgivelsen, følte hun dog opgaven for stor og fik overdraget til den unge teolog Chr. Nielsen Aarsleb at foretage en yderligere forkortelse til tre bind. Da denne 3½år senere var færdig, var imidlertid også enken død, og værket blev henlagt. På nær fire udlånte bind brændte det store Atlas Danicus sammen med universitetsbiblioteket 1728, hvorimod både Brunsmands og Aars-lebs redaktioner er bevaret, til dels i original, og dele heraf er i nyere tid blevet udgivet (af Johs. Knudsen, fortsat af Gunnar Knudsen og Chr. Behrend, 1925–35; Holstebro ved Sv. Jacobsen, 1963; Århus stift ved Helge Søgaard, 1967; Færøerne ved Jørgen Rischel og Povl Skårup, 1972). At R. ved siden af sine omfattende litterære arbejder har kunnet overkomme også at besørge sine mange embeder, selvom han deri fik en og anden lettelse, vidner om en næsten utrolig arbejdsevne, men alt tyder på at denne pligtopfyldende og arbejdsomme mand har udfyldt sin plads overalt hvor han blev sat.

Annonce

Familie

Forældre: professor, senere biskop Hans Hansen R. (1596–1653) og Thale Vinstrup (1604–53). Gift 8.7.1655 i Kbh. (Frue) med Anne Meier, født 26.2.1625 i Itzehoe, død 6.12.1689 i Kbh. (gift 1. gang 1642 med tolder i Glückstadt Michael v. Uppenbusch, død 1645, gift 2. gang 1648 med kgl. regnskabsfører ved de kbh.ske fæstningsanlæg Poul Duus, død 1653), d. af købmand Hein M. og Gesa v. Wetten (død 1651).

Udnævnelser

Justitsråd 1677. Etatsråd 1684. Våbenbrev 1680.

Ikonografi

Stik 1653. Min. formentlig forestillende R. (Fr.borg). Stik 1674, efter dette litografi 1868 og træsnit 1874. Stik af H. Schaten, 1684, efter mal. af A. Steenwinckel. To mal. formentlig forestillende R. (begge Gavnø). Stik af J. Haas, 1753, efter tegn. af P. Cramer. Fresko af Giacomo dal Forno, 1942 (univ. i Padova). – Nævnt på mindestøtte af J. Wiedewelt, 1782, ved Jægerspris.

Bibliografi

R. Vinding: Regia academia Hauniensis, 1665 424–28. [P. Vinding:] Progr. fun. univ. Hafn. over P. H. R., 1688. [Johs. Mulenius:] Progr. fun. over Anna Mejer, 1689. S. Birket Smith: Om Kbh.s univ.bibl. før 1728, 1882 45–53. H. F. Rørdam i Danske mag. 4.r.VI, 1886 353–59. Oluf Nielsen: Kbh.s hist. og beskr. V, 1889 416–20. Ellen Jørgensen i Hist. t. 9.r.IV, 1925–26 193–97 (anm. af R.s Atlas Danicus, Bornholm). Samme: Historieforskn. og historieskrivn. i Danm. indtil år 1800, 1931 (2. udg. 1960) 133–39. Gunnar Knudsen i Fortid og nutid XI, 1935–36 146–61. Festskr. i anledn. af 200 års dagen for indførelsen af jur. eksamen ved Kbh.s univ., red. E. Reitzel-Nielsen og C. Popp-Madsen, 1936 58–61 68f 77 82. Laur. Nielsen: Danske privatbibl. I, 1946 189–202. Gregers Hansen i Pers. hist. t. 16.r.II, 1974 82. H. Ilsøe i Fund og forskn. XXIII, 1977–78 29f. Kbh.s univ. 1479–1979, red. Sv. Ellehøj IV-V, 1980. Selvbiogr. i P. J. R. Bibliotheca Regiæ academiæ Hafn. donata, 1685 (optrykt af C. P. Rothe som angivet i teksten).

Referér til denne tekst ved at skrive:
H. A. Hens: Peder Hansen Resen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296306